Skip to main content


Sverige behandler MS mere intensivt end Danmark - med markant bedre resultat

ECTRIMS: Ved tidligere behandling med højeffektive lægemidler opnår svenske neurologer færre behandlingsskift og mindre handicapudvikling hos deres patienter, end man ser i Danmark.

Eskalation er som behandlingsstrategi ikke lige så god som tidlig højeffektiv behandling. Det er tidligere vist i forskellige registerstudier, blandt andet fra Dansk Multipel Sclerose Center, og nu er det uomtvisteligt påvist i et svensk-dansk studie, der blev præsenteret onsdag ved ECTRIMS 2021: Valget af behandlingsstrategi har betydning for graden af handicapudvikling på nationalt niveau.

Konkret viser opgørelsen af data fra 2.700 patienter i det svenske MS-register og 2.161 patienter i det danske, at forekomsten af bekræftet EDSS-forværring er 29 procent højere i Danmark end i Sverige, og andelen af patienter, der når EDSS 3 eller 4 er henholdsvis 27 og 26 procent højere i Danmark, som i langt højere grad end Sverige følger en eskalationsstrategi frem for tidlig intensiv behandling.

Studiet kommer netop som Medicinrådet i Danmark tager fat på at revidere sin behandlingsvejledning for multipel sclerose, og ifølge overlæge og leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari bør rådet se nøje på dets resultater. På spørgsmålet om, hvorfor man i Danmark har fulgt en mere tilbageholdende strategi.

“Det er på grund af Medicinrådet. Eller RADS, som stod for behandlingsvejledningerne, for den kohorte, der er med i dette studie. Vi har været meget mere restriktive i forhold til at definere høj sygdomsaktivitet og hvad der skal til, før vi giver højeffektiv behandling. Svenskerne har startet en meget større population i højeffektiv behandling, og det kan aflæses i behandlingseffekten,” siger hun.

Forskerne konkluderer da også på baggrund af undersøgelsen, at den kan tjene som en påmindelse til myndigheder om, at en økonomistyret behandlingsstrategi på baggrund af en beregnet gennemsnitspatient kan have konsekvenser for de patienter, der ikke er gennemsnitlige.

Godt for patienterne

Studiet er blevet og bliver stadig drøftet intenst i Dansk Multipel Sclerosegruppe, og de danske læger har selv været med til at tage initiativ til undersøgelsen. Og selv om resultatet ifølge Melinda Magyari ikke er noget at prale af, så er hun glad for, at studiet er blevet foretaget.

“I lyset af, at Medicinrådet skal til at se på behandlingsvejledningen, er det godt for patienterne, at vi får evidens på det her. Det betyder ikke, at alle skal behandles med højeffektive lægemidler fra start, det betyder bare, at i Sverige rammer man en bredere gruppe, som faktisk har gavn af højeffektiv behandling.”

Ideen til studiet opstod på en ECTRIMS-kongres i en periode, hvor de danske læger ifølge Medicinrådet skulle give Aubagio til rigtig mange patienter, og de danske læger faldt i snak med de svenske. Lægerne blev enige om, at det kunne være interessant at sammenligne data fra de to registre fra lande med så forskellige behandlingsstrategier. 

Ikke for alle, men for flere

Data til studiet er indsamlet fra patienter, der er startet i deres første sygdomsmodificerende behandling i årene 2013 - 2016, og dokumentationen dækker gennemsnitligt fire års behandlingstid.

Andelen af patienter, der startes op i de mere moderat effektive behandlinger, er steget siden, men dels var det en god periode at finde nogenlunde homogene populationer, og dels var der også behov for at få tilpas lang opfølgning på behandlingen, og derfor har man valgt dette startpunkt for studiet. Dengang startede 92,4 procent af de danske patienter op i mildere behandlinger, mens 7,6 procent fik højeffektiv behandling fra start. I Sverige fik 35 procent af patienterne højeffektiv behandling med det samme, mens 62,4 procent fik en mindre effektiv behandling. 

I Danmark har man fulgt debatten om eskalation over for tidlig højeffektiv behandling, og gennem årene også fulgt denne strategi for flere og flere patienter. Melinda Magyari vurderer, at omkring 18 procent af patienterne i dag sættes direkte i højeffektiv behandling ligesom man også hurtigere skifter behandling i dag i forhold til dengang, men det er stadig væsentlig færre end i Sverige, hvor andelen i øvrigt også er steget, fordi man har fundet ud af, at det er en god strategi for mange.  

Fra Danmark har desuden Peter Vestergaard Rasmussen, overlæge ved Neurologisk Afdeling, AUH, Mattias Kant, neurologisk overlæge ved SDU og professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg deltaget i studiet, som blev præsenteret på ECTRIMS 2021 af Tim Spelman fra Karolinska Institutet i Stockholm.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Forfatter med sen diagnosticeret ADHD drømte om at kunne åbne et usynligt låg til sin hjerne, så andre kunne forstå hende bedre. Derfor har hun nu skrevet en vellykket bog, som åbner låget til ti meget forskellige kvinders verden med ADHD – til skammen, skylden, forkertheden og de små eller større detaljer, som man sjældent fortæller andre og måske endda ikke selv forstår.

BØGER: Befolkningsundersøgelser viser, at fire-seks procent af befolkningen opfylder kriterierne for en ADHD- eller ADD-diagnose. For de fleste medfører diagnoserne udfordringer på mange områder: De udvikler oftere misbrug, begår kriminalitet, lider af psykisk sygdom og har dårligere uddannelse. Men for nogle kan ADHD/ADD også være en styrke og en fordel, skriver forfatter i ny bog.

BØGER: I sin vigtige, men missionerende debatbog ´Mæt af dage´, argumenterer forfatter og dokumentarfilmproducent Ebbe Preisler stærkt for menneskets ret til frit selv at kunne bestemme, hvornår livet ikke længere er værd at leve. Ebbe Preisler berører dog kun delvist de mange spørgsmål, der bør indgå i debatten om aktiv dødshjælp.

TV: Der er al mulig grund til at se den aktuelle, velformidlede og foruroligende dokumentar ´Tynd på sprøjte´. Den følger to unge kvinder, der bruger den populære vægttabsmedicin Wegovy, de har købt online, til kosmetiske formål. Dokumentaren sætter fokus på det voksende fænomen, hvor både kendte og ukendte deler deres succeshistorier om mirakuløse vægttab, som bliver fremstillet som vejen til et perfekt, Instagram-værdigt liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Anette Ellegaard har tidligere arbejdet mange år som læge i psykiatrien. Under pseudonym skriver hun i dag krimier, hvor en læge har hovedrollen. Den seneste krimi er netop udkommet.

STREAMNING: Push er godt hverdagsdrama med gode skuespil og stærke karakterer i de ledende roller, men også parrene med alle deres herlige særheder er skønne at følge.

TEATER: Stykket ’Hold så kæft Lars!’ er et forsøg på at gøre os klogere på psykisk sygdom og skabe dialog om de forhold, man møder i samfundet og sygehusvæsenet som psykisk syg. Stykket er en komisk tragedie om en ung, selvmordstruet kvindes depression og hendes kærlighedsaffære med en mand, der bare gerne vil redde hende. Det lykkes ikke.

TV: DR Kontants undersøgelse af hvordan ikke-overvægtige danskere i stigende grad får udskrevet Wegovy rejser en række vigtige spørgsmål om ansvar, etik og sundhedsrisici, når såvel tykke som tynde og raske som syge kan lyve sig frem til en recept online – heriblandt også mennesker med anoreksi.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Kristoffer Marså har for nylig kaldt til debat om medmenneskelighed i sundhedsvæsenet efter at have opsagt sin overlægestilling. Han har også netop i en svær stund oplevet, hvordan et stykke klassisk strygermusik kan skabe samhørighed.

MUSIK: En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at ældre mennesker er i stand til at huske musikstykker lige så godt som unge, fordi de ældres hjerner formår at kompensere for aldersrelaterede forandringer.

TV: DR satser i disse dage på oplysning og underholdning om demenssygdomme på alle platforme. Heriblandt også med en fuldstændig vidunderlig og inspirerende TV-serie om 17 mennesker med demens, der på kun otte uger skal synge sig frem til sammen at afholde stor koncert i DR’s koncertsal.

DOKUMENTAR: Anne-Grethe Bjarup Riis, skuespiller og filminstruktør, har skabt en række dybt personlige dokumentarprogrammer om sin søns kræftforløb med et klart formål: At give læger, skoler og andre fagfolk, der arbejder med alvorligt syge børn, konkrete værktøjer til at forbedre forholdene for børnene og deres familier. Serien er en nødvendig, men barsk opfordring til handling.

UDSTILLING: Tiderne mødes i Nikolaj Kunsthal i København, hvor Katrine Ærtebjerg fra 30. august er aktuel med udstillingen ’En sky er en pige er en dreng er en kat’, hvor hendes malerier udstilles sammen med værker af den danske kunster Ovartaci, der døde i 1985. Temaer - identitet, køn og eksistens - knytter de to kunstnere og forankrer den flydende identitet i historien.

KULTUR-TEMPERATUR: Troels Krarup Hansen, administrerende direktør for Steno Diabetes Center Aarhus, er ikke blot vældig glad for at lave musikquiz for kolleger og medarbejdere. Han har også tilbage i 1980’erne spillet keyboard i bandet Uh Babe, der vandt en andenplads i en aarhusiansk talentkonkurrence.  

BØGER: Gennem historien har krop og bryster været en slagmark for skiftende meninger, holdninger og opfattelser. Og når nye generationer gør op med tidligere generationers kropsidealer, æstetik og opfattelse af, hvad det vil sige at være frigjort, bliver de mødt af modtendenser, fastslår Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør. Hendes nye bog ´Brystets biografi´er ofte herligt overraskende.

BØGER: Relationen og mødet mellem læge og patient er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser, men god kontakt består af en række komplekse forhold. Ny indsigtsfuld bog sigter mod at forbedre især medicinstuderende og nyuddannede lægers evner til effektiv og  empatisk kommunikation. Bogen er ambitiøs, men har plads til forbedringer.

UDSTILLING: Nikolaj Kunsthal i København huser fra slutningen af august en række værker af internationale og lokale billedkunstnere, som forholder sig til deres egen krops begrænsninger. De bidragende kunstnere har alle funtionsnedsættelser, én har eksempelvis dværgvækst, en anden er lam fra skuldrene og ned. 

TV: I femte sæson af den livsbekræftende dokumentarserie ´De Sjældne danskere´, får vi endnu engang lov at følge fem forældrepars imponerende indsatser for at give deres børn med sjældne og alvorlige sygdomme et godt liv, selv om børnene ikke ligner alle andre.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Marketing assistent
    Mathilde Anine Clausen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether