Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Kritik i Lancet af behandling af kroniske, neurologiske sygdomme

Tilgangen til neurologiske patienter bør være mere proaktiv fremfor reaktiv, da komplekse problemer håndteres utilstrækkeligt på grund af patienters mangel på adgang til sygdomsspecifik ekspertise.

Sådan lyder en kritik i The Lancet Neurologi, som får professor, dr.med., Grethe Andersen, Aarhus Universitetshospital til at advare mod at overlade for mange neurologiske problemer til primærsektorens generalister.

”Den nuværende behandling af kroniske, neurologiske sygdomme er hovedsageligt reaktiv. Det vil sige, den fokuserer på at løse akutte problemer. Dette medfører unødvendig byrde for patienter og fører til dyre og potentielt forebyggelige indlæggelser på hospitalet. Optimal behandling involverer ikke kun at reagere på problemer, der er udtrykt af patienter, men også at anvende en proaktiv tilgang, der sigter mod at opdage tidlige advarselstegn, der muligvis kan føre til ​​yderligere invaliderende – og omkostningstunge tilstande,” lyder kritikken i artiklen, der har professor, Bastiaan R. Bloem, Neurologisk afdeling, Radboud Universitet i Holland som førsteforfatter.

Forskerne anvender Parkinsons sygdom som casestudy for en mere generel kritik af, at for mange neurologiske patienter symptombehandles for deres kroniske lidelser samt en kritik af prioritering og organisering af det moderne neurologiske behandlingsområde. De mener, området har udviklet sig i retning af, at for mange neurologiske patienter for ofte kontrolleres og behandles af generalister fremfor specialister. Med uopdagede symptomer og undgåelige komplikationer og hospitalsindlæggelser til følge:

”En tidlig anerkendelse af patienter med risiko for indlæggelse på hospitalet giver mulighed for at gribe ind. Et eksempel er rettidig påvisning af nærfald, som typisk går forud for begyndelsen af ​​fald og faldrelaterede skader - sidstnævnte er en stor omkostning ved pleje af patienter med Parkinsons sygdom. I stedet for at vente på, at der opstår skader, kan der træffes forebyggende foranstaltninger," skriver Bloem og fortsætter:

”De nuværende behandlinger følger typisk en generaliseret tilgang, men der er et presserende behov for udvikling af personaliserede og individuelt skræddersyede behandlinger, som er omhyggeligt målrettede den enkelte patients personlige behov. Behandlingstilbud som er i overensstemmelse med hver enkelt patients unikke sociodemografiske baggrund, sygdomssymptomer, genetiske faktorer og personlige mål er nøglen. Nuværende videnskabelig evidens, især viden, der stammer fra kontrollerede kliniske forsøg, er ufuldstændig i denne sammenhæng, fordi viden er baseret på relativt små og ofte snævert udvalgte studiepopulationer med korte opfølgningsperioder, hvilket gør det vanskeligt at anvende resultaterne til behandling af individuelle patienter i almen praksis, ” fastslår Bloem, der også mener, at den ikke-specialiserede tilgang til neurologisk behandling blandt andet ofte kommer til at negligere for eksempel  aldersrelaterede problemstillinger i behandling. Han og kollegaer forslår blandt andet derfor en ny teamwork-model for, hvordan man kan styrke det faglige samarbejde omkring de enkelte patienter, så disse i højere grad kommes i møde af specialiserede kompetencer i teamwork.

På Aarhus Universitetshospital kan professor, dr.med., Grethe Andersen, genkende dele af rapportens kritikpunkter i dansk sammenhæng. Hun påpeger dog samtidig, at teamwork-tankegangen for længst er indført i Danmark på de neurologiske afdelinger i forhold til blandt andet tværfaglig behandling, telefonopfølgning og rådgivning:  

”Teamwork-modellen er mere helhedsorienteret, og specialisterne kan forudse problemerne, før de dukker op, forberede patienter og pårørende på, hvordan de skal håndtere problemerne og påbegynde evt. medicinændringer eller få opfyldt andre hjælpebehov. Man holder øje med kvaliteten i registre indenfor flere af de store sygdomme. Og samarbejdet med hjemmeplejen og de praktiserende læger er udbygget,” siger hun og fortsætter:

”Men når det er sagt, må jeg også erkende, at mange problemer overlades til primær sektoren, hvor man ikke er specialister, men generalister - og derfor er der grænser for, hvor meget man kan slække på kontrollen i de specialiserede ambulatorier.  Og det er her, at vi som neurologer er pressede, idet der er mere fokus på og flere ressourcer til akutbehandling end til de kroniske kontroller i klinikkerne. Nogle politikere mener, at kontrollerne kan minimeres og overgå til praksis. Det er en balance - og kræver et godt samarbejde mellem teams i klinikkerne og de praktiserende læger eller hjemmesygeplejerskerne - så primær sektoren bliver bedre til at sende patienterne ind tidligere ved uforudsete problemer, som det kræver specialviden at løse.”

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget