AAN: Nye real-world data viser, at patienter med attakvis multipel sklerose behandlet med Mavenclad (cladribin) i tabletform havde færre årlige attaker, længere tid til første attak, samt længere tid til der var behov for at skifte til anden behandling, sammenlignet med fingolimod, dimethyl fumarat og teriflunomid.

Det er første gang disse lægemidlers effekt bliver sammenlignet og resultaterne blev præsenteret i et indlæg på AAN 2022, som blev afholdt virtuelt d. 24.-26. april. De er en del af det longitudinale, retrospektive studie Generating Learnings In MultiPle SclErosis (GLIMPSE). Det omfatter over tre tusinde patienter med MS registreret i MSBase-registret, som er et internationalt online register for neurologer, der forsker i multipel sklerose og andre neuroimmunologiske sygdomme. I studiet blev 633 patienter behandlet med Mavenclad, og de blev sammenlignet med patienter, som var behandlet med fingolimod (n=1195), dimethyl fumarat (n=912) eller teriflunomid (n=735).

Signifikant bedre

Resultaterne viste en årlig attakrate hos patienter behandlet med Mavenclad på 0,09 sammenlignet med 0,15, 0,15 og 0,17 for henholdsvis fingolimod, dimethyl fumarat og teriflunomid. I alle tre tilfælde præsterede Mavenclad signifikant bedre (p<0,03). Forskerne sammenlignede også de fire lægemidler på hazard ratio (HR) for tid til første attak, og også her præsterede Mavenclad signifikant bedre (p<0,02). For Mavenclad vs fingolimod var HR for tid til første attak 0,60, mens den for dimethyl fumarat og teriflunomid var henholdsvis 0,58 og 0,33. HR for tid til udskiftning af behandling var i forhold til Mavenclad henholdsvis 0,22 for fingolimod, 0,10 for dimethyl fumarat og 0,10 for teriflunomid. Også her var alle tre forskelle statistisk signifikante (p<0,001).