Skip to main content


”Der er brug for mere forskning i sammenhængen mellem immunologiske sygdomme, kognitive problemer og psykiatriske lidelser. Gerne på tværs af forskellige lidelser," siger Michael Eriksen Benros.

Professor: Vi mangler forskning i sammenhængen mellem neuroimmunologiske sygdomme og kognition

En større forståelse af koblingen mellem immunforsvaret og kognitive problemer kan åbne for nye behandlingsmuligheder, siger professor Michael Eriksen Benros. Nyt review viser, at over 30 procent af MS-patienter har kognitive problemer.

”Der er brug for mere forskning i sammenhængen mellem immunologiske sygdomme, kognitive problemer og psykiatriske lidelser. Gerne på tværs af forskellige lidelser. For på den måde kan vi finde ud af hvilke immunmodulerende behandlinger, der er gavnlige for patienter med kognitive problemer – og på sigt kan vi måske også finde nogle behandlinger, der kan forebygge problemerne.”

Sådan lyder det fra Michael Eriksen Benros - professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København – der forsker i sammenhængen mellem inflammatoriske reaktioner og psykiske sygdomme.

”Når det drejer sig om sammenhængen mellem neuroimmunologiske sygdomme og kognition, er det et nyere felt. For før 1990’erne troede man, at hjernen var et fuldstændigt lukket system uden immunologisk aktivitet, helt beskyttet af blod-hjerne-barrieren. Nu ved vi både, at immunkomponenter kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren, og at der også findes immunceller inde i hjernen, som kan påvirke hjernens funktion,” siger Michael Eriksen Benros.

Neuroimmunologiske sygdomme forværrer kognition

Den nuværende viden på området er voksende, men stadig begrænset. Et nyt review-studie publiceret i Current Opinion in Psychiatry har gennemgået et udvalg af den videnskabelige litteratur omkring sammenhængen mellem på den ene side neuroimmunologiske sygdomme som blandt andet multipel sclerose (MS), systemisk lupus erythematosus (SLE) og autoimmun encefalitis - og på den anden side kognitiv forværring.

Resultaterne fra studiet viser, at patienterne med MS – ud over de klassiske symptomer med funktionsnedsættelse – også oplever kognitiv forværring i form af problemer med processering af information, koncentration og hukommelse. For patienter med attakvis sclerose drejer det sig om 32,5 procent, og for patienter med progressiv sclerose er 70 procent ramt af kognitive problemer.

Studiet viser også en høj grad af kognitiv forværring hos patienter med forskellige typer af aktiv autoimmun encefalitis, fordi antistoffer krydsreagerer med hjernevæv. De kognitive forringelser giver sig udtryk i problemer med hukommelse, koncentration og tale og genvindes ikke nødvendigvis, selv om den autoimmune sygdom bliver behandlet. Samtidig har autoimmun encefalitis vist sig at være en vigtig faktor i udviklingen af hurtigt fremadskridende autoimmun demens.

”Studiet viser, at der sker en væsentlig kognitiv forringelse for patienter med neuroimmunologiske sygdomme. Ved mange af sygdommene er det omkring 30 procent af patienterne, der har kognitiv dysfunktion. Studiet har nogle mangler, men resultaterne passer med det billede, vi kender i forvejen og bekræfter, at det er et hyppigt forekommende problem,” siger Michael Eriksen Benros, der er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København.

”Årsagerne bag kan blandt andet være en generel inflammation i kroppen, der kan påvirke hjernen. Men det kan også være neuroinflammation i selve hjernen eller autoimmune lidelser, hvor nogle antistoffer kan reagere mod hjernen.”

Danske studier bekræfter fund

Fra sin egen forskning ved Michael Eriksen Benros desuden, at der er en sammenhæng mellem neuroinflammatoriske sygdomme og psykiske sygdomme. Blandt andet har han undersøgt inflammationsmarkører i rygmarvsvæsken hos patienter, der er debuteret med første episode af depression og psykose. Her viste resultaterne publiceret i 2022 et forhøjet niveau af neuroinflammatoriske biomarkører i rygmarvsmæsken både hos patienter med depression og psykose i forhold til baggrundsbefolkningen. Gruppen med psykose havde også en større gennemtrængeligheden af blod-hjerne barrieren.

”Vi er nu gået videre med en større gruppe af patienter og er ved at kigge på hvilke celletyper og hvilke mekanismer, der er involveret i neuroinflammationen. Hvis T-cellerne for eksempel viser sig at være involveret hos subgrupper af patienter med psykiatriske lidelser, findes der allerede nogle T-celleterapier i dag, der kan bruges,” siger han.

Dexamethason hjælper måske på depression

Michael Eriksen Benros og hans forskergruppe har allerede i 2019 publiceret en meta-analyse, der kiggede på alle artikler, som havde undersøgt effekten af forskellige immunmodulerende lægemidler til patienter med depression – og de har også lavet lignende studier inden for psykose.

”Resultaterne viste en moderat effekt på særlig depression – især af lægemidlet dexamathason, som i dag bruges til behandling af autoimmune sygdomme som astma og gigt. Men der mangler stadig større og velgennemførte studier inden for området. Derfor er vi nu gået i gang med et fase 3-studie af effekten af dexamethason som supplerende behandling af moderat til svær depression,” siger Michael Eriksen Benros.

Det nye studie er et stort randomiseret placebokontrolleret studie, der undersøger effekten af at give dexamethason som en supplementsbehandling til patienter med depression. Studiet – som også kaldes Dexa-Psych – inkluderer i øjeblikket patienter, og resultaterne herfra forventes at blive offentliggjort i slutningen af 2026.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

UDSTILLINGER: Museum Ovartaci sætter fokus på psykisk sårbarhed og menneskelig skaberkraft med en ny international soloudstilling af den chilenske kunstner Óscar Morales Martínez.

KULTUR: Forsanger Rumle Kærså fra det enormt populære band Aphaca var på programmet, da LIFE-projektet fejrede rund fødselsdag efter 10 år med fokus på fællesskab i et ungdomsliv med alvorlig sygdom.​

PRISER: Digteren Caspar Eric modtager Danske Regioners pris som Årets Sundhedsdebattør 2026 for sit forfatterskab og sin offentlige stemme i debatten om vilkårene for mennesker med handicap.

BØGER: Vejrtrækning, sang, natur, motion og kuldeeksponering er velkendte råd til en krop i balance. Det nye i ’Vagusnerven – kroppens skjulte superkraft’ er den neurologiske fortælling om, hvorfor de virker.

STREAMING: ’De nye læger’ kombinerer hospitalsrealisme, systemkritik og soap-elementer i en sympatisk og binge-værdig serie om unge læger, der skal undgå at knække nakken på sundhedsvæsnets stejle læringskurve. Imens spøger den 10 år gamle kæmpesucces ’Skam’ i kulissen.

ARKITEKTUR: Afdeling for Børn og Unge på Regionshospital Nordjylland går efter helende arkitektur for de mindste. Nye rammer designet af Kalle Thesbjerg skal mindske uro og stress.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether