Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Interferon giver ikke graviditetsskader

ECTRIMS: Kvinder med MS, der behandles med interferon beta-1a, er ikke i større risiko for abort og andre graviditetsproblemer end andre kvinder, viser et nyt europæisk-nordisk registerstudie, der blev præsenteret fredag på ECTRIMS 2018 i Berlin.

Resultaterne er betryggende og kan bane vejen for, at interferon bliver en behandling, der kan anvendes under graviditet, siger professor med Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg.

”Vi tænkte jo nok, at interferonerne er rimelig sikre, og det kan være, at vi fremover skal kunne bruge dem på linje med, at vi nu er begyndt at kunne bruge glatimeracetat til gravide,” siger Finn Sellebjerg. 

Forskerne har gennemgået oplysninger fra det Europæiske Interferon beta 1a graviditetsregister (Eur) om i alt 948 kvinder, der er blevet registreret som gravid og udsat for interferon beta-1a fra den første dag i den sidste menstruationsperiode eller under graviditeten. Forskerne fik desuden adgang til data fra to svenske og finske sundhedsregistre (Nordic) med gravide MS-patienter.

Af graviditetsproblemer blev der blandt andet registreret medfødte anomalier, spontane aborter, valgfrit afsluttet graviditet, ektopiske graviditeter og dødfødsler.

I alt 948 og 875 graviditetsrapporter med eksponering for interferon beta-1a og kendte graviditetsresultater blev indsamlet, og analyser af data viser, at der ikke var væsentlig forskel på forekomsten af spontane aborter blandt de inderferonudsatte kvinder i forhold til kontrolgruppen (10,7 procent, Eur, 7; procent, Nordic vs. 11,1 procent), ligesom forekomsten af levende fødsler med medfødte anomalier (1,8 procent, Eur; 1,8 procent, Nordic vs. 3,3 procent) og ektopiske graviditeter (0,4 procent, Eur; 1,5 procent, Nordic vs 2,9 procent) ikke viste øget risiko. Tallene er også i tråd med den forventede forekomst i den generelle befolkning.

Det europæiske Interferon beta-1a-graviditetsregister viste desuden ingen tegn på, at interferon-eksponering før undfangelse og/eller under graviditeten havde negativ indflydelse på graviditet eller spædbarnsresultater.

”Det er rart at have en behandling, man kan fortsætte med hele vejen igennem graviditeten, og man skal overveje, hvad rationalet egentlig er for, at man ikke også må amme? Hvad er det, der gør, at man tror, at et cylikin, man injicerer subkutant, skulle kunne passere over i modermælken og have nogen form for effekt?” siger Finn Sellebjerg.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift