Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Overraskende fund: Bivirkninger er den hyppigste grund til Gilenya-stop

ECTRIMS: Knap fire ud af ti patienter stopper behandling med Gilenya (fingolimod) inden for tre år, og i langt de fleste tilfælde skyldes den afbrudte behandling bivirkninger eller mangel på behandlingseffekt.

Det viser en ny opgørelse over brugen af Gilenya i de danske scleroseklinikker, som professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg præsenterede (Abstrakt P986) torsdag på ECTRIMS i Stockholm.

Resultatet er kommet bag på Finn Sellebjerg, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

”Det overrasker mig, at så mange stopper igen efter at have været i behandling i omkring tre år, og det overrasker mig også, at det i 40 procent af tilfældene skyldes bivirkninger. Bevares, man ser nogle, der stopper på grund af bivirkninger, men når vi nu ved, at omfanget er så stort, tror jeg, at  fremover vil det være en hjælp for os at analysere, hvad det er for nogle bivirkninger, vi ser, når vi skal finde ud af, hvad det er, der begrænser brugen af et middel,” siger Finn Sellebjerg

Han vurderer, at man i en del tilfælde vil kunne undgå et behandlingsskift ved at gøre en målrettet indsats mod bivirkningerne i den første måned af behandlingen.

”Nogle af patienterne kan vi måske håndtere bedre. Tecfidera, har vi for eksempel set, kan give maveproblemer, og derfor har man ofte ladet patienterne skifte behandling, men hvis man virkelig gør en indsats for at håndtere bivirkninger den første måneds tid, så kommer mange også over dem, og så har man meget få patienter, der stopper. En skiftefase er altid en usikkerhedsperiode, fordi den ene type medicin skal ind i systemet, og den anden skal ud, og der er både bekymringer, bøvl og ikke mindst en risiko for attakker forbundet med en skiftefase, og det vil vi gerne undgå,” siger Finn Sellebjerg.

Undersøgelsen af brugen af Gilenya er en af mange ’små hurtige’ undersøgelser, som forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center har med på ECTRIMS i år.

”Vi har nogle gange været lidt ydmyge med, at vi har registerdata i Danmark, men vi har jo faktisk rigtig gode data, og denne gang har vi så kigget ganske hurtigt på brugen af de behandlinger, vi har, og hvordan det går patienterne. Der er ikke placebokontrol eller noget som helst, men det siger alligevel noget om, hvordan folk har det på en behandling. Vi har jo over 2.000 patienter, der er startet på Gilenya-behandling i Danmark, og vi kan redegøre for hver og en, hvad der er sket med dem hen ad vejen,” siger Finn Sellebjerg.

I dette tilfælde har forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center ved Rigshospitalet Glostrup og Blegdamsvej, Odense Universitetshospital og Aarhus universitetshospital set på data fra i alt 2.218 patienter, der i perioden 2011 til marts 2019 er begyndt i behandling med Gilenya og fulgt dem i tre år.

Og gennemgangen viser, at i alt 835 patienter stoppede behandlingen igen inden for de tre år, og i 40 procent af tilfældene (337) skyldtes det bivirkninger, mens 34 procent (284) stoppede, fordi de fik sygdomsaktivitet eller -progression. 69 patienter (12 procent) stoppede på grund af graviditetsplaner.

80 procent af de patienter, der afbrød Gilenya-behandlingen, startede efterfølgende i en anden behandling. I 28 procent af tilfældende skiftede de til en førstelinjebehandling, mens andre 28 procent skiftede til Tysabri (natalizumab), 13 procent til (alemtuzumab) og syv patienter (en procent) fik stamcelletransplantation.

Medianalderen for patienterne i studiet var 41 år, og de havde en median-sygdomsvarighed på ni år og EDSS-score på 2,5.

Finn Sellebjerg ser de små analyser af behandlingsbilledet som et redskab til at løfte behandlingskvaliteten.

”Hvis man ikke kigger på tallene, finder man aldrig ud af, at der er behov for forbedring, så det har været en øjenåbner for mig. Selv om det er en meget simpel dataanalyse så giver den noget viden, vi kan forholde os til,” siger han.

Anbefal denne artikel