Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | |
 

Ocrevus førstevalg til tre ud af fire patienter med højaktiv RRMS

Ocrevus (ocrelizumab) fejer Gilenya (fingolimod), Tysabri (natalizumab) og Lemtrada (alemtuzumab) af banen som andenlinjebehandling i Medicinrådets nye lægemiddelrekommandation for behandling af attakvis multipel sclerose.

Op mod 80 procent skal have Ocrevus som førstevalg til andenlinjebehandling af RRMS, mens det andet nye sclerosepræparat, Mavenclad, fortsat ikke er indplaceret i anbefalingen.

75 til 80 procent af alle patienter med højaktiv RRMS skal have Ocrevus (ocrelizumab) som førstevalg, og det samme gælder CIS og RRMS-patienter med moderat sygdomsaktivitet, der har sygdomsaktivitet på førstelinjebehandling. Det fremgår af en ny lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sclerose, som blev godkendt af Medicinrådet 27. august.

Fagudvalget vedrørende mulitipel sclerose ligestillede i sin vurdering Ocrevus med Tysabri og Gilenya, og Medicinrådets høje prioritering af Ocrevus kan tyde på, at Amgros har aftalt en god pris med producenten Roche.

Som førstelinjebehandling til RRMS-patienter med gennemsnitlig sygdomsaktivitet er Aubagio (teriflunomid) fortsat førstevalg, og Tecfidera (dimethylfumerat) andetvalg, mens Copemyl (glatirameracetat) er det nye tredjevalg i stedet for Rebif 22 mikrogram (interferon beta-1a).

Glatirameracetat rykker derudover i den nye rekommendation generelt op som foretrukket frem for interferon beta-1a. For eksempel erstatter Copemyl også Rebif 22 mikrogram som førstevalg til kvinder med gennemsnitlig sygdomsaktivitet, som ikke anvender antikonception. Her bliver Rebif i stedet andetvalg og Avonex tredjevalg.

Det andet nye sclerosepræparat Mavenclad (cladribin), som blev godkendt i november 2017 er fortsat ikke indplaceret i den nye rekommandation, da fagudvalget har vurderet, at det først kan ske i forbindelse med en ’revurdering af terapiområdet’.

Anbefal denne artikel

Regeringen vil uddanne flere MS-specialister

Regeringen og Dansk Folkeparti vil øge antallet af hoveduddannelsesforløb i neurologi fra 2021 og allerede i år afsætte 1,5 mio. kroner til at opkvalificere flere sygeplejersker med neurologiske kompetencer til i højere grad at understøtte behandling og opfølgning af mennesker med multipel sclerose.

Læs mere ...

Nyt nationalt forum skal sikre ensartet MS-behandling

En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen skal i løbet af de næste to år udarbejde nye anbefalinger, som skal danne grundlag for at løse nogle af de problemer, der hidtil har været med manglende sammenhæng og ensartethed på tværs af faggrupper, regioner og kommuner i indsatsen for mennesker med MS.

Læs mere ...