Patienter med multipel sclerose (MS), der starter direkte på en højeffektiv sygdomsmodificerende behandling, har mindre tendens til at arbejde i et fleksjob, viser et nyt dansk studie. Valget af medicinsk behandling påvirker dog ikke risikoen for førtidspension.

Registerstudiet, der er publiceret i Multiple Sclerosis and Related Disorders, har undersøgt, hvorvidt der er forskel på tilknytningen til arbejdsmarkedet hos danske patienter med multipel sclerose (MS), der starter direkte på henholdsvis højeffektiv eller en moderateffektiv sygdomsmodificerende behandling.

Rolf Pringler Holm

”Vores resultater er helt klart et argument for at starte patienter direkte i højeffektiv behandling. Det kan vi både bruge over for beslutningstagerne og den enkelte patient, når vi skal forklare dem, hvad fordelen kan være ved at starte i højeffektiv behandling,” siger Rolf Pringler Holm, der er førsteforfatter på studiet og forsker på Det Danske Scleroseregister.

Lavere risiko for fleksjob

Det danske studie har inkluderet 1.064 patienter med attakvis sclerose mellem 18 år og pensionsalderen, der i perioden 2008 til 2021 startede direkte på deres første moderateffektive eller højeffektive sygdomsmodificerende medicinske behandling. Disse oplysninger er hentet fra Det Danske Scleroseregister og er blevet kombineret med oplysninger fra andre nationale registre, som indeholder information om patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet. Da arbejdsmarkedspolitikken har ændret sig i opfølgningsperioden, er patienterne fra de to grupper blevet matchet i par, hvor patienterne blandt andet var blevet diagnosticeret i samme år.

Resultaterne viste, at de patienter, der begyndte direkte på en højeffektiv behandling, havde en 40 procents lavere risiko for at ende i et fleksjob i forhold til patienterne, der var begyndt på en moderateffektiv behandling (HR 0,6, 95 % CI: 0,4–0,9).

”Vi kan se, at valget af behandling kan have betydning for andelen af patienter, der får tildelt et fleksjob. Det er interessant, for tidligere har man kun vist, at det resulterer i færre attakker og en langsommere stigning i EDSS-score, hvis man får de højeffektive behandlinger fra begyndelsen. Nu kan vi se, at det også kan have betydning arbejdsevnen,” siger Rolf Pringler Holm.

Ingen forskel for førtidspension

Forskerne havde regnet med, at de ville finde samme forskel på behandlingerne, når det drejede sig om andelen af patienter, der var kommet på førtidspension. Men her var der ikke en statistisk signifikant forskel på gruppen på højeffektiv og gruppen på moderateffektiv behandling.

”Vi ville måske nok have fundet en forskel, hvis vi havde haft mulighed for at følge patienterne i længere tid. Opfølgningsperioden var på 3,5 år i gennemsnit, og normalt vil tildelingen af en førtidspension være en proces, der tager længere tid og kræver en større grad af handicap. Men hvis vi gentager studiet om fem eller ti år, vil jeg tro, at forskellen på førtidspension også vil slå igennem,” siger Rolf Pringler Holm.

Argumenter til beslutningstagerne

Han håber, at resultaterne fra deres studie kan blive et argument i debatten om, hvorvidt det er en samfundsøkonomisk gevinst at behandle patienter med MS med dyre højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger.

”Beslutningstagere kan ofte bedre forholde sig til socioøkonomiske resultater som for eksempel andelen af folk, der kommer på førtidspension, frem for ændringer i EDSS-score eller antallet af plaks på en MR-skanning. Det er nemmere at forstå, at hvis færre mennesker kommer på førtidspension som følge af en behandling, så kan de blive ved med at bidrage til samfundsøkonomien, fordi de kan blive længere tid i arbejde,” siger Rolf Pringler Holm.

”Det vigtigste for mig er dog, at patienterne ser ud til at have det bedre på de højeffektive behandlinger. Vi ved nemlig, at det øger livskvaliteten for en række patienter, hvis de kan fastholdes i beskæftigelse.”

Planlægger mere forskning

Ifølge forfatterne er det første gang, at der er lavet et studie, der undersøger, hvad valget af medicinsk behandling betyder for tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt patienter med sclerose. Det skyldes blandt andet, at der i Danmark findes en omfattende registrering af patienter med MS, der kan sammenkøres med registre om arbejdsmarkedstilknytning. Kun få andre lande har mulighed for at lave tilsvarende analyser. Derfor er det også tanken, at der om nogle år skal samles op på resultaterne, fortæller Melinda Magyari, der er sidsteforfatter på artiklen og leder af Det Danske Scleroseregister.

”Det vil være interessant om nogle år at følge op og se, hvordan ændringer i behandlingsstrategier reflekteres i de socioøkonomiske milepæle,” siger Melinda Magyari.