Skip to main content

Sclerose-lægemidler ser ud til at sænke risikoen for slagtilfælde

Sygdomsmodificerende lægemidler (DMT'er) ser ud til at reducere risikoen for slagtilfælde hos personer med multipel sclerose (MS). Det konkluderer et review-studie, som viser, at effekten tilsyneladende varierer mellem lægemidlerne.

Studiet, som er publiceret i Therapeutic Advances in Neurological Disorders, indikerer, at glatirameracetat (solgt som Copaxone og generiske lægemidler) og dimethylfumarat (solgt som Tecfidera og generiske lægemidler) kan have de mest beskyttende virkninger mod slagtilfælde for personer med MS. I den anden ende af spektret kan fingolimod (solgt som Gilenya og generiske lægemidler) øge risikoen, viser data. 

"Disse resultater fremhæver vigtigheden af ​​at individualisere valg af DMT og overvåge kardiovaskulære risikofaktorer for at reducere risikoen for slagtilfælde hos patienter med MS," skriver forskerne bag studiet.

Udover at udløse karakteristiske MS-symptomer som træthed og gangbesvær, kan de autoimmune angreb, som MS medfører, kompromittere blodkarrene i centralnervesystemet. Det øger risikoen for slagtilfælde, hvor forstyrrelser i blodforsyningen til hjernen kan forårsage varig skade. Dertil kommer, at personer med MS ofte har kardiovaskulære risikofaktorer som forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes, hvilket øger deres risiko for slagtilfælde.

Mens nogle observationsstudier har antydet en reduceret forekomst af slagtilfælde hos MS-patientpopulationer behandlet med DMT'er, har andre studier har indikeret en øget risiko for større negative kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. For at imødegå denne uoverensstemmelse gennemgik et forskerteam fra institutioner i Grækenland og Tyskland systematisk offentliggjorte studier om sammenhængen mellem DMT'er og slagtilfælde. Teamet identificerede 21 artikler, der analyserede disse sammenhænge ved hjælp af forskellige metoder. Én undersøgelse var et randomiseret studie, der sammenlignede DMT'er, mens 6 af studierne var registerbaserede eller kohortestudier, to var kasuistikserier og 11 var kasuistikker (caserapporter).

DMT’er halverer risikoen for slagtilfælde

Ud fra deres gennemgang af studierne på området konkluderer forskerne, at DMT’er samlet set synes at reducere risikoen for slagtilfælde hos MS-patienter, hvor DMT-eksponering er forbundet med en halvering af risikoen for slagtilfælde sammenlignet med ingen DMT-eksponering. Dette estimat kom fra en registerundersøgelse med mere end 35.000 deltagere, hvilket var den største population i ​​de inkluderede artikler.

Når risikoen for hjerte-kar-sygdomme blev opdelt efter DMT-type, varierede den. Selvom nogle af de inkluderede studier havde en lav samlet forekomst af slagtilfælde, hvilket gjorde generalisering vanskelig, viste der sig nogle mønstre. To DMT'er, nemlig glatirameracetat og dimethylfumarat, syntes at reducere risikoen for slagtilfælde, mens fingolimod syntes at øge risikoen for cerebrovaskulær sygdom. Forskerne antog, at dette var en indirekte effekt, da fingolimod også øgede risikoen for forhøjet blodtryk, som kan øge risikoen for slagtilfælde.

Andre lægemidler havde sjældne rapporter om alvorlige cerebrovaskulære hændelser, der krævede øjeblikkelig behandling. Disse omfattede beta-interferoner og Lemtrada (alemtuzumab). For eksempel forbandt sjældne rapporter interferon beta-1a (solgt som blandt andet Avonex) med en alvorlig tilstand, kaldet trombotisk trombocytopenisk purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom, der afbryder blodets koagulationsevne og potentielt kan føre til slagtilfælde.

Der var ikke tilstrækkelige data tilgængelige om risikoen for slagtilfælde for de resterende DMT'er til, at forskerne kunne drage konklusioner. Medicin i denne kategori omfattede teriflunomid (solgt som Aubagio og generiske lægemidler) og natalizumab (solgt som Tysabri og det biosimilære Tyruko). Manglen på data for nogle DMT'er var generelt en af de begrænsninger, som forskerne bemærkede.

En anden væsentlig begrænsning var, at hvert studie anvendte forskellige rapporteringskriterier, hvilket gjorde det vanskeligt at sammenligne resultaterne direkte. Desuden var mange af de inkluderede studier caserapporter, som typisk involverer individuelle patienter og muligvis ikke er generaliserbare. Men fordi sådanne rapporter har tendens til at fremhæve alvorlige reaktioner, "kan de bidrage væsentligt til klinisk praksis ved at informere DMT-overvågningsprotokoller, der lægger fokus på tidlig identifikation og forebyggelse af alvorlige bivirkninger," påpeger forskerne. 

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.

KULTUR: Fra 2027 flyttes 32,6 millioner kroner afsat til kulturmidler fra regionerne til kommunerne, men det er stadig uklart, om opgaverne flytter med ud i kommunerne.

BØGER: Bogen med det hjerte-røde omslag ’I kredsløb om hjertet – en beskrivelse af kroppens centrale organ’ er en stramt komponeret, veloplagt og særdeles læseværdig gennemgang af de forskellige kardiologiske diagnoser, som kan ramme os i løbet af livet eller være genetisk betingede.

TV: En omstridt læge fra Nordjylland er centrum for en ny TV2-dokumentar, der retter ensidig kritik mod det sanktionssystem, som skal gribe ind over for lægefejl. Men programmet mangler at belyse, hvad det er for et sundhedssystem, der giver nogle læger mulighed for at arbejde på kanten af det forsvarlige. 

KULTUR-TEMPERATUR: Professor emeritus Niels Kroman er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse. Han har også været en flittig koncertgænger i omtrent 50 år. Snart vil han selv genoptage sit guitarspil.

BØGER: Hvordan fortæller man en ny historie om et arbejdsområde, som mange tror, de allerede kender – og som alt for ofte kun optræder i medierne, når noget er gået galt? I bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ giver journalist Dorthe Boss Kyhn og psykolog Anneke Dapper-Skaaning et grundigt, velskrevet og mere nuanceret billede af ældreplejen – ikke som et kriseramt system, men som en kompleks, krævende og meningsfuld profession.

DOKUMENTAR: Systemet skulle hjælpe Sarah Dam Rasmussen. I stedet blev hun kastebold i psykiatrien, uden at nogen tog det overordnede ansvar. Hun døde 23 år gammel. DR’s dokumentar ´Hvem griber Sarah?´ viser med stille styrke, hvad der sker, når hjælpen udebliver, og systemet mister blikket for mennesket.

TV: Løgnen er god til at vise begge sider af medaljen, hvad livet som social- og sundhedsassistent angår. Der er dog plotelementer i TV2s kommunale krimidrama, som ikke ligner virkeligheden, påpeger Camilla Pedersen fra fagforeningen FOA SOSU.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Birgit Bundesen byder på en række kulturtips med psykiatrien som omdrejningspunkt. Det er for hende afgørende, at også kulturlivet tør engagere sig i det, hun kalder anti-stigmatiserende indsatser.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether