Skip to main content


Omfattende studie: Rehabilitering af MS-patienter skal i gang tidligt

Allerede i de tidligste stadier af CIS og MS har patienterne nedsat funktion på en række områder, og der er behov for at udvikle bedre screeningsredskaber og interventioner rettet mod såvel den kognitive som den fysiske funktion hos MS patienter.

Det konkluderer et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvor forskere i en omfattende litteraturgennemgang har fundet, at det gennemsnitlige funktionsniveau hos patienter med CIS og MS inden for de første fem år efter diagnosen er 8-34 procent lavere end hos raske kontrolpersoner på en række fysiske og kognitive områder. Den nedsatte funktion ses både i objektive fysiske og kognitive test og i patientrapporterede data, og dokumentationen af den tidlige forværring kalder på bedre screeningsværktøjer og mere systematisk anvendelse af dem, samt udvikling af interventioner rettet mod flere påvirkede domæner, konkluderer forskerne i tidsskriftet Multiple Sclerosis Journal

"Tidlig intervention i form af fysisk og kognitiv træning vil formentlig kunne medvirke til at bevare fysisk og kognitiv funktion længere og udsætte tiden til hvornår patienterne selv begynder at rapportere problemer og vil således kunne understøtte den tidlige medicinske behandling man allerede benytter. Derfor er der også et stort behov for flere studier i ikke-farmakologiske interventioner til MS-patienter,” siger Cecilie Thrue, som er specialestuderende ved den idrætsbiologiske kandidatuddannelse og medforfatter på studiet. 

I dag sætter man ofte først ind med rehabilitering, når patienten har fået et symptom, som er blevet kronisk, men det er for sent, mener forskerne fra Aarhus.

“På det tidspunkt har patienten allerede mindre kapacitet til at arbejde for at bevare sin funktion, end man havde tidligere. Det er i starten, der er en mulighed for at bevare en stor reservekapacitet, og man vil måske oven i købet kunne opbygge en større kapacitet, og dermed være mere modstandsdygtig over for sygdomsrelaterede forringelser i kognitiv eller fysisk funktion,” siger Cecilie Thrue. 

Baggrunden for studiet er det fokus, der er kommet på tidens betydningen for udfaldet af den medicinske behandling af MS. Et perspektiv, der har fået slagordet “Time Matters” i scleroseforskningen, hvor mere og mere tyder på, at tidlig behandling giver patienterne en bedre prognose. Time Matters-perspektivet har fået klinikere og forskere til at spekulere på, om man også kan vinde noget ved at sætte tidligere ind med ikke-farmakologiske strategier for at forebygge sygdomsforværring, og derfor har forskerne i dette studie valgt at se på patienternes fysiske og kognitive status i de første fem år af sygdommen, fortæller Cecilie Thrue.

Hun og kollegerne havde allerhelst valgt at se på en endnu kortere tidsramme, men de fem år blev valgt, fordi der ganske enkelt ikke findes studier nok der måler fysisk og kognitiv funktion inden for de første et til to år til at bygge et solidt studie på. 

De endte med at foretage et review af 26 studier med CIS eller MS-patienter, som havde haft diagnosen i højst fem år, og hvor der var foretaget en sammenligning med en rask kontrolgruppe. Litteraturgennemgangen har haft fokus på den fysiske funktion, den kognitive funktion og patienternes egne rapporteringer om deres funktion. På hvert af disse områder har forskerne set på en række funktionsdomæner. Inden for det fysiske område er det blandt andet domæner som styrke, balance og gangfunktion, og inden for det kognitive område er domænerne inddelt efter de kognitive test, der bliver foretaget. For patienternes egne rapporteringer er der set på selvrapporterede symptomer som blandt andet træthed og livskvalitet. 

Resultatet af analysen er markant. Studiet viser nedsat funktion inden for alle domæner på hvert af de tre områder. Resultatet er ikke statistisk signifikant i alle tilfælde, men på det fysiske område ses det mest valide resultat eksempelvis inden for gangfunktion, hvor gennemgangen har vist en funktionsnedsættelse på 14 procent i forhold til raske kontrolpersoner, og på det kognitive område er der signifikant forskel på alle domæner. 

Resultatet indikerer, at MS- og CIS-patienter måske er i en værre tilstand, end man tidligere har troet, siger Cecilie Thrue.

“Måske opfanger vi ikke de forværringer, der er, med de test, vi laver. Det er et spørgsmål, der er værd at stille, og man skal overveje, om man kan finde nogle bedre måder at måle både kognitiv, fysisk og selvrapporteret forværring hos patienterne, for der er tilsyneladende funktionsnedsættelse helt i starten af sygdommen, sammenlignet med raske kontrolpersoner. Der er selvfølgelig en usikkerhed ved studiet, da det er meget sparsomt med studier, men det kalder på mere forskning på dette område,” siger hun. 

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

KULTUR-TEMPERATUR: For formand for Region Syddanmarks Udvalg for det nære sundhedsvæsen, Pernelle Jensen (V), er den politiske hverdag langt fra så dramatisk som i Netflix-serien ’The Diplomat’, hvor en ambassadør skal håndtere en international krise. Alligevel genkender hun i serien arbejdet med at indgå kompromiser i regionen og i Fredericia Kommune.

KULTUR-KASSEN: Danske skakspilleres centrale podcast er blevet uundværlig lytning for journalist Henrik Reinberg Simonsen. Han ønsker sig dog, at journalisten bag formatet tog en pause fra emner som klubskak og rekruttering og i stedet dykkede mere ned i spillets unikke magi og fascination.

DESIGN: Dyr, blomster og andre farverige illustrationer springer ud af væggene i børne- og ungeafdelingen i Steno Diabetes Center Odenses nye bygning. Skiltemaler Johannes Koch og designer Kerstin Bro Egelund har i mange år samarbejdet om at give liv til hvide vægge på sygehuse i regionen - og nu er turen kommet til de unge diabetespatienter.

KULTUR-TEMPERATUR: Demokratisk deroute og unges mistrivsel er blandt temaerne, når Danske Regioners direktør finder tid til at læse en bog. Den afgående topchef har tidligere bestredet centrale poster i statsadministrationen og erklærer sig overrasket over de åbenlyse angreb på retsstaten og de demokratiske institutioner, vi er vidne til i denne tid.

BØGER: Søren Lynge lover en mental revolution med sin såkaldte “fjerdegenerations psykologi”. Men bag de store ord gemmer sig en selvfortælling, markedsføring af en app og vidtrækkende sundhedspåstande uden tilstrækkelig dokumentation. Ambitionen er himmelhøj, men bogen leverer langt mindre, end den lover.

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.

KULTUR-TEMPERATUR: Professor Oluf Borbye Pedersen er ikke bare en internationalt anerkendt forsker inden for type 2-diabetes, overvægt og tarmmikrobiomet. Han har også kulturelle facetter, der inkluderer den estiske komponist Arvo Pärt, klarinetspil og et gammelt ønske om at blive god som bugtaler.

BØGER: Line Visby har i seks år stået i spidsen, når det kommer til at tegne Steno Diabetes Center Sjællands profil for omverdenen. Nu har hun sagt jobbet op for at hellige sig arbejdet på en roman om at være pårørende. 

BØGER: Professor i idræt og sundhed Kristian Overgaard forklarer i ´Muskler´, hvordan kroppens maskineri fungerer – fra de mindste celler til hele bevægelsesapparatet. På 59 sider samler han et koncentrat af viden om, hvordan træning styrker kroppen, hvorfor musklerne svækkes med alderen, og hvordan forskning måske en dag kan efterligne effekten af motion med medicin. Det er klar og letlæst formidling.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether