Skip to main content

LIF træder ind i sag om off label-gennemgang i Medicinrådet

Medicinrådets fagudvalg vedrørende multipel sclerose skal gennemgå evidensen for brug af gigtlægemidlet rituximab til attakvis multipel sclerose, men gennemgangen af et off label-lægemiddel møder protester fra de to medicinalvirksomheder Roche og Biogen.

Lif har rettet henvendelse til Medicinrådet om sagen, som ifølge foreningen har principiel karakter.

I disse måneder udarbejdes en ny fælles regional behandlingsvejledning for multipel sclerose, og i den forbindelse skal fagudvalget også gennemgå evidensen for effekten af gigtlægemidlet rituximab som behandling til attakvis MS (RMS). Den beslutning har fået de to medicinalvirksomheder Roche og Biogen til uafhængigt af hinanden at skrive til Medicinrådet og bede om, at sådan en gennemgang ikke bliver foretaget i regi af Medicinrådet. Roche beder blandt andet om, at rituximab fjernes som komparator i protokollen, og at det ikke kommer til at fremgå af skrivelser fra Medicinrådet, at man har beskæftiget sig med rituximab som behandling til multipel sclerose.

Rituximab er ikke godkendt til multipel sclerose, og det kan opfattes som en indirekte anbefaling, at Medicinrådet gennemgår evidensen, eller det kan fejlagtigt læses som en generel anbefaling, skriver Market Access Director ved Roche Claus Dall Andersen blandt andet til Medicinrådet 21. august.

Medicinrådet har på baggrund af virksomhedernes henvendelser tilføjet til protokollen for arbejdet med behandlingsvejledningen, at rituximab ikke vil indgå i lægemiddelrekommandationen, da lægemidlet ikke er EMA-godkendt til behandling af RMS, og ifølge medlem af medicinrådet for Danske Patienter Leif Vestergaard Pedersen er der heller ikke tvivl om Medicinrådets holdning til off label-behandling.

”Det anbefaler vi ikke. Fagudvalgets opgave er imidlertid at skabe mest mulig klarhed på området, og i den forbindelse er det naturligt også at gennemgå evidensen for rituximab, som bruges i stort omfang i MS-behandlingen i Sverige,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han finder det helt urimeligt, at virksomhederne prøver at forhindre Medicinrådet i at undersøge evidensen.

Hos Lif bakker viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard imidlertid op om Biogen og Roche. Foreningen vil ikke forhindre Medicinrådet i at gennemgå evidensen, men deler holdningen, at medicinrådet ikke skal beskæftige sig med off label-behandling.

”Vi har selvfølgelig forståelse for, at de faglige og kliniske miljøer ønsker at gennemgå evidensen for forskellige behandlinger. Men det står også meget klart, at det ikke er Medicinrådets opgave at lave off-label vurderinger. Medicinrådet og fagudvalgene har ikke uanede ressourcer og bør derfor prioritere tiden på kerneopgaven – nemlig at sikre hurtig og ensartet ibrugtagning af ny medicin,” siger han, og det synspunkt vil Lif nu  på industriens vegne gøre klart for Medicinrådet.

Det er anden gang, at fagudvalget vedrørende multipel sclerose ser på evidensen for rituximab til MS. Tidligere på året behandlede udvalget Roches ansøgning om godkendelse af det nye sclerosepræparat Ocrevus (ocrelizumab), og i den forbindelse bad fagudvalget, i mangel af godkendte videnskabeligt afprøvede behandlinger at sammenligne med, Roche om en kort sammenligning med fire klinisk afprøvede lægemidler. Den sammenligning leverede Roche ikke, fordi lægemidlerne ikke er godkendt til PPMS, og i stedet valgte Medicinrådet, at fagudvalget selv skulle foretage en såkaldt narrativ sammenligning af Ocrevus og rituximab, hvis virkningsmekanisme ligger meget tæt på Ocrevus’. Sammenligningen indgik ikke i Medicinrådets endelige vurdering af Ocrevus til PPMS, men fagudvalget konkluderede dengang, at der ud fra sammenligningen af to studier af henholdsvis rituximab og Ocrevus ikke er væsentlig forskel på effekt og sikkerhed ved de to behandlinger. De to studier er dog kun forholdsvis sammenlignelige og rituximabstudiet mangler statistisk signifikans og fagudvalget udtrykte dengang ønske om, at effekten af rituximab til PPMS bliver undersøgt i kliniske studier.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

TEATER: Grundet efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling ’Arven’ opsat for tredje gang. Det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.

KULTUR-TEMPERATUR: Hvidovre Hospitals nye ældrelæge Birgitte Schousboe interesserer sig for trivsel og balance mellem job og fritid og læser bøger om psyke og sind. Hun anbefaler venner og familie at gøre det samme.

KULTUR: Kunst og kultur rummer et stort potentiale i arbejdet med mental sundhed, trivsel og fællesskaber i Europa, men anvendes i dag langtfra systematisk. Det skal et nyt europæisk projekt med dansk deltagelse ændre på.

KULTUR-TEMPERATUR: Speciallæge Helene Speyer er tidligere tryllekunstnerassistent i et engelsk cirkus og har i slutningen af 90’erne optrådt i en lang række afsides småbyer fra Sydengland til Nordskotland. I dag er hun også berejst som forsker inden for psykiatrien, og et nyligt besøg på et rumænsk hospital blev lidt af en øjenåbner for psykiateren.

BØGER: Den tyske psykolog Leon Engler har skrevet en medrivende debutroman om psykisk sygdom, arv og friheden til at skabe sin egen historie.

KUNST: Tre legesyge skulpturer i massivt marmor er flyttet ind på Strandbakkehuset, et hospice for børn og unge. De er skabt af kunstneren Lea Guldditte Hestelund som en hilsen til familier ramt af alvorlig sygdom.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether