Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Ocrevus reducerer NfL ved RRMS og PPMS til niveauet hos raske personer

ECTRIMS: Ocrevus (ocrelizumab) reducerer Neurofilament light (NfL) i blodet hos patienter med attakvis eller primær progressiv MS (PPMS) markant - og i nogle tilfælde helt ned til niveauet for raske kontrolpersoner, viser en ny analyse fra OPERA og ORATORIO-studierne.

NfL niveauet i blodet og spinalvæsken stiger i takt med, at der kommer skader i hjernens nervefibre  ved en række sygdomme, og ved MS er et højt NfL-niveau forbundet med en dårlig prognose for patienterne.

Derfor tyder Ocrevus’ markante effekt på den relativt nye biomarkør på, at behandlingen forbedrer patienternes prognose markant, sagde professor ved University of Pennsylvania Amit Bar-Or, da han torsdag præsenterede (Abstrakt 152) resultaterne af analysen på ECTRIMS i Stockholm.

Et internationalt forskerteam har analyseret NfL-niveauerne hos 368 patienter med attakvis MS og 347 patienter med PPMS, som er blevet behandlet med Ocrevus i OPERA- og ORATORIO-studierne, og de har sammenlignet med niveauerne hos 347 RMS og 169 PPMS-patienter, der har fået henholdsvis interferon og placebo, og derudover er et normalniveau for NfL blev fundet ved hjælp af blod fra 118 raske og alderssvarende donorer. Data blev justeret for alder, køn og vægt, og endelig definerede forskerne et mål for den øgede risiko for henholdsvis bekræftet EDSS-forværring, 20 procents forværring i nine hole peg-testen og 20 procent forværing i 25 fods gangtesten per tifoldige stigning i NfL.

Undersøgelsen viser markant større effekt på NfL af Ocrevus end af interferon og placebo hos begge grupper for MS-patienter. Hos patienterne med attakvis MS reducerede Ocrevus NfL med 43,4 procent mod 31 procent ved behandling med interferon og hos PPMS-patienterne blev NfL reduceret med 15,7 procent ved Ocrevus-behandling mod 0,2 procent ved behandling med placebo.

Samtidig viser analysen, at Ocrevus ved begge former for MS fik NfL-niveauet hos markant flere patienter ned på niveau med de raske kontrolpersoner, end både interferon og placebo.

Studiet viser også, at et højere niveau af NfL i blodet hang sammen med en højere grad af handikapudvikling hos PPMS-patienterne generelt og hos de patienter med attakvis MS, som blev behandlet med interferon.

Anbefal denne artikel