Skip to main content

Nye anbefalinger om hjernerystelse: Patienterne skal ikke inaktiveres

Der er ikke videnskabeligt belæg for at anbefale mest mulig ro og hvile efter en hjernerystelse, viser nye vidensrapporter. Resultater fra et tværfagligt projekt på Hammel Neurocenter bekræfter anbefalingen om mere aktivitet.

20 års forskning i hjernerystelser er for nylig blevet offentliggjort af Dansk Center for Hjernerystelse i to omfattende rapporter, hvor al væsentlig forskning inden for henholdsvis børn og unge samt voksne med hjernerystelse er blevet gennemgået. Det har resulteret i flere hundrede anbefalinger til de fagpersoner, som til daglig arbejder med at rådgive og behandle patienter med hjernerystelser.

Det er første gang, at et så omfattende materiale er blevet samlet og offentliggjort på dansk. Rapporterne viser derfor også, at nogle af de gængse anbefalinger på området har ændret sig. For eksempel anbefalede man i 2003, at patienterne skulle hvile sig i flere uger efter en hjernerystelse. Men i dag anbefaler man med baggrund i den videnskabelige litteratur, at patienter gradvist optager deres aktiviteter langt hurtigere, fordi det giver færre symptomer og en hurtigere tilbagevenden til dagligdagen.

Få tilbud i Danmark

I det danske sundhedsvæsen er den viden dog ikke nået særlig langt ud. Faktisk eksisterer der ikke et nationalt behandlingstilbud til de knap 25.000 mennesker i Danmark, der hvert år rammes af en hjernerystelse. Så mange bliver stadig henvist til at gå hjem og få mest mulig ro og hvile, selv om der ikke er belæg for det.

”Der findes enkelte forskningsprojekter samt regionale og kommunale tilbud, der fokuserer på mere aktivering efter en hjernerystelse, typisk gennem gradueret genoptræning med terapeuter. Men mange patienter kommer aldrig derhen. Eksempelvis kan de praktiserende læger ikke henvise til de offentlige tilbud, uanset om de er forankret i kommune eller region. Det kræver en bevilling fra kommunen,” siger Hana Malá Rytter, der er leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

Tværfaglig tankegang i Midtjylland

I de nationale retningslinjer for non-farmakologisk behandling af længdevarende symptomer efter hjernerystelse fra 2021 anbefaler man faktisk allerede en tværfaglig tilgang til patienterne med gradueret genoptræning.

Et af de forskningsprojekter, hvor man har arbejdet med gradueret genoptræning efter en hjernerystelse, udgår fra Hammel Neurocenter og Aarhus Universitet. Her har man gennem GAIN-projektet (Get going After ConcussIoN) i nogle år afprøvet en tværfaglig behandlingsmodel til patienter med hjernerystelse.

Patienterne er blevet rekrutteret gennem alle praktiserende læger, kommuner og skadestuer i Region Midtjylland. Forsøgsdeltagerne er først kommet til et klinisk ambulatorium på Hammel Neurocenter for at få lavet en grundig undersøgelse og er derefter blevet randomiseret til enten ingen intervention eller et otte-ugers tværfagligt forløb, som blandt andet består af gradueret genoptræning og ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

”Vi har uddannet fysioterapeuter og ergoterapeuter i alle kommuner i regionen, så træningen kunne foregå lokalt, hvor patienterne boede. På den måde kan patienterne løbende blive støttet i at nå deres individuelle mål,” siger Line Amalie Hellemose, der er læge og ph.d.-studerende på Hammel Neurocenter og leder af GAIN-projektet.

Markante resultater hos unge

GAIN-projektet startede med et studie, hvor man tilbød interventionen til 15 til 30 årige. Resultaterne herfra blev publiceret i eClinical Medicine i 2019 og viste en signifikant reduktion i patienternes symptomer. I 2021 startede man et nyt projekt – GAIN 2.0 - hvor patientgruppen var erhvervsdygtige mellem 18 og 60 år. Her har man inkluderet 310 patienter. Resultaterne er ved at blive opgjort, men viser allerede en positiv tendens.

”Vi kan se, at over 90 procent af vores patienter er meget tilfredse med forløbet og glade for, at vi arbejder sammen tværfagligt. Samtidig betyder det meget for patienterne, at vores eksperter fra forskellige sektorer er på samme linje i deres anbefalinger til dem. For det gør, at de tør læne sig ind i forløbet, selv om det er anderledes end det, de ellers har prøvet.”

Gode resultater i USA

På baggrund af vidensrapporterne fra Dansk Center for Hjernerystelse har DR i en artikel fortalt om en dansker, der for egen regning er rejst til UPMC Medical Centre i Pittsburgh, USA, for at få en intensiv udredning og genoptræning efter hjernerystelse. Behandlingen bestod i eksponering for alt det, patienten ikke måtte i Danmark – blandt andet hård fysisk træning. Og efter nogle uger kunne hun begynde at genoptage sit normale liv.

”Der er nogle virkelig fine elementer i deres arbejde i Pittsburgh, men man skal huske på, at deres forskning er lavet på unge elitesportsfolk fra amerikansk fodbold, som kommer meget hurtigt i behandling. Det er ikke den gennemsnitlige patient, som får en hjernerystelse i Danmark,” siger Line Amalie Hellemose.

Ikke tilhænger af hård træning

Hun hæfter sig også ved, at teamet i Pittsburgh sætter deres patienter meget hurtigt i behandling, selv om en del af dem nok ville være kommet sig af sig selv. For normalt plejer man at sige, at 80 procent af patienter med hjernerystelse kommer sig spontant.

”Jeg ville heller ikke selv sætte en patient i gang med den behandling, som de giver i Pittsburgh, for det er for voldsomt. Der er brug for det graduerede element. Og jeg tror også, at vi taber nogle patienter på gulvet, hvis de får opfattelsen af, at man bare kan tage til USA i 14 dage og træne hårdt, hvis man skal have løst sine problemer. For hvis det var tilfældet, ville vi ikke stå tilbage med en gruppe af langtidssygemeldte med kronisk hjernerystelse. Der skal noget andet til.”

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.

KULTUR: Fra 2027 flyttes 32,6 millioner kroner afsat til kulturmidler fra regionerne til kommunerne, men det er stadig uklart, om opgaverne flytter med ud i kommunerne.

BØGER: Bogen med det hjerte-røde omslag ’I kredsløb om hjertet – en beskrivelse af kroppens centrale organ’ er en stramt komponeret, veloplagt og særdeles læseværdig gennemgang af de forskellige kardiologiske diagnoser, som kan ramme os i løbet af livet eller være genetisk betingede.

TV: En omstridt læge fra Nordjylland er centrum for en ny TV2-dokumentar, der retter ensidig kritik mod det sanktionssystem, som skal gribe ind over for lægefejl. Men programmet mangler at belyse, hvad det er for et sundhedssystem, der giver nogle læger mulighed for at arbejde på kanten af det forsvarlige. 

KULTUR-TEMPERATUR: Professor emeritus Niels Kroman er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse. Han har også været en flittig koncertgænger i omtrent 50 år. Snart vil han selv genoptage sit guitarspil.

BØGER: Hvordan fortæller man en ny historie om et arbejdsområde, som mange tror, de allerede kender – og som alt for ofte kun optræder i medierne, når noget er gået galt? I bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ giver journalist Dorthe Boss Kyhn og psykolog Anneke Dapper-Skaaning et grundigt, velskrevet og mere nuanceret billede af ældreplejen – ikke som et kriseramt system, men som en kompleks, krævende og meningsfuld profession.

DOKUMENTAR: Systemet skulle hjælpe Sarah Dam Rasmussen. I stedet blev hun kastebold i psykiatrien, uden at nogen tog det overordnede ansvar. Hun døde 23 år gammel. DR’s dokumentar ´Hvem griber Sarah?´ viser med stille styrke, hvad der sker, når hjælpen udebliver, og systemet mister blikket for mennesket.

TV: Løgnen er god til at vise begge sider af medaljen, hvad livet som social- og sundhedsassistent angår. Der er dog plotelementer i TV2s kommunale krimidrama, som ikke ligner virkeligheden, påpeger Camilla Pedersen fra fagforeningen FOA SOSU.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Birgit Bundesen byder på en række kulturtips med psykiatrien som omdrejningspunkt. Det er for hende afgørende, at også kulturlivet tør engagere sig i det, hun kalder anti-stigmatiserende indsatser.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether