Th-17-celler er en mulig markør for reboundrisiko efter Tysabribehandling
Øget forekomst i blodet af specifikke interleukin-17-producerende T-hjælpeceller (Th17) kan være forbundet med en forhøjet risiko for rebound i forbindelse med seponering af Tysabri (natalizumab).
Det konkluderer tyske forskere, der har foretaget analyser af celler fra humaniserede musemodeller samt hjernehistologi fra MS-patienter, der har oplevet rebound efter et Tysabri-stop.
Forskerne mener på baggrund af studiet, at monitorering af Th17-hjælpecellernes patogenitet før og under behandling med Tysabri i fremtiden vil kunne bruges til at vurdere MS-patienters risiko for rebound.
“Studiet er et skridt på vejen mod bedre forståelse og individualisering af neurologisk immunterapi,” skriver medforfatter på studiet professor ved Universitetshospital Münster Heinz Wiendl i et opslag på LinkedIn.
Er teoretisk muligt
Tysabri bremser trafikken af leukocytter gennem blodhjernebarrieren ved at nedregulere udtrykket af integrinet VLA-4, og en mulig forklaring på patogeniseringen af Th17-cellerne er ifølge forskerne, at leukocytterne i mangel af VLA-4 anvender Th17-cellerne, som alternativt transportmiddel. Reboundfænomenet kan måske tillige forklares ved, at leukocytterne på den måde har øgede muligheder for passage, når Tysabri seponeres og VLA-4-udtrykket stiger på ny, skriver forskerne i studiet, der er publiceret i tidsskriftet PNAS.
Læge og videnskabelig liason manager hos Biogen Jan Eggers skriver i en kommentar til Heinz Wiendls opslag, at det vil være interessant at undersøge, om forskernes observationer skyldes hæmning af VLA-4 generelt eller om det specifikt ses ved behandling med Tysabri. En anden VLA-4-hæmmendebehandling med en lidt anden epitop/paratopdynamik kunne måske udløse andre reaktioner.
Og det er en god pointe, svarer Heinz Wiendl.
“Vi ved det ikke. Teoretisk er det muligt, men det ville kræve et stort vivioex vivo studie at undersøge,” skriver han.
Man har nemlig endnu ikke et klart billede af sygdomsmekanismerne i forbindelse med rebound efter Tysabri-behandling, men i deres undersøgelser har de tyske forskere specifikt forbundet en ophobning i det perifere blod af Th17-celler, der udtrykker MCAM og CCR6 (Th17+MCAM+CCR6) med øget rebound-aktivitet.
I studiet demonstrerer forskerne en gradvis patogenisering af disse celler både hos mus og hos patienter i behandling med Tysabri. Blandt andet har de fundet øget proinflammatorisk cytokineproduktion, patogenisering af cellernes gensignatur, samt skade på endotelcellelaget og oligodendrocytskade ved påvirkning af apoptotiske pathways.
Samtidig fandt forskerne en øget forekomst at Th17-celler i rygmarvsvæsken hos patienter i behandling med med Tysabri, og især hos patienter, der havde oplevet rebound efter seponering af behandlingen, fandt man patogerinseringen af Th17-cellerne.
- Oprettet den .