Tysabri vil ud fra en rent klinisk vurdering være førstevalg af andenlinjebehandling til JCV-negative MS-patienter, fremgår det af den nye behandlingsvejlending for attakvis MS.

Og det glæder ledende overlæge ved Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Lillebælt Henrik Boye Jensen, som mener, at den nye vejledning sætter scleroselægerne mere fri.

Medicinrådet placerer Tysabri (natalizumab) som det lægemiddel, der ud fra en klinisk vurdering bør anvendes til 80 procent af de JCV-negative patienter med attakvis MS, mens Ocrevus (ocrelizumab) og Gilenya (fingolimod) og i visse tilfælde Mavenclad (cladribin), skal overvejes til de resterende. Og med den placering i hierarkiet er Tysabri selvskrevet som førstevalg til andenlinjebehandling til de JCV-negative patienter, næste gang Medicinrådet udarbejder en lægemiddelrekommandation for attakvis MS. I den aktuelle lægemiddelrekommandation, som udkom i efteråret, blev Ocrevus ellers midlertidigt skrevet ind som førstevalg til denne patientgruppe, men placeringen holdt ikke efter Medicinrådets gennemgang af litteraturen.

Den nye rangering af andenlinjebehandlingerne glæder ledende overlæge ved Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Lillebælt Henrik Boye Jensen, som mener, at Tysabri er et godt præparat at have som førstevalg.

”Jeg vil tro, at man tænkte, at det var smart med et præparat, der kun skal gives hver sjette måned, men behandlingen kræver mange flere ressourcer i klinikken, sammenlignet med Tysabri. Patienterne skal sidde der i lang tid, og de skal have en masse præmedicin og skal observeres i langt højere grad end med Tysabri,” siger Henrik Boye Jensen. Han understreger, at han ikke oplever, at Ocrevus bliver fravalgt fordi behandlingen kræver flere ressourcer.

”Hvis en JCV-negativ patient ønsker Ovcrevus, så vil vi gå langt for at de kan få det. Behandlingsvejledningen og rekommandationer er vejledende, og i den konkrete situation vælger vi behandling i forhold til den enkelte patient, og hvad der passer bedst til dem. For nogle passer det rigtig godt at komme hver sjette måned, mens andre gerne vil have tæt kontakt, og for dem passer det bedre at komme hver måned, fordi de føler sig tryggere ved den kontakt. Andre vil hellere have Gilenya, som er en kapsel, og de derfor ikke skal ind til os andet end til kontrol. Den nye behandlingsvejledning giver os mere frihed, og det er positivt,” siger Henrik Boye Jensen.

Han hæfter sig desuden ved, at de to førstelinjebehandlinger Tecfidera (dimethylfumerat) og Aubagio (teriflunomid) i modsætning til den tidligere vejledning, er blevet ligestillet ud fra en rent klinisk vurdering. Prisforskellen på de to lægemidler kan godt betyde, at der stadig vil være forskel på deres rangering, når der kommer en ny lægemiddelrekommandation, men den kliniske ligestilling af de to lægemidler sætter stadig lægerne mere fri i forhold til at vælge behandling, siger Henrik Boye Jensen.

Mavenclad er også blevet placeret i den nye behandlingsvejledning som henholdsvis tredje og andetvalg til JCV-negative og JCV-positive MS-patienter, men umiddelbart kan Henrik Boye ikke vurdere, hvilken rolle behandlingen kommer til at spille.

”Jeg tror ikke, at vi har brugt det endnu. Vi kender alemtuzumab, og så vælger vi det, og sådan er virkeligheden i klinikken jo også. Jeg synes endnu ikke, at jeg har haft patienter, hvor Mavenclad har været oplagt,” siger Henrik Boye Jensen.