Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Gennemgang: Mavenclad og Ocrevus har ikke givet alvorlige infektioner

Behandling med de immunmodulerende MS-behandlinger Mavenclad (cladribin) og Ocrevus (ocrelizumab) har ikke givet flere eller mere alvorlige infektioner hos patienterne.

Sådan lyder den første forsigtige melding fra en gennemgang af patientprofiler, som lægerne ved Dansk Multipel Sclerose Center (DMSC) de seneste uger har brugt en del tid på.

”Vi har løbet vores patienter igennem og set, at de helt overordnet set ikke får alvorlige infektioner. Der er nogle, som efter at have været hårdt trykkede på deres hvide blodlegemer, for eksempel med Mavenclad, får infektioner hyppigere, end de har gjort tidligere, og hyppigere end andre patienter, og så har de per definition et svækket immunsystem, men det er ikke sådan, at de bliver indlagt med alvorlige infektioner, og det er noget, jeg tror, man langt hen ad vejen kan navigere sig igennem ved at være en smule forsigtig med doseringen, hvis patienterne har lave lymfocytter,” siger professor ved DMSC Finn Sellebjerg.

Da coronaepidemien for alvor bredte sig i de europæiske lande i februar og marts, begyndte også en debat blandt visse MS-læger om, hvorvidt patienter i immunmodulerende sclerosebehandling er forhøjet risiko for et alvorligt coronaforløb, hvis de bliver smittede, i forhold til andre sclerosepatienter. I Norditalien indstillede lægerne meget hurtigt brugen af immunmodulerende MS-behandlinger af frygt for at gøre patienterne mere sårbare for Covid-19, end de allerede var. Og professor i neurologi ved Barts, Gavin Giovannoni tog også emnet op på sin meget læste MS-blog, hvor han skrev, at patienter i behandling med Lemtrada (alemtuzumab) eller Mavenclad (cladribin) i den fase af behandlingen, hvor lymfocytterne slås ned, potentielt kunne være i øget risiko.

Siden har han skiftet holdning, og i sit seneste blogindlæg taler han for, at patienter både kan fortsætte og startes op i cladribinbehandling under coronaepidemien. Han vurderer ligefrem, at der kan være fordele ved at behandle med den højeffektive behandling med moderat risiko under coronaepidemien, og han sætter spørgsmålstegn ved de britiske retningslinjer for MS-behandling under coronaepidemien, hvor det anbefales, at man ikke starter patienter og eller genbehandler, så længe epidemien varer.

I Danmark har holdningen blandt scleroselægerne været, at patienterne så vidt muligt skulle fortsætte deres behandling, men at nogle patienter i behandling med Ocrevus har fået udsat deres infusion i en periode. Ved DMSC har man valgt at benytte tiden med færre fysiske møder i klinikken på at få overbli over infektionsprofilerne hos patienter i behandling med Ocrevus eller Mavenclad. Analyserne er ikke færdige, understreger Finn Sellebjerg, men en tidlig vurdering er, at de danske patienters profil følger risikoprofilerne i de publicerede studier.

”Det er stadig meget præliminært, men det ser fredeligt ud i forhold til, hvad man kunne frygte baseret på virkningsmekanismen,” siger han.

En erfaring, der kan komme ud af analyserne, er, at man måske skal være mere tilbageholdende med at give immunmodulerende behandling til patienter, der kun lige akkurat opfylder kriterierne.

”Der er det måske bedre at vente nogle måneder, til lymfocyttallet er kommet godt op igen, og det skal vi måske bare blive en lille smule bedre til at gøre,” siger Finn Sellebjerg.

Anbefal denne artikel