In vitro: Fenebrutinib bedste BTK-hæmmer ud af tre mod MS
AAN: Fenebrutinib er den mest potente tyrosinkinasehæmmer sammenlignet med tolebrutinib og evobrutinib, antyder en undersøgelse, som blev præsenteret ved AAN 2021.
BTK-hæmmerne er spændende., men foreløbig har vi dog til gode at se en, der slår anti-CD20-antistofferne, siger professor Finn Sellebjerg.
Fenebrutinib er en af de første BTK-hæmmere, der er nået til afprøvning i et randomiseret fase III-studie som behandling til MS, og forskere fra Tyskland og USA har i denne undersøgelse foretaget en in vitro-sammenligning af fenebrutinib med de to andre BTK-hæmmere, tolebrutinib og evobrutinib, som også er nået til fase III. Sammenligningen går på stoffernes evne til depletere B-celler og justere forekomsten af myeloidceller i blod fra raske testpersoner, som stimuleres med antimmonoglubin, og i denne test klarede fenebrutinib sig altså bedst. Sammenholdt med stoffets højere selektivitet får det forskerne til at konkludere, at fenebrutinib kan være et nyt, effektivt middel til behandling af multipel sclerose.
Der er tale om en lille undersøgelse på blodprøver fra 11 raske forsøgspersoner, som blev preinkuberet med koncentrationer af fenebrutinib, tolebrutinib og evobrutinib og derefter stimuleret med anti-immunoglobulin (Ig) E eller anti-Ig M for at aktivere henholdsvis myeloidceller eller B-celler. Derefter analyserede man med flowcytometri celleaktivering ved at måle opreguleringer af CD63 og CD69, henholdsvis. Højaffinitetsreceptoren FcεRI’s (Fc epsilon RI) udtryk er afhængig af serum-IgE-niveauer, men der blev ikke observeret nogen forskel mellem blodprøver med høj IgE og lav IgE i analysen.
Analyseresultaterne viste middel EC50 ± SEM-værdier på 15 ± 4 nM for fenebrutinib, 80 ± 11 nM for tolebrutinib og 1271 ± 133 nM for evobrutinib i myeloidcelleanalysen. Man fandt middel EC90 ± SEM-værdier på 62 ± 12 nM for fenebrutinib, 281 ± 49 nM for tolebrutinib og 3102 ± 560 nM for evobrutinib.
Resultaterne er netop blevet præsenteret ved ANN 2021-kongressen.
Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg anser stadig BTK-hæmmerne for at være i de tidlige udviklingsfaser. Han er ikke overbevist om fenebrutinibs egenskaber, og vurderer, at stoffet først og fremmest har fået opmærksomhed, fordi det var det første, der viste effekt. En afgørende egenskab ved BTK-hæmmerne vil være deres evne til at passere blodhjernebarrieren, mener Sellebjerg.
"Hvis BTK-hæmmere virker rigtig godt, virker de lige så godt som b-celledepleterende antistoffer på B-cellerne plus de kan have nogen effekt på innate immunceller, fordi nogle af dem også har BTK. Derudover vil de kunne gøre nogle ting, CD20-antistofferne ikke kan, hvis de viser sig at kunne bryde blodhjernebarrieren, for CD20-antistofferne passerer enten ikke blodhjernebarrieren eller også virker de ikke ordentligt intratekalt, fordi der mangler effekt. Nu er det imidlertid ikke det samme, at hæmme BTK, som at depletere B-celler, men det bliver spændende at følge," siger Finn Sellebjerg.
- Oprettet den .