Skip to main content

Ny MR-teknik kan give tidligere diagnose

Linda Sundvall

En ny MR-teknik kan forhåbentlig gøre scleroselæger i stand til at påvise forandringer i hjernevæv, som umiddelbart ser intakt ud på traditionelle MR-billeder.

Et ph.d. studie skal undersøge metoden som diagnostisk værktøj og måske også gøre os klogere på, hvad iltfordelingen i hjernen betyder for sygdomsforløbet ved MS.

MR er helt afgørende for at stille en MS-diagnose, og nu ser det ud til, at en ny MR-teknik, som gør det muligt at måle ændringer i hjernens blodcirkulation, kan betyde, at diagnosen kan stilles væsentligt tidligere, end det sker i dag, fortæller Linda Sundvall, som netop har taget fat på et ph.d.-projekt ved Aarhus Universitetshospital, hvor hun skal undersøge, om den nye MR-teknik fungerer som diagnostisk værktøj ved MS.

Metoden er udviklet af professor Leif Østergaard ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet, i forbindelse med demensforskning, og den gør det muligt at observere bloddistributionen i hjernen på mikroskopisk niveau. Teknikken betyder, at man kan måle ændringer i blodcirkulationen i det, som Linda Sundvall kalder det tilsyneladende raske hjernevæv, og hun skal nu undersøge, om det er muligt at bruge hjernens blodcirkulation som sygdomsmarkør og på baggrund af disse målinger forudsige, hvilke patienter, der udvikler MS.

”Vi skal foretage en såkaldt diffusionsscanning, som er meget følsom over for mikroskopiske strukturelle ændringer i vævet, og en perfusionsscanning, som er meget følsom over for ændringer i hjernens blodcirkulation, og de to undersøgelser tilsammen, tænker vi, vil gøre os i stand til at se ændringer i det tilsyneladende raske nervevæv,” siger Linda Sundvall.

Selv om MR er det diagnostiske værktøj, der gør det muligt at be- eller afkræfte en mistanke om MS, har teknikken i dag mange begrænsninger. Det kan være svært at få gode billeder, og ofte skal de tages om, og det forsinker en eventuel diagnose. Derudover har flere studier vist, at der kan være dårlig sammenhæng mellem MR-forandringer og patientens kliniske tilstand og prognose, og det tyder på, at der mangler et eller andet i ligningen, fortæller Linda Sundvall.

”Studier, der baserer sig på mikroskopisk undersøgelse og avanceret MR-teknologi udført på MS-patienter, har vist, at der også er defekter i hjernevævet på steder, hvor en almindelig MR-undersøgelse ikke påviser sygdom, og det antyder, at vi har behov for at udvikle bedre MR-teknik for at bedre at forstå, hvad der sker. Der er noget aktivitet, som vi ikke fanger, og som, hvis vi kan fange det, vil gøre, at vi kan stille diagnosen på et tidligere tidspunkt,” siger Linda Sundvall.

Et resultat af den nye teknik kan også blive, at nogle patienter vil få en anden behandling, end de får i dag, vurderer hun.

”Det her er en udvikling af MR-teknikken og et skridt på vejen, som forhåbentlig vil gøre os i stand til at påvise forandringer i hjernen og stille MS-diagnosen tidligere i sygdomsforløbet, så man undgår forsinkelse mellem mistanke og diagnose, og samtidig får vi et værktøj til at følge sygdommen nøjere og finde de patienter, hvor behandlingen ikke har tilstrækkelig effekt,” siger Linda Sundvall.

Hun planlægger at inkludere omkring 100 patienter i studiet, og de bliver rekrutteret blandt patienter, der er henvist til scleroseklinikken eller neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital med begrundet mistanke om MS. Ingen af deltagerne har en MS-diagnose fra start, og det er ifølge Linda Sundvall en af studiets styrker, fordi det giver et renere billede af patienternes tilstand og sygdomsbyrde.

Leif Østergaard, som har opfundet metoden til sin forskning i demens, har en teori om, at opdagelsen af hjernens iltfordeling på mikroskopisk plan kan ende med at levere en helt ny forklaring på årsagen til demens, men det forventer Linda Sundvall ikke vil ske ved MS.

”Vi ved, at der skal mange ting til, for at få MS. Dels noget autoimmunitet som nok både er genetisk og miljømæssigt betinget, der skal ske et brud på blodhjernebarrieren, der skal ske en infiltration af immunceller, og jeg tænker ikke, at det er så enkelt, at det er udløst alene af misforhold i iltfordeling, men jeg tænker, at misforhold i iltfordelingen kan have en betydning for sygdomsudviklingen,” siger Linda Sundvall.

”Lige nu ved vi ikke, hvad der afgør, hvilken vej det går med sygdommen, og vi ved ikke, hvorfor nogle med MS klarer sig bedre end andre, eller hvad årsagen til den kontinuerlige neurodegeneration er. Tidligere troede man, at atrofien kom, når man nåede til den progressive form for MS, hvor neurodegenerationen er et vigtigt element, men i dag ved vi, at det sker meget tidligere. Det sker kontinuerligt gennem hele sygdommen, og der kan perfusionen have en betydning. Det kan være, at den uhensigtsmæssige omfordeling af perfusionen er en risikofaktor i forhold til sygdomsforløbet,” siger hun. ”Det kunne således også være interessant at følge op på projektets deltagere, hvilket vi forsøger at finde tiden og økonomien til at gøre”, slutter Linda Sundvall.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether