Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis får dumpekarakter

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis står til dumpekarakter blandt patienter og eksperter.

Hverken patientorganisationer som for eksempel Scleroseforeningen, patienter eller eksperter er spor tilfredse med forsøgsordningen, som i denne måned går ind i sit fjerde år. I stedet efterlyses en ny ordning version 2.0, som blandt andet skal indeholde systematisk erfarings- og vidensopsamling, randomiseret forskning, flere, billigere og bedre produkter, en decideret behandlingsvejledning, styrket involvering af læger og en bedre adgang for de mange patienter, som i dag stadig får nej hos lægen. 

Baggrunden for forsøgsordningen med medicinsk cannabis, som trådte i kraft 1. januar 2018 og løber til 31. december i år, var at etablere nogle lovlige rammer for brug af medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet, så patienter med bestemte behandlingsindikationer kunne behandles med medicinsk cannabis ordineret af en læge fremfor at være overladte til det grå marked. Men flere lægelige selskaber advarede deres medlemmer mod at udskrive den medicinske cannabis på grund af begrænset evidens for virkning og sikkerhed samt manglende behandlingsvejledninger.

Resultatet af forsøgsordningen er ifølge både eksperter og en række patientforeninger blandt andet, at flere patienter end nogensinde opsøger det grå marked for cannabissalg. I patientforeningen Cannabis Danmark betegner sekretariatsleder, Rikke Jacobsen nu den nuværende forsøgsordning som ’liggende i ruiner’. Ikke mindst på grund af det store antal patienter, som fortsat er henvist til de kriminelle markeder: 

”Lige nu er det illegale marked en trussel for folkesundheden. Cannabis Danmark har fulgt det illegale salg i flere år, som er gået fra slemt til en katastrofe. Vi skal have medicinsk cannabis på sporet igen, for vi har alle en forpligtelse over for de titusindvis af syge, som i dag er overladte til at købe på det sorte cannabismarked, hvor de lægger krop til produkter, man ikke aner, hvad indeholder, og lægmænd, som rådgiver om indtagelse, dosis og virkning. Sammen med coronakrisen synes forsøgsordningen pt. at ligge i ruiner. Det, alle venter på, er dansk dyrket medicinsk cannabis med lavere priser, leveringssikkerhed og variation,” siger Rikke Jakobsen.

Og fra afdelingschef for Forskning og Udvikling, PhD, i Scleroseforeningen, Lasse Skovgaard lyder kritikken:

"Den nuværende forsøgsordning har ikke været en succes, men har fra starten været behæftet med for mange fejl. Vi har brug for en ny forsøgsordning som giver muligheder for større vidensopsamling, som også inkluderer patienterfaringer, flere og billigere præparater, som det er muligt for læger at dosere, hvilket jo er meget svært med de nuværende te-produkter, samt kontrollerede forsøg integreret i ordningen. Herudover ville det være godt hvis man i højere grad kunne få Lægeforeningen involveret i forsøgsordningen og så i øvrigt få bremset op for at så mange patienter presses ud på det grå marked – enten fordi de ikke har råd til de dyrere præparater eller fordi for få læger vil ordinere."

Heller ikke professor og leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland, Peter Leutscher, er tilfreds med forsøgsordningen og siger, han finder det ’trist’, at så mange patienter fortsat er presset ud på det kriminelle marked:

”Sclerosepatienterne er jo ikke de eneste, der her på tredje år fortsat ikke har adgang til en objektiv faglig dialog for og imod med deres læge om medicinsk cannabis og en efterfølgende eventuel mulighed for at afprøve det. Det samme gælder for eksempel for palliative kræftpatienter som også fortsat er overladt til uværdige, ulovlige og usikre handler med hætteklædte dealere.  Så selv om begge patientgrupper netop falder indenfor forsøgsordningen, er den ikke, som hensigten jo var, lykkedes med at styrke disse patienters sikkerhed, og det er virkelig meget trist,” siger professor Leutscher, der også beklager, at forsøgsordningen ikke har kunnet dæmme op for den sociale skævvridning. der lige nu sker i sundhedsvæsnet i kraft af, at et behandlingsforløb i private klinikker nemt kan løbe op i 20-30-eller 40.000 kroner. 

At forsøgsordningen og dens endnu kun fire produkter, hvoraf tre består af urtete også har stærkt dalende tilslutning blandt patienter kan aflæses af Lægemiddelstyrelsens nylige opgørelse over antal patienter og indløste recepter på medicinsk cannabis i forsøgsordningen:

”Monitoreringen viser, at der i forsøgsordningens første 2,5 år er indløst i alt 10.071 recepter på medicinsk cannabis i forsøgsordningen. Recepterne er fordelt på 2.550 personer. Til sammenligning er der i samme periode blevet indløst 14.347 recepter på magistrelt fremstillede lægemidler indeholdende cannabis fordelt på 3.505 personer. Monitoreringen viser endvidere, at forbruget af medicinsk cannabis var stigende i forsøgsordningens første 1,5 år. Antallet af indløste recepter steg fra 225 i første kvartal af 2018 til 1.045 i 2. kvartal af 2019. I 3. kvartal af 2019 faldt antallet af indløste recepter dog til 581. Tidspunktet for faldet i forbruget er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor tre produkter i forsøgsordningen blev taget af markedet, hvilket betød, at der på daværende tidspunkt kun var urtete/inhalation tilgængelig for ordination i forsøgsordningen.”

