Hver femte person med demens får antipsykotisk medicin, men en række tilsyn skal nu hjælpe læger og plejecentre til at nedbringe brugen. 

Siden 2016 har det været et nationalt mål at halvere brugen af antipsykotika til demente inden 2025. Fristen nærmer sig imidlertid, uden at det er lykkedes at reducere forbruget. Det viste en undersøgelse fra Sundhedsdatastyrelsen i oktober, og derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed fået til opgave at gennemføre en række planlagte tilsyn på plejecentre og blandt behandlende læger for at sætte skub i udviklingen. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor netop holdt et onlinemøde for at orientere læger og plejepersonale om initiativet og baggrunden for det. 

“Målet i Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 er fortsat, at man til næste år skal have en halvering af forbruget. Ældre er mere følsomme over for antipsykotika end yngre, og derfor er risikoen for alvorlige bivirkninger større, særligt blandt ældre med demens. Antipsykotika skal anvendes, hvis der er en psykiatrisk diagnose, der foreskriver det, men man skal som udgangspunkt ikke have det, fordi man har demens og er udadreagerende,” sagde enhedschef ved Tilsyn og Rådgivning Vest i Styrelsen for Patientsikkerhed Charlotte Hjort på mødet.

Et element af kontrol

Tilsynsrækken er fokuseret på samarbejdet mellem plejecentre og læger, og derfor er der udstukket målepunkter for begge parter. Charlotte Hjort lagde dog på mødet vægt på, at formålet ikke er at finde syndere, men at sætte en læringsproces og udvikling igang.  

“Dette tilsyn sker på politisk initiativ. Der er selvfølgelig et element af kontrol i det, når Styrelsen for Patientsikkerhed kommer ud, men vi kommer ikke for at finde fejl. Vi offentliggør målepunkterrne på forhånd, fordi de er et redskab for læring til alle behandlingsstederne uanset, om de får et tilsyn eller ej,” sagde hun.

Behandlingsstederne kan efter tilsynet blive bedt om at udarbejde en handleplan for anvendelsen af antipsykotika til demente, men det er vigtigt, at den enkelte medarbejder ikke frygter tilsynet, forklarede Charlotte Hjort.

“Vi opfatter ikke tilsynet som en eksamenssituation. Det er ikke den enkelte medarbejders udsagn, der afgør udfaldet af et tilsyn. Det gør den samlede vurdering” sagde hun.  

Vil blive varslet uger før

Tilsynene vil blive varslet seks til otte uger, før de sker, og Styrelsen for Patientsikkerhed sender sammen med varslingen både målepunkter og en plan for tilsynet.

Styrelsen har desuden lagt forskelligt materiale til rådighed online, så det er muligt at begynde at arbejde med emnet allerede nu.

For læger vil tilsynet omfatte en journalgennemgang, hvor igangsættelsen af antipsykotisk medicin vil blive vurderet, samt en journalgennemgang, hvor opfølgningen på behandlingen bliver vurderet og endelig et interview om antipsykotisk behandling. 

Styrelsen for Patientsikkerhed lægger op til, at der vil være tale om en gennemgang, der er baseret på dialog mellem lægen og de tilsynsførende, og det, styrelsen er interesseret i, er, hvordan lægen har forholdt sig til at behandle med antipsykotika.

“Vi vil gerne have, at der er en indikation. Altså en begrundelse for, hvorfor man behandler med antipsykotika, og vi skal være sikre på, at de symptomer, borgeren udviser, ikke skyldes en somatisk sygdom. Derudover er det vigtigt, at det kan ses, at lægen har sikret sig, at der er forsøgt non-farmakologisk behandling, og at der er fulgt op på behandlingen;” sagde Charlotte Hjort.

Eventuelle abnorme fund

Journalgennemgangen vil også fokusere på, om der er foretaget de relevante prøver og undersøgelser forud for behandling med antipsykotika, og om der er fulgt op med forebyggelse af kardiovaskulær sygdom og diabetes samt observeret for effekt og bivirkninger.

Endelig lægger styrelsen vægt på, at journalen afspejler, at lægen har forholdt sig til eventuelle abnorme fund og taget stilling til, hvor langvarig behandlingen skal være. 

Sundhedsdatastyrelsens undersøgelse fra oktober viste, at andelen af demente over 65 år, der fik antipsykotika i mere end 12 måneder siden 2015 er reduceret med omkring 10 procent fra 67 procent til 58 procent, og der skal endnu mere fokus på at nedbringe den langvarige brug.

”For at opnå en reduktion på halvtreds procent er det blandt andet varigheden af behandlingen, man skal se på,” sagde Charlotte Hjort.

Se onlinemødet og materialerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed her.