ECTRIMS2017: Ozanimod har potentiale som en sikker og effektiv behandling af RMS. Det konkluderer forskere, som lørdag på ECTRIMS 2017 præsenterede resultater fra det andet af de to fase III-studier RADIANCE A og B.

Et omfattende randomiseret fase III studie viser, at zanimod viser bedre effekt på attakrate og T2- og T1-læsioner end Inferferon Beta-1a.

Ozanimod er en ny behandling under udvikling til RMS, som er selektivt målrettet spingosine 1-phosorat receptorerne 1 og 5, og RADIANCE-studiet evaluerer effekt og sikkerhed ved ozanimod sammenlignet med interferon Beta 1a på patienter med RMS.

I alt 1.313 RMS-patienter med en gennemsnitsalder på 36 år og en gennemsnitlig EDSS-score på 2.5 har deltaget i det randomiserede og dobbeltblændede studie, hvor de fik enten 1 mg ozanimod, 0.5 mg ozanimod eller en ugentlig indsprøjtning med interferon Beta-1a.

Det primære endemål var reduktion af attakraten, og efter to års behandling viste patienterne i ozanimod behandling også lidt bedre respons end patienterne i interferonbehandling.

Den største forskel var dog på de sekundære endemål T2 læsioner og gadolinium-ladede T1-læsioner, hvor doserne et mg og 0.5 mg ozanimod reducerede antallet af nye T2-læsioner per scanning med henholdsvis 42 og 35 procent i forhold til interferon Beta-1a, og gadoliniumladede T1-læsioner var efter 24 måneder reduceret med henholdsvis 53 og 47 procent sammenlignet med interferon Beta-1a.

Antallet af bivirkninger og bivirkninger, som førte til behandlingsstop, var ligeligt fordelt i de tre behandlingsgrupper, som også viste ensartede hjerte- og infektionsprofiler.

Forskerne konkluderer på den baggrund, at begge doser ozanimod viser fordele fremfor interferonbehandling, og at behandlingen har potentiale som en sikker og effektiv behandlingsmulighed til RMS.