Skip to main content


”Det ser ud som om, at behandlingen tolereres rigtigt godt i patienterne, og det er positivt. For et af problemerne ved CAR-T behandlingen er, at T-cellerne, som indsprøjtes i kroppen, kan give en cytokin-storm og neurologiske komplikationer”, siger Helle Hvilsted Nielsen.

CAR-T-celleterapi viser potentiale som behandling af sclerose

Det første forsøg med CAR-T-celleterapi til sclerosepatienter viser, at behandlingen både er sikker og har effekt. CAR-T ser ud til at kunne blive et alternativ til B-celle depleterende behandlinger, siger neurolog Helle Hvilsted Nielsen. 

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Med, er angiveligt den første videnskabelige publikation, som har evalueret effekten af at behandle sclerosepatienter med CART-T-celleterapi.

”Det ser ud som om, at behandlingen tolereres rigtigt godt i patienterne, og det er positivt. For et af problemerne ved CAR-T behandlingen er, at T-cellerne, som indsprøjtes i kroppen, kan give en cytokin-storm og neurologiske komplikationer”, siger Helle Hvilsted Nielsen, der er overlæge og professor i neurologi på Neurologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Hun understreger dog, at studiet kun har afprøvet CAR-T celleterapien på to patienter, så resultaterne skal tages med forbehold.

Gangdistancen kunne øges

I studiet har forskere fra Hamburg i Tyskland givet behandlingen til to sclerosepatienter med fremskreden sygdom – henholdsvis en mand på 36 år med primær progressiv sclerose og en kvinde på 47 år med sekundær progressiv sclerose. De er blevet fulgt i henholdsvis 64 og 100 dage efter behandlingen.

Resultaterne viste, at begge patienter kunne tåle behandlingen uden at udvikle en neuro-toksisk reaktion, og samtidig kunne man i ugerne efter behandlingen måle tilstedeværelsen og opformeringen af de nye genmanipulerede CAR-T celler i patienternes spinalvæske. Hos den kvindelige patient så man desuden et fald i den intratekale antistofproduktion, hvilket er en indikator på mindre sygdomsaktivitet. Kvinden i studiet var i øvrigt i stand til at øge sin gangdistance fra 400 meter ved studiets start til 700 m ved dag 100.

De tyske forskere konkluderer derfor, at deres studie ”understøtter potentialet for CAR-T-celleterapi for patienter med fremskreden MS”.

Positivt at behandling tolereres

Helle Hvilsted Nielsen kender allerede til CAR-T celleterapi fra den kliniske hverdag på Neurologisk Afdeling, fordi der kan opstå neurologiske komplikationer hos de hæmatologiske patienter, der er i behandling med CAR-T på Odense Universitetshospital. Og dem er neurologerne nødt til at være klar til at håndtere. Disse komplikationer kan i værste fald give epileptiske anfald, taleproblemer og lammelser, som kan resultere i, at patienten må på intensivafdelingen i flere uger.

”Når man har en sygdom i hjernen som sclerose, kunne man godt være lidt urolig for, at de neurologiske komplikationer ved CAR-T-celleterapi ville blive forværret, hvis de fik behandlingen. Men det ser man ikke i de to cases i studiet, og det er positivt. Til gengæld er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt behandlingen har en effekt på sclerose.”

Brug for større studier

Helle Hvilsted Nielsen mener, at man nu har brug for at få lavet større studier med CAR-T-celleterapi og MS-patienter.

”Jeg tror, at CAR-T behandlingen kan blive et alternativ til nogle af vores nuværende behandlinger som rituximab, ocrelizumab og ofatumumab, der rammer B-cellerne. Men der er brug for at undersøge flere patienter i længere tid, hvis vi skal finde ud af, om CAR-T behandlingen er lige så sikker og effektiv som de behandlinger, vi har nu,” siger hun.

”Min vurdering, at CAR-T behandlingen kan have potentiale til udvalgte patienter. Nok yngre patienter med en aggressiv form for sclerose, som ikke responderer på de nuværende behandlingsmuligheder. Men samtidig skal de være ved godt helbred, hvis de skal kunne tåle behandlingen.”

Måske godkendt om ti år

Helle Hvilsted Nielsen gætter på, at der vil gå fem til ti år, før CAR-T-celleterapi vil være en godkendt behandling i Danmark til sclerose. Samtidig tror hun også, at CAR-T-celleterapi kan have et potentiale til behandling af andre neurologiske sygdomme, hvor B-cellerne spiller en rolle. Blandt andet ved sygdommen myasthenia gravis, hvor der allerede er lavet forsøg med CAR-T-celleterapi.

”Når vi taler om CAR-T behandling til sclerose og andre neurologiske sygdomme, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er andre behandlingsmuligheder for disse sygdomme. Det er ikke samme situation som CAR-T behandling til kræftsygdomme, som er dødelige, og hvor der ikke er flere behandlingsmuligheder tilbage. Derfor er det også vigtigt, at vi først får sikkerheden ved behandlingen på plads.”

Et meget tidligt studie

Mike Bogetofte Barnkob, der er læge og ekstern lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, har også læst det tyske studie. Han betragter resultaterne som lovende, men meget foreløbige.

”Jeg er ikke overrasket over, at studiet viste, at CAR-T behandlingen var i stand til at fjerne B-cellerne. For det ved vi fra tusindvis af kræftpatienter, der har fået samme behandling. Men jeg hæftede mig ved, at forskerne har undersøgt patienternes spinalvæske og kunne se, at der var færre B-celler efter behandlingen. Det kunne tyde på, at CAR-T cellerne var i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren og trænge længere ind i hjernen end de B-celle depleterende behandlinger, som man ellers bruger ved sclerose,” siger Mike Bogetofte Barnkob.

Han fortæller, at der for nylig er kommet flere tyske studier – blandt andet et studie publiceret i Lancet - der har vist en positiv effekt af CAR-T celleterapi til svært ramte patienter med systemisk lupus.

”Det har betydet, at folk – og måske især firmaerne – har fået øjnene op for, at der er muligheder for at behandle andre autoimmune sygdomme med CAR-T. Så studiet med sclerosepatienterne er første skridt på rejsen for den patientgruppe.”

Sporene fra Medicinrådet skræmmer

Hvis fremtidige studier af sclerose og CAR-T-celleterapi skulle vise overbevisende positive resultater i forhold til de nuværende behandlinger for sclerose, så forudser Mike Bogetofte Barnkob dog en lang og kringlet vej, før behandlingen eventuelt vil blive godkendt i Danmark.

”Danmark har været et af de lande i Europa, der har været suverænt langsomst til at få indført behandlingen mod lymfomer, selv om man godt vidste, at behandlingen havde en kurativ effekt over for 40 til 50 procent af patienterne. Men på trods af det har der været en træghed i Medicinrådet i forhold til at få indført behandlingen. Så sporene skræmmer,” siger Mike Barnkob Bogetofte.

 

Om CART-T celleterapi: 

CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor, og behandlingsformen har siden 2015 været anvendt til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft.

Ved CAR-T-celleterapi får patienten taget T-celler ud direkte fra blodbanen. I et laboratorie bliver T-cellerne reprogrammeret ved hjælp af genteknologi og tilført evnen til at kunne genkende og eliminere kræftcellerne – eller i tilfældet med sclerose B-cellerne. I mellemtiden skal patienten gennemgå et mini-kemoterapiforløb for at få slået sine egne B- og T-celler ihjel. Herefter får patienten sprøjtet de manipulerede CAR T-celler tilbage i blodbanen.

Metoden har indtil nu vist positive resultater ved hæmatologiske kræftsygdomme samt ved andre autoimmune sygdomme end sclerose – for eksempel systemisk lupus og myasthenia gravis.

I dag koster en behandling med CAR-T-celleterapi mellem 1,5 og 2 millioner kroner, og der er store kommercielle interesser i at udvikle produktet. I Danmark er eliteforskningscenteret CITCO ved Syddansk Universitet også gået i gang med at producere CAR-T produktet og håber at kunne fremstille det til en lavere pris til patienter i kliniske forsøg.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether