ECTRIMS: RXR-agonisten bexarotene kommer ikke til at spille rollen som den første remyeliniserende MS-behandling, men det kan ikke udelukkes, at en mere specifik RXR-agonist kan fungere, konkluderer forskere fra Cambridge Centre for Myelin Repair, efter at bexarotene har fejlet i forhold til det primære mål i fase II-studiet CCMR-One. 

Jagten på en remyeliniserende behandling til patienter med multipel sclerose er for alvor gået ind, og forskere fra Cambridge Centre for Myelin Repair har ved en late breaking session i forbindelse med den virtuelle ECTRIMS-kongres præsenteret fase II-data for den uspecifikke retinoid acid X receptor (RXR) gamma agonist bexarotene, som de anså for at være en mulig remyeliniserende kandidat. 

Bexarotene fremmer oligodentrocyt-stamcelledifferentiering og har vist remyelinisering efter eksperimentel demyelinisering hos dyr, og derfor ville forskerne fra Cambridge Centre for Myelin Repair afprøve behandlingens effekt hos patienter med attakvis MS. 

Effekten på studiets primære mål, nemlig forandring i magnetisation transfer ratio (MTR) i MR-læsioner med lav vævsintegritet ved baseline, har imidlertid været sparsom i forhold til placebo, men nok så vigtigt konkluderer forskerne, at behandlingen først og fremmest har for mange bivirkninger til at kunne anbefales som MS-behandling 

I alt 52 RRMS-patienter har i CCMR-One været randomiseret til seks måneders behandling med bexarotene (300mg/m2) eller placebo, og ud over, at patienterne i behandling med RXR-agonisten i gennemsnit oplevede seks forskellige bivirkninger ved behandlingen, så  man ingen remyeliniserende effekt i forhold til kontrolgruppen. Der var ingen alvorlige bivirkninger i bexarotene-gruppen, men fem ud af 26 patienter (19 procent) afbrød behandlingen på grund af andre bivirkninger, og 12 patienter (46 procent) måtte have dosis reduceret på grund af bivirkningerne. 

Væsentligste bivirkninger

Blandt de væsentligste bivirkninger i bexarotene-gruppen kan nævnes hypothyreose, som blev registreret hos samtlige patienter, og hypertriglyceridæmi, som 24 ud af 26 oplevede. 10 fik neutropeni, og en enkelt fik cerebellar infarct. Derudover blev der registreret en række hudgener, mens MR-analyserne ikke kunne påvise mere end 0.16 picometer forandring i volumen af MR-læsioner i forhold til placebogruppen.

Resultatet betyder dog ikke, at forskerne har mistet interessen for RXR-agonisterne. Data fra eksplorative subanalyser i studiet tyder på, at der er en remyeliniserende effekt, og at der er grundlag for at forsøge at udvikle en selektiv RXR-gamma agonist til behandling af MS, mener forskerne. 

“Studiet producerede mindre end 15 procent af den effekt, det havde styrke til at vise, og dermed fejlede det i forhold til det primære mål, men i visse af surrogatmålene så vi signifikant effekt på visse typer MR-læsioner og på Visual Evoked Potential, og det er meget interessant. Bivirkningerne betyder desværre at bexarotene ikke er sikker til behandling af MS, men studiet viser, at RXR gammareceptoren er en effektiv vej til at fremme remyelinisering, så nu har vi brug for en specifik RXR-agonost frem for bexarotene, som aktiverer alfa og beta-underenhederne og giver alle disse bivirkninger,” siger William Brown, University of Cambridge School of Medicine. (Se præsentationen)