Skip to main content

Overblik: Disse studier trak opmærksomhed på AAN

AAN: Nyheder om multipel sclerose var ikke de eneste, som fik opmærksomhed på årets AAN i Philadelphia. Her følger et overblik over nogle af de andre store neurologiske forskningsresultater, som med al sandsynlighed kommer til at præge det kliniske arbejde i årene, der følger.

Galanezumab reducerer anfald hos patienter med episodisk klyngehovedpine

Resultater fra et randomiseret, dobbeltblindet studie, viser, at antistofbehandlingen Emgality (galanezumab) reducerer frekvensen af hovedpineanfald hos patienter med episodisk klyngehovedpine. 106 patienter blev randomiseret til enten subkutan galanezumab (300 mg) eller placebo én gang månedligt over en periode på otte uger. Det primære endepunkt var forandringer i frekvensen af hovedpineanfald i uge et til tre. Studiet viser, at 76 procent af patienterne i galanezumab-armen oplevede ≥50 procent reduktion i frekvensen af ugentlige anfald, mens det gjaldt 57 procent i placebo-armen. Der var ingen klinisk relevante forskelle i tolerabilitet og sikkerhed de to arme imellem. Resultaterne er interessante, da der aktuelt mangler effektive behandlinger til patienter med episodisk klyngehovedpine.

Læs mere om studiet her.

Genterapi forbedrer synsfunktioner hos patienter med arvelig mitokondriesygdom

Genterapien rAAV2/2-ND4 forbedrer synsfunktionerne hos patienter med den arvelige mitokondriesygdom Lebers Hereditære Opticus-neuropati (LHON), viser resultater fra det dobbeltblindede, placebokontrollerede fase III-studie REVERSE. LHON er karakteriseret ved tab af centralsynet på begge øjne. Typisk er synstabet irreversibelt. REVERSE har set på effekten af rAAV2/2-ND4 hos 37 G11778A-ND4-muterede LHON-patienter over en periode på 72 uger. Efter de 72 uger blev patienternes synsstyrke vurderet på en ETDRS-tavle og sammenholdt med synsstyrken ved baseline. Patienter i genterapi-armen havde forbedret deres synsstyrke med +15 ETDRS-bogstaver, hvilket er signifikant. Patienter i placebo-armen oplevede en forbedring på +12 ETDRS. Det ses desuden, at behandling med rAAV2/2-ND4 forebygger nedbrydning af øjenstrukturer, som er involveret i udviklingen af LHON. Det antyder, at rAAV2/2-ND4 har haft effekt på sit biologiske target.

Læs mere om studiet her.

Udvalgte apopleksipatienter med kronisk afasi har gavn af cTBS-behandling

Stimulering med højfrekvente hjernebølger (cTBS), lader til at gavne udvalgte apopleksipatienter med kronisk afasi (problemer med at tale og forstå). Det viser et nyt studie, som har set på, hvordan elleve kroniske afasi-patienter, der som følge af et venstresiddet slagtilfælde, har svært ved at tale, reagerer på den højfrekvente behandling. Stimuleringen blev givet i et område af hjernen, som er meget involveret i produktionen af tale (pars triangularis). Forud for cTBS blev patienterne udsat for fonologiske- og semantiske tests. Samme slags tests blev gennemført, mens patienterne fik cTBS. Studiet viser, at patienter, som er udfordrede fonologisk, lader til at have størst gavn af cTBS, mens behandlingen tilsyneladende ikke har gavnlig effekt på semantiske svækkelser.

Læs mere om studiet her.

Ny antistofbehandling reducerer risiko for NMOSD-attakker signifikant

Patienter med den sjældne autoimmune, sclerose-lignende sygdom Neuromyelitis optica Spectrum Disorder (NMOSD) oplever signifikant færre attakker, når de behandles med anti-CD19 antistoffet inebilizumab (MEDI-551) sammenlignet med placebo. Det viser resultaterne fra det dobbeltblindede, placebokontrollerede fase III-studie N-Momentum, som har randomiseret 230 NMOSD-patienter fra 24 forskellige lande til behandling med enten inebilizumab eller placebo over en periode på 28 uger. Heraf var 212 testet positive for anti-AQP4 antistof (AQP4-IgG), mens de resterende 18 var testet negative. N-Momentum viste, at de AQP4-IgG-positive patienter i inebilizumab-armen havde 77 procent lavere risiko for at få attakker end de patienter, som fik placebo. Når AQP4-IgG-negative patienter blev inkluderet, lå risikoreduktionen på 73 procent sammenholdt med placebo. Ved studiets udgang var 89 procent af de AQP4-IgG-positive patienter, som havde fået inebilizumab, attak-frie, mens det gjalt 58 procent i placebo-armen.

NMOSD er karakteriseret ved uforudsigelige attakker, der ofte fører til alvorlige, uoprettelige funktionstab, såsom blindhed og lammelser. Aktuelt er der ingen godkendte behandlinger til NMOSD, men flere firmaer har NMOSD-præparater i pipelinen. Inebilizumab er det første NMOSD-præparat, som er målrettet CD19. I dag tilbydes NMOSD-patienter som oftest immunsupprimerende off-label-præparater eller steroid.

Læs mere m studiet her.  

Immunglobulin forebygger ikke myasthenisk krise hos Myasthenia Gravis-patienter

Behandling med præoperativt intravenøst immunglobulin (IVIg) betyder ikke, at patienter med den sjældne, neuromuskulære, autoimmune sygdom Myasthenia Gravis undgår myasthenisk krise (MC) i forbindelse med kirurgi, heriblandt tymektomi. Det viser resultaterne fra et prospektivt, randomiseret, dobbeltblindet studie (EudraCT 2012-001544-21), der har undersøgt den forebyggende effekt af IVIg hos 47 Myasthenia Gravis-patienter over en periode på fire år. MC er en alvorlig, potentielt livstruende komplikation til Myasthenia Gravis, som 15-20 procent af alle patienter med sygdommen oplever i løbet af deres liv. En hypotese har lydt, at IVIg kan forebygge MC, når patienterne er fuld narkose i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Denne kunne imidlertid ikke bekræftes i studiet, som viste, at der ikke var forskel på IVIg- og placebo-armen.

Læs mere om studiet her.

Antisense-behandling viser lovende effekt på Huntingtons sygdom

En ny antisense-behandling med oligonukleotidet RG6042 mindsker koncentrationen af muteret HTT-protein i rygmarvsvæsken hos patienter med Huntingtons sygdom (HD) i et tidligt stadie. Det viser et fase 1/2a-studie, som efter præsentationen på AAN blev publiceret i NEJM. Ophobning af muteret HTT-protein er formentlig årsag til udvikling af HD. RG6042 er designet til at hæmme mRNA i det muterede HTT-gen, og herved hindre, at HTT-genet producerer muteret HTT-protein. Studiet inkluderede 46 patienter med HD i et tidligt stadie og viste, at RG6042 reducerede koncentrationen af HTT-protein i rygmarvsvæsken med 60 procent hos HD-patienter i behandling med 120 mg RG6042 hver fjerde uge versus placebo. Patienter i behandling med 90 mg RG6042 fik en reduktion på 40 procent.  Studiet afføder håb om, at RG6042 kan åben døren til en ny æra, hvor behandling af HD bevæger sig fra at være rettet imod kontrol af symptomer til at blive sygdomsmodificerende.

Læs mere om studiet her.

Opicapone forbedrer symptomkontrol hos Parkinson-patienter

Det eksperimentelle lægemiddel opicapone (BIA9-1067) forlænger de perioder, hvor Parkinson-patienter (PD) har kontrol over deres symptomer signifikant, viser to placebokontrollerede fase III-studier, BIPARK-1 og 2. Ydermere viser studierne, at opicapone ikke forårsager alvorlige bevægelsesforstyrrelser. I BIPARK-1 blev patienterne randomiseret til tre opicapone-doser (fem mg, 25 mg eller 50 mg) eller placebo. Patienterne var samtidig i behandling med anti-Parkinsonmidlet levodopa. Det samme var tilfældet i BIPARK-2 bortset fra, at den laveste dosis på fem mg var fjernet. Samlede data fra de to studier viser, at 65 procent af patienterne i opicapone-armene oplevede, at deres symptomfrie perioder blev forlænget. På AAN blev data fra patienter, der havde været i behandling med 50 mg opicapone præsenteret. I BIPARK-1 opnåede disse patienter, at deres symptomfrie perioder blev forlænget med op til 1,9 timer, mens tallet lå på op til 1,7 timer i BIPARK-2. For placebogrupperne gjaldt det, at de symptomfrie perioder blev øget med op til 0,9 timer. Opicapone virker ved at fremme og udvide effekten af levodopa.

Læs mere om studiet her.

Kombinationspræparat reducerer funktionstab hos CMT-patienter

Patienter med den arvelige nervesygdom Charcot-Marie-Tooth type 1A (CMT1A) lider mindre funktionstab, når de behandles med en høj dosis af kombinationspræparatet PXT3003, viser det placebokontrollerede fase III-studie PLEO-CMT, som har inkluderet mere end 300 patienter med mild til moderat CMT1A. CMT1A er en progressiv form for muskelatrofi, som over tid kan forårsage gang-, balance- og koordinationsvanskeligheder, samt føleforstyrrelser. Patienterne i PLEO-CMT blev i en periode på 15 måneder randomiseret til PXT3003 (12 mg baclofen, 1,4 mg naltrexone, 420 mg sorbitol) eller placebo. Patienterne i PXT3003-armen oplevede mindre funktionstab end patienterne i placebo-armen, og opnåede samtidig en signifikant forbedring på en 10-meters gangtest. PXT3003 var veltolereret, og sikkerhedsprofilen var identisk med den, som blev vist i det forudgående fase II-studie. På baggrund af resultaterne fra PLEO-CMT har Pharnext, der er medicinalfirmaet bag PXT3003, annonceret, at de agter at ansøge om markedsgodkendelse i USA og Europa.

Læs mere om studiet her.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, neurologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Christina Alfthan - patientrettigheder

    Tilknyttede journalister

    Natacha Houlind Petersen - allround
    Sofie Korsgaard - redaktør, printmagasiner
    Berit Andersen – psykiatri
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik
    Gorm Palmgren - onkologi
    Hani Abu-Khalil - allround
    Anne Westh - allround
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Annoncekonsulent
    Helle Hviid
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Lisbet Møller Helweg
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether