Professor: Fokus på komorbiditet kan give bedre MS-forløb

ACTRIMS - Vejen til personlig medicin inden for MS går via mere viden om, større hensyn til og bedre behandling af følgesygdom, mener professor ved University of Manitoba Ruth Ann Marrie.

Kliniske studier bør i højere grad designes, så man får mere viden om, hvorvidt og hvordan bedre behandling af  følgesygdom kan reducere symptomer og sygdomsprogression ved MS. Bedre viden om samspillet mellem sygdommene og behandlingerne vil give mulighed for mere målrettet behandlingen til den enkelte patient, fortalte professor i health science ved University of Manitoba Ruth Ann Marrie i åbningslektionen ved det netop overståede ACTRIMS Forum 2022.

Hun har i flere år haft fokus på samspillet mellem MS og andre sygdomme, og i lektionen ved ACTRIMS-mødet præsenterede hun data fra en række nyere studier, der bekræfter, at anden sygdom har betydning for såvel sygdomsforløbet som behandlingen af MS.

“Følgesygdom er almindeligt hos MS-patienter og påvirker sygdommen på mange forskellige måder, og der er behov for, at vi får udviklet modeller for, hvordan man bedst håndterer følgesygdom hos MS-patienter ,” sagde Ruth Ann Marrie.

MS og depression

Den gensidige påvirkning er påvist mellem MS og en række meget forskellige sygdomme. For eksempel viste et retrospektivt kohortestudie med godt 12.000 MS-patienter og omkring 70.000 raske kontroller i 2021, at depression øger risikoen for hjertekarsygdom og -død hos MS-patienter, og at der er en synergistisk effekt mellem MS og depression, som ifølge Ruth Ann Marrie øger patienternes generelle dødelighed med 13 procent.

Andre studier har tidligere vist, at følgesygdom påvirker MS-patienters livskvalitet, blandt andet viste et studie i 2016, at depression påvirkede MS-patienters livskvalitet næsten lige så meget som fysiske handikap forårsaget af MS. Og andre studier har vist, at følgesygdom er forbundet med, at MS-patienter i mindre grad starter i sygdomsmodificerende behandling og i højere grad skifter behandling og oplever intolerance over for MS-behandlingen. Samt at patienter med psykiatrisk følgesygdom hurtigere end andre patienter afbryder deres MS-behandling. 

På den baggrund konkluderede Ruth Ann Marrie i sin lektion, at følgesygdom påvirker forløbet af MS-sygdom på en række måder og at der fortsat er behov for at forske i sammenhænge og løsninger. 

“Det bør undersøges i kliniske studier, om MS-behandlingen skal være anderledes hos patienter med følgesygdom og i så fald hvordan,” sagde Ruth Ann Marrie.