Risikoen for, at Mavenclads længerevarende effekt kan stå i vejen for anden behandling, hvis der kommer sygdomsudbrud før ventet, er der, men det gælder alle nye MS-præparater, siger professor Per Soelberg Sørensen.

Medicinrådet udtrykker i sin anbefaling af Mavenclad (cladribin) til behandling af attakvis multipel sclerose bekymring på to punkter.

Dels over den længerevarende effekt af cladribin, som potentielt kan stå i vejen for, at patienter, som mod forventning oplever sygdomsgennembrud efter to år i behandlingen, kan få tilbudt anden relevant andenlinjebehandling. Og dels for at der kan komme sent optrædende bivirkninger, men særligt den første bekymring, gælder alle nye lægemidler, mener professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen, som har bidraget til forskningen i cladribin.

”Det er naturligvis korrekt, men har også kunnet anføres om enhver anden tidligere ny behandling f.eks. fingolimod, daclizumab og alemtuzumab,” siger Per Soelberg Sørensen, som efter EMA’s godkendelse af Mavenclad til højaktiv attakvis MS i september, forventede en dansk godkendelse som standard andenlinjebehandling.