Normalt doseres Tysabri (natalizumab) hver fjerde uge (Q4W), men et nyt studie viser, at man opnår den samme effekt ved at øge intervallet mellem doserne til seks uger.

Tysabri er forbundet med en øget risiko for den demyeliniserende sygdom progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) hos patienter med antistoffer mod John Cunningham (JC)-virus. Undersøgelser har imidlertid vist, at risikoen for PML kan reduceres ved dosering med forlænget interval (EID), men hidtil har ingen studier adresseret Tysabris terapeutiske effekt ved EID. I et nyt amerikansk studie har forskere fra blandt andet Biogen, der producerer Tysabri, brugt niveauet af neurofilament light chain i serum (sNfL) som en markør for sygdomsudvikling hos patienter, der overgår fra Q4W til EID.

Forsøget, hvis resultater er publiceret i Multiple Sclerosis Journal, omfatter 139 patienter med multipel sclerose (MS) i behandling med Tysabri Q4W. Patienterne blev nu delt i to grupper, som i mindst seks måneder enten fortsatte med Q4W eller overgik til EID med et mediant behandlingsinterval på henholdsvis 29,2 dage og 40,2 dage.

Ved studiets slutning var der ingen væsentlig forskel i sNfL hos de to patientgrupper, hvilket ifølge forskerne indikerer, at sygdommen har udviklet sig nogenlunde ens. Før justering var sNfL-niveauerne i Q4W- og EID-grupperne henholdsvis 10,64 pg/ml og 11,02 pg/ml, og efter justering for kovariater var værdierne 9,89 pg/ml og 9,37 pg/ml.

Der var heller ingen væsentlig forskel på niveauet af sNfL hos patienterne i EID-gruppen, før og efter de ændrede deres behandlingsinterval. Her var de ujusterede værdier før og efter henholdsvis 11,87 pg/ml og 11,02 pg/ml, mens værdierne efter justering var 10,32 pg/ml og 9,37 pg/ml.