Enspryng (satralizumab) har formodentlig bedre effekt mod NMOSD end ingen behandling, men om behandlingen er bedre eller dårligere til dette formål end andre immunsupprimerende behandlinger, kan ikke vurderes på baggrund af de eksisterende data.

Det skriver Medicinrådet i sin vurdering af den behandlingsmæssige værdi af den første subkutane behandling til patienter med neuromyelitis optica spektrum sygdom (NMOSD).

Enspryng er et humaniseret monoklonalt antistof og den eneste godkendte terapi designet til at målrette og hæmme interleukin-6 (IL-6) receptoraktivitet, der menes at spille en nøglerolle i betændelsen forbundet med NMOSD. Behandlingen blev designet af Chugai, et medlem af Roche-gruppen, ved hjælp af ny genvindingsantistofteknologi, der sammenlignet med konventionel teknologi muliggør længere varighed af antistofcirkulation og subkutan dosering hver fjerde uge.

Medicinrådets metoder

Værdien af behandlingen kan imidlertid ikke kategoriseres efter Medicinrådets metoder, selv om datagrundlaget er en direkte sammenligning. Ifølge Medicinrådet gør studiernes design, at vurderingen af de fleste effektmål er forbundet med stor usikkerhed, og rådet finder, at satralizumab kan have en effekt på attakker, men at det ikke er dokumenteret, om det påvirker sygdomsprogressionen. Medicinrådet noterer sig desuden, at man er bekymret for infektionsrisikoen.

På baggrund af studierne formoder Medicinrådet, at behandlingen har en vis effekt og vil være bedre for patienterne end ingen behandling. Om den også vil være bedre end andre immunsupprimerende behandlinger, som ligeledes formodes at have effekt på forekomsten af attakker hos patienter med NMOSD, og som der allerede er erfaring med i de danske scleroseklinikker, finder Medicinrådet ikke, at det er muligt at vurdere.

Enspryng blev godkendt af EMA til behandling af voksne og unge fra 12 år med NMOSD i sommeren 2021.