Medicinrådets nye lægemiddelrekommandation for attakvis MS lader behandlingsvalg styre af graden af patientens sygdomsaktivitet, mens begreberne første- og andenlinjebehandling er droppet.

Begreberne første- og andenlinjebehandling optræder nemlig ikke i Medicinrådets nye behandlingsvejledning for attakvis multipel sclerose og heller ikke i den lægemiddelrekommandation, som rådet netop har udgivet og som træder i kraft per 1. januar 2023. 

Det er en ændring i forhold til tidligere behandlingsvejledning, og ændringen afspejler udviklingen i evidensen og i den kliniske praksis, hvor de højeffektive behandlinger i stigende grad gives tidligt til patienter med høj sygdomsaktivitet, uanset om de er nydiagnosticerede og ikke har prøvet anden behandling først. 

Behandlingsvejledningen indeholder således for første gang tabeller for prioritering af højeffektive behandlinger til nydiagnosticerede MS-patienter, der er henholdsvis JCV-negative og positive, og for disse to grupper bliver en række behandlinger nu anbefalet. I alt syv præparater anbefales til JCV-negative patienter, mens fem anbefales til JCV-positive patienter, og Kesimpta (ofatumumab) bliver førstevalg i begge grupper.

Siden Medicinrådet anbefalede behandlingen som mulig standardbehandling i januar i år har neurologer kunnet vælge mellem Ocrevus (ocrelizumab) og Kesimpta (ofatumumab) som førstevalg, men i forbindelse med den nye lægemiddelrekommandation har Medicinrådet foretaget en omkostningsanalyse, der viser, at omkostningerne ved at behandle med Kesimpta er næsten 40 procent lavere end ved Ocrevus. Og blandt andet derfor er Kesimpta blevet det nye førstevalg. For JCV-negative patienter bliver Tysabri (natalizumab) ved henholdsvis subkutan injektion og intravenøs infusion andet- og tredjevalg, mens Ocrevus (ocrelizumab) og Mavenclad (cladribin) bliver andet- og tredjevalg for JCV-positive patienter. Ocrevus er også betydeligt mere omkostningsfuld at give end Mavenclad, men Medicinrådet vurderer ikke, at evidensen for effekten af Mavenclad til at være på niveau med de B-celledepletrende behandlinger eller Tysabri (natalizumab). 

Kesimpta bliver i det hele taget den mest anvendte højeffektive behandling, når lægemiddelrekommandationen træder i kraft, da også 80 procent af patienter, der oplever sygdomsaktivitet ved anden behandling, anbefales denne behandling som førstevalg. 

I forhold til behandling af patienter med moderat sygdomsaktivitet er den største ændring, at dimethylfumarat erstatter Aubagio (teriflunomid) som førstevalg, hvilket vil sige, at det fremover skal gives til 80 procent af de nye patienter og at det nye fumerat-præparat  Vumerity (diroximelfumerat) erstatter Copaxone (glatirameracetat) samt alle interferonpræparater som tredjevalg til patienter, der ikke har et graviditetsønske og anvender antikonception. 

For kvinder, der anvender antikonception, men ønsker graviditet inden for et år, er behandlingsudvalget ligeledes skåret ned til dimethylfumarat som førstevalg og diroximelfumarat som andetvalg.  

For kvinder, der ønsker graviditet nu, er behandlingsmulighederne og prioriteringen uændret.