Patrick Vermersch

ECTRIMS: Mavenclad har vist solide langtidsresultater i opfølgningsstudiet CLARITY ext. Nu bliver opgaven at følge patienterne tæt i den kliniske praksis og få defineret, hvilke typer sygdomsaktivitet, der kan accepteres, og hvilke, der kræver genbehandling, siger professor ved Patrick Vermersch, sundhedsfakultetet ved universitetet i Lille.

Vil MS-patienter i den kliniske hverdag vise lige så gode resultater ved behandling med Mavenclad (cladribin), som patienterne i de kliniske studier? Det er ifølge professor Patrick Vermersch et af de meget interessante spørgsmål, efter at forlængelsesstudiet CLARITY ext. har vist, at langtidseffekterne ved cladribinbehandling er lige så gode hos patienter, som efter de indledende to års cladribinbehandlinger følges op med placebo, som hos de er hos patienter, der får en opfølgende behandling med det aktive lægemiddel.

46 procent af de patienter, der i CLARITY ext. fik placebo i stedet for den aktive behandling, var helt fri for sygdomsaktivitet fire år efter deres første behandling. De opnåede NEDA 3, og tilbage står nu at finde ud af, om samme resultat kan nås i den kliniske praksis, hvor patienterne ikke går rundt i den tro, at de får behandling.

”Placebobehandling er ikke det samme som ingen behandling, og vi skal finde ud af, hvordan vi får det bedste resultat af behandlingen i den kliniske praksis. Vi kan måske få en placebo-light-effekt ved at følge godt op på behandlingen. Vi ved, at det at blive set jævnligt af en neurolog eller sygeplejerske og få en MR-scanning også har effekt på sygdomsforløbet. Det er også en form for behandling,” siger Patrick Vermersch.

Mavenclad viser både god effekt på sygdomsaktivitet og meget få alvorlige bivirkninger, og det tilskriver Vermersch, at behandlingen ikke bare slår patientens immunsystem ned, men også ændrer det.

”Vi har data, der tyder på, at behandlingen ændrer lymfocytterne fra at være højinflammatoriske til en mere tilerant profil, og det er godt for patienterne,” siger han.

De patienter, der ikke opnåede NEDA 3 i CLARITY ext. klarede sig generelt også godt. I de fleste tilfælde var det ganske få nye T2 læsioner, der gjorde, at patienterne ikke opnåede NEDA 3, og et andet spørgsmål, der nu skal besvares, er, om denne aktivitet kan standses, eller om der er visse former for aktivitet, som er acceptable, fortæller professor Vermersch.

”Målet i den moderne sclerosebehandling er remission og ingen sygdomsaktivitet, men for nogle patienter vil der være aktivitet et par år efter første behandling med Mavenclad, og for omkring halvdelen vil der være det efter fire til fem år, og de patienter vil vi skulle behandle igen. Der bliver brug for at følge patienterne tæt klinisk og med MR, og så skal vi finde ud af, hvilke typer aktivitet, vi kan tolerere, og hvilke der skal behandles. Næste skridt er måske at indsamle data, der kan gøre os klogere på det,” siger Vermersch.