Manglende viden om omkostningerne ved behandling med Mavenclad (cladribin) kan være årsagen til, at behandlingen stadig ikke er placeret i forhold til de andre scleroselægemidler.

Den manglende indplacering har dog næppe betydning for ibrugtagning af præparatet, mener professor Per Soelberg Sørensen, Dansk Multipel Sclerose Center.

Mavenclad (cladribin) har snart i et år været godkendt til behandling af højaktiv attakvis multipel sclerose og patienter med sygdomsaktivitet i førstelinjebehandling, men lægemidlet er stadig ikke blevet indplaceret i Medicinrådets anbefaling af lægemidler til sygdomsmodificerende behandling af sygdommen.

I sidste uge udkom en ny anbefaling, og heller ikke her er Mavenclad skrevet ind, fordi fagudvalget har vurderet, at lægemidlet først kan placeres i forhold til de andre lægemidler på området, når der bliver foretaget en revurdering af terapiområdet.

Ifølge fagudvalgets formand Lars Kristian Storr skyldes den manglende indplacering, at fagudvalget ’havde forbehold i forbindelse med ibrugtagningen af Mavenclad’. Han uddyber ikke hvilke forbehold, der er tale om, men ifølge professor ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen kan et bud på en forklaring være, at erfaringerne med brugen af Mavenclad endnu er så få, at det ikke har været muligt at få overblik over økonomien i behandlingen.

Mavenclad er en tablet som tages dagligt i korte perioder på maksimalt fem gange to dage det første og andet år. Herefter er behandlingen afsluttet, og effekten vil i princippet vare ved i tre til fire år. Om den gør det, og i hvor stort omfang, der vil være behov for supplerende behandling vides dog stadig ikke med bestemthed, og det kan være derfor, at det ikke har været muligt at placere præparatet i forhold til de andre lægemidle endnu, mener han.

Ifølge Per Soelberg Sørensen er der dog ikke grund til at tro, at det vil påvirke brugen af Mavenclad, at det ikke er skrevet ind i anbefalingen.

”Mavenclad er godkendt på linje med Tysabri, Gilenya og Lemtrada, og det vil i lige så høj grad blive taget i betragtning til de omkring 25 procent af patienter i andenlinjebehandling, der ikke skal have Ocrevus,” vurderer han.

Lars Kristian Storr oplyser, at processen med at revidere behandlingsvejledningen for multipel sclerose er sat i gang, og at fagudvalget skal arbejde revision af vejledningen og baggrundsnotatet på det næste udvalgsmøde.