EAN: Nye fase III-resultater for effekten og en post hoc analyse af sikkerheden ved behandling med ozanimod understøtter billedet af en god og sikker ny oral behandling til attakvis MS.

Ozanimod har allerede vist god effekt på attakker og plaks i hjernen hos patienter med attakvis multipel sclerose (RMS) i fase III studierne SUNBEAM og RADIANCE, og nu viser nye data fra samme studier, at behandlingen også har effekt mod tab af hjernevolumen.

De nye fase III-resultater, som blev præsenteret lørdag på EAN 2019 i Oslo, viser, at RMS-patienter der fik enten en eller 0,5 mg ozanimod oralt hver dag mistede mindre hjernevolumen end kontrolgruppen, der fik en injektion med 30 mcg interferon en gang om ugen. Ozanimod viser bedre effekt mod tab af hjernevolumen i både det etårige SUNBEAM-studie og det toårige RADIANCE. Tab af hjernevolumen var sekundært endemål i begge studier, og tab af grå substans og thalamus var præspecificerede eksplorative endemål.

Medicinalvirksomheden Celgene har i marts søgt om godkendelse af ozanimod til patienter med attakvis MS hos både EMA og FDA. Ansøgningerne skete blandt andet på baggrund af de tidligere resultater for behandlingens effekt på attakker og plaks, og de nye resultater, som er blevet præsenteret på EAN 2019, understøtter et positivt udfald af de to lægemiddelagenturers vurderinger, siger professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

”De nye data understreger, at behandlingen er effektiv, så det er et vigtigt supplement til dokumentationen af ozanimod,” siger han.

Ozanimod reducerer lymfocytter i blodet ved at modulere sphingosine 1-phosphate receptor 1 (S1P1), og i modsætning til andenlinjebehandlingen Gilenya (fingolimod), som påvirker fire ud af fem SP1 sub-receptorer, påvirker ozanimod kun én, og dermed minimerer man risikoen for hjertebivirkninger.

”Målet er at få en højeffektiv behandling, der er så lidt farligt, at det kan blive førstelinjebehandling, og der er det her et rigtig godt tillæg til dokumentationen. Hvis det bliver godkendt vil vi få en meget effektiv oral førstelinjebehandling,” siger Per Soelberg Sørensen.

De nye effektdata kommer samme dag som en ny post hoc analyse af sikkerhedsdata fra SUNBEAM og RADIANCE. Data fra denne analyse tyder på, at behandlingen ikke giver flere opportunistiske eller alvorlige infektioner end interferonbehandling, og det overrasker positivt, fortæller Per Soelberg Sørensen.

”Ozanimod ser jo nærmest ud til at give færre infektioner end interferon, og det er interessant, for når man har en kraftigere virkende behandling, vil man også forvente flere infektioner. Interferon er jo ikke immunsuppresion, og det er ozanimod, så du ville absolut forvente, at der var mere,” siger Per Soelberg Sørensen.

I alt 2.659 patienter med attakvis MS er indgået i studierne af sikkerheden ved ozanimod, hvoraf henholdsvis 882 og 892 fik oral ozanimod HCI en mg eller 0,5 mg, mens kontrolgruppen på de resterende 885 patienter fik injektioner med interferon beta-1a 30 mcg/uge.

Den gennemsnitlige behandlingstid var 17,9 måneder, og forskerne var i post hoc-analysen på udkig efter tilfælde af alvorlige eller opportunistiske infektioner.

Og de fandt, at under tre procent af patienterne i alle grupper fik infektioner som følge af nedsat immunforsvar, og at én procent af patienterne på den høje dosis ozanimod og 0,6 procent af patienterne på den lave dosis fik alvorlige infektioner mod 0,8 procent i interferongruppen.

Den mest udbredte opportunistiske infektion var herpes i munden, og den var mest udbredt i interferongruppen, mens de fleste alvorlige infektioner var bakterieinfektioner, som kunne behandles på vanlig vis uden følgesygdom.

Den eneste alvorlige opportunistiske infektion i studierne var et tilfælde af Lymes sygdom hos en patient i interferonbehandling. En enkelt patient i behandling med ozanimod HCI 0,5 mg gik ud af studiet på grund af akut hepatitis B, men der var ingen alvorlige opportunistiske infektioner blandt ozanimodpatienterne.

Ingen patienter med absolut lymfocyttal under 0,2x10^9/L udviklede alvorlige eller opportunistiske infektioner.