Siden højeffektive behandlinger til attakvis sclerose kom på markedet, er flere og flere patienter startet direkte på disse præparater, viser et dansk studie.

Resultaterne fra studiet blev fremlagt på DAREMUS-mødet – et årligt møde for danske sclerose-forskere, der blev afholdt den 23. til 24. maj i Nyborg. Her indbragte resultaterne førsteforfatteren Hanna Joensen 2. pladsen for bedste poster.

I studiet har forskerne analyseret forbruget og betydningen af sygdomsmodificerende medicinske behandlinger til patienter med attakvis multipel sclerose (MS), siden de første behandlinger kom på markedet i 1996.

”Får man en MS-diagnose i dag, er man bedre stillet end tidligere, hvis man ser på mulighederne for og udvalget af behandlinger. Desuden kommer patienterne hurtigere i behandling efter en diagnose,” siger Hanna Joensen, der er datamanager på Det Danske Scleroseregister på Rigshospitalet. Hun har lavet studiet sammen med blandt andre Melinda Magyari, der er leder af Det Danske Scleroseregister samt professor og overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.

29 års behandling af MS

Analyserne i studiet er foretaget på baggrund af data fra 1996 til 2024 på alle danske patienter, der har fået diagnosen attakvis sclerose (RRMS). Patienterne er blevet grupperet efter, hvorvidt de modtog højeffektiv eller moderateffektiv behandling. Dernæst har man beregnet antallet og andelen af patienter, der årligt startede i behandling og modtog behandling samt årsager til behandlingsskift og behandlingsophør.

Resultaterne viser, at antallet af påbegyndte behandlinger om året er steget markant fra 24 i 1996 til 1.072 i 2024 og nåede et højdepunkt i 2014 med 2.529 påbegyndte behandlinger. Samtidig er andelen af patienter, der i perioden aldrig har modtaget behandling, faldet fra 20 procent for personer diagnosticeret i 1996 til 6 procent i 2010 og 3 procent i 2023. Ventetiden fra diagnose til første behandling toppede i 2007 med et gennemsnit på 19 måneder, men siden 2019 er 75 procent af patienterne startet inden for 2 måneder.

Højeffektive behandlinger som førstevalg

Hvis man ser på de moderateffektive behandlinger, var de førstevalget til behandling af nydiagnosticerede patienter frem til 2022. De højeffektive behandlinger blev introduceret efter år 2000, og har især siden 2020 udgjort en stærkt stigende andel af de årligt påbegyndte behandlinger. I 2024 var det knap 73 procent af de nydiagnosticerede patienter, der begyndte direkte på en højeffektiv behandling.

”Strategien for, hvordan man starter i behandling som nydiagnosticeret, har ændret sig de senere år. Tidligere startede man typisk med en moderat effektiv behandling og eskalerede til højeffektiv behandling ved sygdomsaktivitet. Nu starter man i stigende grad på en højeffektiv behandling, da det har vist sig at give patienten en bedre prognose. Det viser både dansk og international forskning,” siger Hanna Joensen.

Der er stadig potentiale

Hun mener også, at den positive udvikling inden for de sygdomsmodificerende behandlinger vil fortsætte.

”Det kommer fortsat nye præparater, og man vil sandsynligvis kunne finde flere patienter med attakvis sclerose, der kan starte direkte på en højeffektiv behandling. Men man vil næppe kunne få dem hurtigere i behandling end i dag, for det er ikke rigtig muligt,” siger hun.

”Derudover begynder der nu at komme sygdomsmodificerende behandling til patienter med primær og sekundær progressiv sclerose, som ikke har haft mange behandlingsmuligheder indtil nu. Her forventer jeg en stigning i antallet af patienter på sygdomsmodificerende behandling, og det bliver interessant at følge op på om nogle år.”

Abstract til Hanna Joensens studie kan ses på side 30 i programmet for DAREMUS-mødet.