ECTRIMS: Graviditeter, hvor kvinden har fået Ocrevus (ocrelizumab), har som helhed ikke et væsentligt andet forløb end andre graviditeter.

Kvinder i den fødedygtige alder med multipel sclerose (MS) bliver rådet til at bruge prævention under og op til et år efter behandling med Ocrevus, men flere kvinder bliver alligevel gravide indenfor denne tidsramme, og det har et forskerhold under ledelse af neurologen Ruth Dobson fra Queen Mary University of London udnyttet til at undersøge effekten af Ocrevus på forløbet af graviditeten. Resultaterne bliver præsenteret i en posterpræsentation ved ECTRIMS 2021.

Det retrospektive studie omfatter 1.233 graviditeter, hvor kvinder med MS var blevet behandlet med Ocrevus. 25 procent af kvinderne er blevet eksponeret op til graviditeten, 44 procent under graviditeten og hos 41 procent var det uvist, hvornår eksponeringen havde fundet sted i forhold til graviditeten. Lidt over halvdelen af graviditeterne kunne ikke vurderes, fordi de enten ikke var fuldbyrdet ved opgørelsen (11 procent), eller der ikke forelå data (40 procent). Resultaterne er derfor baseret på de 49 procent (n=604) af graviditeterne, hvor udfaldet var kendt.

Af de 604 graviditeter resulterede 71 procent i fødslen af et levende barn, og raten var nogenlunde den samme ved alle tre tidspunkter for eksponering (68-73 procent). Lige under halvdelen af alle de levendefødte børn var født til tiden (47 procent), men dette tal er præget af, at svangerskabsugen var ukendt for en stor del af fødslerne i gruppen af kvinder (68 procent), hvor tidspunktet for eksponering til Ocrevus var uvis.

Inden for de to andre grupper, hvor eksponeringen havde fundet sted før eller under graviditeten, var andelen af levendefødte henholdsvis 59 procent og 55 procent. Det skal bemærkes, at i en undergruppe, hvor eksponeringen fandt sted mere end seks måneder før graviditeten, var andelen af levendefødte 72 procent. Andelen af for tidligt fødte børn (<37 uger) var større hos dem, der var eksponeret under graviditeten (15 procent) i forhold til dem, der var eksponeret før graviditeten (10 procent), og for samtlige fødsler med kendt udkomme var den 11 procent.

Der mangler statistiske analyser

Graviditeter uden for livmoderen forekom hyppigst i gruppen, der var eksponeret før graviditeten (tre procent). I de to andre grupper (eksponering under graviditeten og ukendt tidspunkt for eksponering) var andelen af graviditeter uden for livmoderen henholdsvis 0,8 procent og 2,6 procent.

Andelen af provokerede og spontane aborter var henholdsvis syv procent og 19 procent blandt dem, der var blevet eksponeret til Ocrevus før graviditeten.

Ved eksponering under graviditeten forekom provokerede og spontane aborter med en frekvens på henholdsvis 13 procent og 12 procent, og ved ukendt eksponering var de tilsvarende tal seks og 22 procent. Dødfødsler forekom i de tre eksponeringsgrupper med en frekvens på henholdsvis nul procent, to procent og en procent. Der er ikke foretaget statistiske analyser for at se, om nogle af disse forskelle er signifikante.

Forskerne bag undersøgelsen, konkluderer, at medikamentet ikke giver øget risiko for abnormaliteter ved graviditet, men de påpeger, at undersøgelsen er baseret på så få data, at det begrænser muligheden for at konkludere på subgrupper, hvor eksponeringen er forekommet på forskellige tidspunkter i graviditeten.