Soelberg: Patientrepræsentanter argumenterer bagvendt
En godkendelse af rituximab mod PPMS ville potentielt kunne spare sundhedsvæsenet for 80 procent af udgifterne til behandling af denne patientgruppe, men det giver ingen mening at klandre lægerne, at de ikke bruger behandlingen off label, siger professor Per Soelberg Sørensen som svar på kritik fra Medicinrådets to patientrepræsentanter.
Hvis gigtlægemidlet rituximab er så godt, at de to patientrepræsentanter i medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen og Morten Freil mener, scleroselægerne for længst skulle have taget det i off label brug til yngre patienter med primær progressiv multipel sclerose (PPMS), hvorfor tager det så Medicinrådet så lang tid at tage stilling til, om Ocrevus skal godkendes til samme patientgruppe?
Det er reaktionen fra professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Per Soelberg Sørensen efter at Leif Vestergaard Pedersen til MS Tidsskrift har sagt, at han undrer sig over, at yngre danske PPMS-patienter ikke får rituximab off label i langt højere grad, når det anvendes helt rutinemæssigt til disse patienter i Sverige.
Rituximab (Mabthera) og ocrelizumab (Ocrevus) har samme effekt, og derfor mener Per Soelberg Sørensen, at Freil og Vestergaards ræsonnement er underligt bagvendt.
”Hvis de mener, at vi skal bruge rituximab til PPMS, så må det også ligge i kortene, at Medicinrådet godkender Ocrevus, og hvorfor er det så ikke allerede sket? Hvorfor skal det vare så længe? Der findes to kliniske trials, og det er på baggrund af dem, at Medicinrådet skal tage stilling, og det bliver ikke anderledes af, at de udskyder beslutningen. Informationen er nøjagtig den samme, så jeg forstår ikke, at det skal tage så lang tid,” siger Per Soelberg Sørensen.
Leif Vestergaard Pedersen og Morten Freils bekymring kommer i en kommentar til Danske Regioner, hvor de skriver, at de finder det betænkeligt, at danske scleroselæger ikke anvender rituximab off label til den yngre subgruppe af PPMS-patienter, når der siden 2009 har foreligget god svensk dokumentation for effekt af behandlingen. Freil og Vestergaard opfordrer desuden Danske Regioner til dels at finde en virksomhed, der vil gå i samarbejde om at søge rituximab godkendt til behandling af PPMS og dels at sørge for hurtigst muligt at få foretaget en egentlig afprøvinng af Ocrevus og rituximab over for hinanden.
Og det sidste mener Per Soelberg Sørensen er en god idé.
”Man skal være klar over, at en sådan afprøvning kræver, at man afsætter personale og penge til undersøgelsen, men den vil være oplagt at lave med det formål at få rituximab godkendt som behandling til PPMS,” siger Per Soelberg Sørensen.
Sundhedsvæsnets besparelse ved sådan en godkendelse ville være omkring 80 procent på behandlingen til denne patientgruppe, så derfor giver sådan en undersøgelse god mening, men det gør argumentet om, at lægerne burde have tilbudt rituximab off label til PPMS-patienter ikke, mener Per Soelberg Sørensen.
”Hvad ville der ske, hvis vi pludselig begyndte at behandle off label til en patientgruppe, hvor der ikke er budget til behandling. Jeg kan da godt forestille mig, hvad hospitalsledelsen ville sige, for vores budgetter lægges jo ud fra de patienter, der findes godkendt behandling til,” siger han.
- Oprettet den .