Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 


Ocrevus viser god effekt og sikkerhed hos danske MS-patienter

ECTRIMS: 93 procent af de i alt 851 MS-patienter, der er kommet i behandling med Ocrevus (ocrelizumab) i Danmark siden godkendelsen i 2018, har været attakfrie lige siden, og kun 10 procent har oplevet forværring af deres fysiske funktion efter 12 måneders behandling.

Bivirkningerne har været få og milde, og det betyder, at introduktionen af lægemidlet foreløbig har været en succes, fortæller leder af Det Dansk Scleroseregister Melinda Magyari, som sammen med kolleger fra hele landet har foretaget en analyse af data fra de foreløbige resultater med behandlingen.

“Det er svært at udtale sig kategorisk ud fra den korte opfølgningstid, men det er betryggende resultater, og hvis tendensen holder, så har vi en effektiv behandling,” siger Melinda Magyari om undersøgelsen, der pæsenteres (Poster PO868) på dette års virtuelle ECTRIMS-kongres. 

Med 851 patienter i behandling, er Ocrevus blevet taget bredt i brug hovedsageligt blandt patienter med attakvis MS, mens syv procent af patienterne i behandling har PPMS og andre syv procent har SPMS. Analysen viser, at patienterne i SPMS-gruppen er lidt ændre end de øvrige grupper, og PPMS-patienterne er relativt yngre med en gennemsnitsalder på 41 år. 

I RRMS-gruppen har 60 procent af patienter haft et attak inden for de to år før opstart i behandling, og det vil ifølge Melinda Magyari sige, at mere end halvdelen af patienterne er skiftet til Ocrevus på grund af sygdomsgennembrud. I SPMS-gruppen er det samme tilfældet for 35 procent af patienterne.

“PPMS-gruppen er lidt yngre og har en gennemsnitlig sygdomsvarighed på fem år. De har også en EDSS-som er lidt i den lave ende, så det betyder, at vi har anvendt Ocrevus til PPMS, som det er godkendt. Det er med stor sandsynlighed en population med mere aktiv sygdom, som har fået behandlingen,” siger Melinda Magyari. 

En stor del af PPMS-patienterne har ikke tidligere været i behandling, og blandt RRMS-patienter er det tilfældet for 11 procent. Med andre ord er hver tiende RRMS-patient i kohorten startet direkte i højeffektiv behandling, og det samme gælder for 10 procent af patienterne med SPMS. 

“Det viser, at vi er blevet mere tilbøjelige til at give en højeffektiv behandling fra start. Med 11 procent i RRMS-gruppen, mener jeg, at man kan sige, at det viser den tendens,” siger Melinda Magyari.  

Studiet omfatter data fra perioden januar 2018 til april 2020, og i den periode er der rapporteret bivirkninger fra 63 patienter. 18 har stoppet behandlingen, i ni tilfælde på grund af bivirkninger og to tilfælde på grund af sygdomsgennembrud.  

“I forhold til langtidsbivirkninger kan billedet i sagens natur ændre sig, men der kører vi et postautorisation studie, hvor vi følger alle patienterne i 10 år, så det vil registret kunne give svar på om 10 år. Men de bivirkninger, som patienterne kan forvente umiddelbart efter behandling, er forskellige infektioner, infusionreaktioner og andre milde uspecifikke bivirkninger. På baggrund af disse data, kan man ikke sige at det er en bivirkningstung behandling. Og det er vigtige data i den kliniske praksis, for de giver et godt samlet billede, når vi har så stor en population med et nylig godkendt stof. Det er meget betryggende, for som læge har man selvfølgelig en fornemmelse ud fra ens egne patienter, men det er et godt snapshot af, hvordan det har fungeret indtil nu,” siger Melinda Magyari.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget