Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fremtidens MS-behandling skal også rettes mod tarmen

EAN: Mavetarmregionen er blevet en vigtig komponent i forståelsen af multipel sclerose, og tarmfloraen kan blive det næste spændende mål for medicinsk behandling af MS.

Det sagde Hartmut Wekerle, emeritusdirektør ved det tyske Max Planck Institut, søndag ved Camillo Colgi-forelæsningen på EAN 2018.

Myelin og axonskader er sammen med inflammation indbegrebet af en aktiv MS-læsion, og ud fra den hidtidige forståelse startes processen af autoimmune T-celler, som aktiveres i det peifere immunsystem, gennembryder blood-brain barrieren og med hjælp fra phagocytter går til angreb på hjernecellerne.

Ny viden tyder dog på, at det autoimmune angreb er styret af tarmens immunsystem og af tarmfloraen i en todelt proces.

Dels styrer tarmfloraen hjernens immunreaktivitet ved at mikrober og metabolitter påvirker hjernecellerne via neuronale pathways, hormoner og blodcirkulationen, og dels har eksperimentelle studier vist, at hjerne-reaktive T-celler, som er en del af det sunde immun-repetoire, bliver aktiveret i mavens lymfesystem (GALT), og aktiveringen gør de ellers harmløse T-celler i stand til at trænge ind i centralnervesystemet og angribe vævet, fortalte Hartmut Wekerle, der konkluderede, at fremtidig MS-behandling kan komme til at omfatte medicinsk behandling målrettet maveregionen.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift