ECTRIMS: S1P1-hæmmeren ponesimod når både primære og sekundære endemål og slår som forventet Aubagio (teriflunomid) i det kontrollerede og randomiserede head to head studie OPTIMUM.

Den orale behandling ponesimod har 30 procent bedre effekt på den årlig attak-rate end den godkendte førstelinjebehandling Aubagio, og på træthed og akkumulerede aktive MR-læsioner rapporteres der også gode resultater.

Det viser det randomiserede, dobbeltblindede, parallelgruppekontrollerede, multicenter-fase III-studie OPTIMUM, som onsdag blev præsenteret (Abstract 93) af professor ved Basel Universitet Ludwig Kappos på ECTRIMS-kongressen i Stockholm.

Ponesimod er dermed det første lægemiddel, der i et kontrolleret studie viser bedre effekt end en godkendt tabletbehandling, sagde Ludwig Kappos.

OPTIMUM-resultaterne kommer til at danne grundlag for de ansøgninger om godkendelse af ponesimod, som producenten Jannsen forventes at sende til EMA og FDA inden for de kommende måneder.

Det primære endemål i OPTIMUM var behandlingens effekt på årlig attakrate i løbet af 108 uger, og derudover er deltagerne som sekundære endemål blevet kontrolleret for træthedsrelaterede symptomer, akkumulering af unikke aktive MR-læsioner og for tid til første 12 og 24 ugers bekræftet diability akkumulering.

I alt er 1.133 patienter med attakvis MS diagnosticeret efter McDonald 2010-kriterierne og med en EDSS-score mellem nul og 5,5 blevet randomiseret enten til behandling med 20 mg ponesimod, 14 mg teriflunimid eller placebo en gang dagligt i to år. Behandlingen blev gradvist optrappet fra to mg på den første dag og til fuld dosis over de første 14 dage for at fange eventuel påvirkning af hjerterytmen, som kan være forbundet med S1P-receptor-modulatorerne.

Mens patienterne i behandling med Aubagio blev tiltagende mere plaget af træthed i løbet af de to år studiet varede, oplevede patienterne i behandling med ponesimod en stabil lav grad af træthed, og patienterne i Aubagio-behandling fik 56 procent flere akkumulerede aktive læsioner i løbet af studiet. Til gengæld er der ikke væsentlig forskel på de to behandlingers effekt på sygdomsprogression.

Med hensyn til sikkerheden svarer resultaterne til det, man så i fase II studierne. Der er omtrent samme antal behandlingsrelaterede bivirkninger og alvorlige bivirkninger ved de to behandlinger, men ponesimod giver lidt oftere behandlingsrelaterede bivirkninger, der fører til behandlingsstop, end Aubagio (hhv. 8,7 og 6 procent). Blandt disse bivirkninger er  leverpåvirkning, lungepåvirkning og infektioner.

Med studiet er vejen banet for, at ponesimod kan blive godkendt til behandling af attakvis MS, mener professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg.

”Standarden i dag er blevet, at registreringsstudier altid laves mod en førstelinjebehandling. Tidligere valgte man et af injektionspræparaterne, men nu kører man så også studier, hvor man holder det op imod teriflunomid, og det viser, at det er en mere effektiv behandling på et niveau, der passer meget godt med det forventede,” siger Finn sellebjerg.

S1P1-hæmmerne virker ved at hæmme S1P-aktiviteten, og det forhindrer immuncellerne i at trænge ind i hjernen og give myelinskader. En meget effektiv behandling, og Finn Sellebjerg formoder, at Janssen, som er firmaet bag ponesimod, vil søge behandlingen godkendt som førstelinjebehandling.

”Der er et ønske om at bruge S1P1-modulatorer som førstelinjebehandling, fordi de er meget effektive, men hidtil er de ikke blevet godkendt til førstelinjebehandling i Europa på grund af bivirkningsprofilen, og hvorvidt, det sker, vil komme an på EMA,” siger han.