Et retrospektivt registerstudie viser, at Mavenclad (cladribin) er associeret med signifikant højere behandlingstilslutning og mere gunstige tilbagefaldsresultater end andre sygdomsmodificerende lægemidler ved behandling af multipel sclerose (MS).

Det viser resultaterne af et studie baseret på data fra det internationale MSBase register, som er blevet publiceret i Multiple Sclerosis Journal. Studiet inkluderede 3.475 patienter med MS (87,1 procent attakvis MS, 8,7 procent sekundær progressiv MS), som inden for en treårig periode skiftede til eller påbegyndte behandling med Mavenclad (18 procent), Gilenya (fingolimod; 34 procent), Tecfidera (dimethylfumarat; 26 procent) eller Aubagio (teriflunomid; 21 procent). Patienterne blev fulgt i op til tre år (mediantid omkring et år) og blev moniteret for frafald eller skift af medicinering samt forekomst af attakker.

Markant lavere

Patienter, som tog Gilenya, Tecfidera eller Aubagio, skiftede signifikant hurtigere til en anden behandling, end dem som tog Mavenclad (justeret HR henholdsvis 4,00, 7,04 og 6,52; p < 0,001). Patienter, som tog Mavenclad, havde desuden en signifikant længere tid til behandlingsophør (justeret HR henholdsvis 0,22, 0,10 og 0,10; p < 0,001).

Antallet af nye årlige attakker (AAR) blandt patienter, som tog Mavenclad, var markant lavere end for matchede patienter, som tog et af de andre lægemidler (Gilenya: AAR = 0,09 versus AAR = 0,15, p = 0,016; Tecfidera: AAR = 0,10 versus AAR = 0,15, p = 0,031; og Aubagio: AAR = 0,09 versus AAR = 0,17, p < 0,001).