Behandling af multipel sclerose med Gilenya (fingolimod) ser ud til at reducere serokonvertering sammenlignet med andre S1PR-modulatorer.

Det tyder et nyt studie, der er publiceret i Multiple Sclerosis and Related Disorders Journal, på. Studiet viser, at nyligt godkendte S1PR-modulatorer lettere kan generere effektive antivirale reaktioner på Sars-COV-2 og andre patogener sammenlignet med Gilenya. 

Der er tale om en litteraturgennemgang, hvor data om infektion, vaccinationsrespons, S1PR distribution og funktionel aktivitet er indhentet fra registre og akademiske oplysninger, som er offentligt tilgængelige.

Brugen af fingolimod er forbundet med en sløv serokonversion og et reduceret perifert T-celle vaccinerespons. Samtidig peger studiet på, at responsen mod vaccineantistoffer sandsynligvis styres af receptorerne S1PR1, S1PR2 og S1PR4. 

Det er blandt andet behandling med siponimod, ozanimod og ponesimod, der viser en stærkere vaccinerespons i modsætning til behandling med fingolimod. Dette kan skyldes en begrænset indvirkning på S1PR4-aktivitet. Den relative mangel på indflydelse af S1PR4-medierede virkninger på dendritiske celler kan øge hastigheden af vaccine-induceret serokonversion med den nyere generation af S1PR-modulatorer og forbedre risiko-benefit-balancen.

Kontinuerlig S1PR1-, S1PR3-, S1PR4- og S1PR5-modulation er ifølge studiet ikke forbundet med en dårligere prognose efter SARS-CoV-2-infektion.