Rikke Jakobsen opfordrer således til, at regeringen og forligspartierne bag forsøgsordningen genstarter og gentænker forsøgsordningen i en ny version 2.0 løbende frem til minimum 2025: 

”Der har været en del kritik af forsøgsordningen igennem de første år og en del af denne kritik har også været berettiget. Men man kan vælge, at betragte de første to år som en opbygningsfase, tage kritikken til efterretning og påbegynde en version 2.0 af forsøgsordningen, hvor man blandt andet opbygger et forskningscenter for medicinsk cannabis, der systematisk skal indsamle erfaringer fra patienter, lette patienters adgang til flere typer af medicinsk cannabis, bliver klogere på cannabissens mange forskellige indholdsstoffer samt styrker lægers efteruddannelse i cannabis som medicin.

Også Peter Leutscher anbefaler, at forsøgsordningen forlænges, men ligeledes efter en grundig revision:

”Forsøgsordningen har forløbet utilfredsstillende. Vi bliver nødt til at vaske tavlen ren og starte forfra, for den nuværende forsøgsordning har tydeligvist ikke fungeret. Patienterne er fortsat tvungne ud på det sorte marked, og sundhedsvæsnet er ikke blevet meget klogere på behandling med medicinsk cannabis,” siger han og fortsætter:

” Hvis vi skal gøre det bedre, mener jeg, at der er tre vigtige indsatsområder. For det første bliver man nødt til at udtænke en ny organisatorisk og administration model med nedsættelse af en task force gruppe bestående af speciallæger med kendskab til medicinsk cannabis. For det andet skal en klinisk behandlingsvejledning fulgt op af kursus aktiviteter gøres tilgængelige for danske læger, som vi ser det i en række andre lande. Og for det tredje skal der skabes videnskabelige og metodemæssige ordentlige rammer for dataindsamling.”

Rikke Jacobsen ser på samme vis også en række udfordringer i den nuværende forsøgsordning. Hun mener dog, at der forholdsvist hurtigt kan tages hånd om disse i en forsøgsordning version 2.0:

”Vi kan se tre udfordringer: Tilgængelighed, pris og variation. Vi ved, at en del læger har ordineret medicinsk cannabis, men vi ved ikke hvem. Vi ved, at der er visse geografiske områder i Danmark, hvor det er helt umuligt at finde en ordinerende læge eks. i Nordjylland. Og vi ved, at der findes en stor økonomisk ulighed i tilgængelighed i takt med, at flere private klinikker tilbyder privatkonsultationer, vi mangler flere produktvariationer blandt andet olieprodukter. Og endelig ved vi at flere patienter falder fra, når medicintilskuddet er opbrugt,” siger Rikke Jacobsen, der mener, at det bør være muligt for patienterne at få navngivet et antal klinikker i hver kommune med praktiserende læger, som kan ordinere medicinsk cannabis:

 ”Der mangler tydeligvis bedre information, oplysning og undervisning af sundhedsprofessionelle omkring medicinsk cannabis. Efter tre år med forsøgsordningen og bivirkningsrapportering er det dog nu muligt at fastslå, at der ikke er registreret alvorlige bivirkninger direkte relateret til medicinsk cannabis og derfor er medicinsk cannabis relativ sikkert at ordinere – i alle tilfælde til de lidelser, som er indrapporteret til Lægemiddelstyrelsen. Det er et godt udgangspunkt i en videre proces,” fastslår Rikke Jacobsen. 

Forsøgsordningens fremtid skal drøftes

Med forsøgsordningen med medicinsk cannabis blev der indført en bredere adgang for ordination af cannabisprodukter i Danmark. Samtidig fik erhvervslivet mulighed for at importere og dyrke medicinsk cannabis til forsøgsordningen og til eksport. Forsøgsordningen trådte i kraft den 1. januar 2018 og løber til den 31. december 2021. Ordningen blev indført på baggrund af en politisk aftale indgået i november 2016 af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Det er aftalt, at der inden for forsøgsperioden skal laves en evaluering af forsøgsordningen, som skal indgå i de politiske overvejelser om, hvorvidt forsøgsordningen eventuelt skal gøres permanent.

Sundhedsministeriet forventes snarest at indkalde forligspartierne til drøftelse af forsøgsordningen og dens fremtid. 

Aftalepartierne ønskede at skabe et lovligt alternativ for nogle af de patienter, som selvmedicinerede sig med ulovlige cannabisprodukter, ligesom anvendelsen skulle kunne ske i mere sikre rammer i sundhedsvæsenet.

Forsøgsordningens produkter er ikke-godkendte lægemidler. De har således ikke været igennem en godkendelsesprocedure ved en myndighed med de samme grundige test i kontrollerede forsøg, som godkendt medicin har. Derfor har man ikke den samme viden om virkninger og bivirkninger, som man har ved godkendt medicin.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget