Den tredje booster mod coronavirus er sikker og øger immunitet hos MS-patienter med svag immunrespons efter vaccinering.

Cirka 80 procent af alle MS-patienter i anti-CD20-behandling har svage antistof-immunresponser efter to doser med mRNA covid-19-vaccinerne fra Pfizer og Moderna, men det er sikkert og øger effekten at give en tredje dosis. Det konkluderer norske forskere i et studie, der for nylig er publiceret i JAMA Neurology.  

Den tredje dosis øger ifølge undersøgelsen niveauet af spike RMD IgG-antistoffer hos patienter med reduceret beskyttelse ved de første vaccinationer. Antistofresponset var højest hos patienter med høje absolutte lymfoocyttal, og patienter i behandling med anti-CD20-antistofbehandling havde bedre respons på den tredje dosis end patienter i behandling med fingolimod. I alt så man 25 procent flere patienter, der opnåede serokonversion efter revaccination, blandt patienter der var i anti-CD20-antistofbehandling end i fingolimodgruppen, og det kan være klinisk relevant, da disse patienter er i øget risiko for et alvorligt coronaforløb, skriver forskerne. 

Ingen alvorlige bivirkninger

Studiet inkluderer 130 patienter som har fået tilbud om en tredje dosis fra 7. juli 2021 forudsat, at de havde en SARS-CoV-2 spike og et receptor-bindende domæne (RBD) IgG efter fuld vaccination. Antistoffer mod spikeprotein i fuld længde fra SARS-CoV-2 og RBD blev målt i alle patienter tre til 12 uger efter fuld vaccination og tre til fem uger efter revaccination. Og postimmuniserings-IgG-titere blev brugt som korrelat for beskyttelse.

Det blev antaget, at forsøgspersonerne havde nedsat immunitet hvis deres IgG var lavere end 70 AU svarende til et lavere niveau end det, der findes hos 99 procent af raske vaccinerede individer. IgG-niveauer mindre end 5 AU blev defineret som intet antistofrespons, hvorimod IgG-niveauer mellem 5 og 70 AU blev defineret som et svagt antistofrespons,” forklarer forskerne om patienterne, der havde en medianalder på 47,5 år og omfattede 97 kvinder (74,6 procent) og 33 mænd (25,4 procent).

Ifølge studiet modtog i alt 100 patienter rituximab (76,9 procent), 1 patient fik ocrelizumab (0,8 procent), og 29 patienter  var under behandling med fingolimod (22,3 procent). Alle patienter gennemgik revaccination og antistoftest inden 1. oktober 2021.

Bivirkninger blev observeret hos 64 ud af 101 patienter (63,4 procent) behandlet med anti-CD20-behandling og hos 11 ud af 29 patienter (37,9 procent) behandlet med fingolimod, hvor de mest almindelige var forbigående lokal smerte og træthed. Ingen patienter oplevede alvorlige bivirkninger efter revaccination.

Det gennemsnitlige absolutte lymfocyttal var højere hos patienter, der rapporterede bivirkninger (1410 [594] celler/mm3) end hos patienter, der ikke rapporterede bivirkninger (1183 [564] celler/mm3; P = .03).

Forskerne bemærker desuden i deres konklusion, at studiet har den begrænsning, at det udelukkende vurderer den formodede humorale immunitet ud fra måling af IgG-responset.