Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Dansk studie: Infektioner kan være tidligt tegn på demens

En ny dansk undersøgelse viser  blandt andet, at infektioner kan være et tidligt varsel om demens og bekræfter desuden, at mennesker med demens er særligt sårbare overfor infektioner.

Sstudiet som netop er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Nature Aging, viser, at der i op til fem år, før man får en demensdiagnose, er en øget sandsynlighed for, at man kommer på hospitalet på grund af en infektionssygdom.

Studiet forklarer ikke årsagen til den øgede infektionsrisiko i de fem år op til demensdiagnosen, og hvorfor man således finder infektioner som et potentielt varsel om demens. Men ph.d.-studerende Janet Janbek, der er primær forsker bag studiet, som er gennemført af Nationalt Videnscenter for Demens i samarbejde med Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet, siger herom:

”Der er en række faktorer, som kan være skyld i de øgede antal infektioner. Vi ved, at demens begynder en del år før personen diagnosticeres, og vi ved, at der i årene op til diagnosen, sker forringelser i de kognitive funktioner, hvilket kan medføre forringet hygiejne i hverdagens rutiner i form af for eksempel ringere håndhygiejne, for sjældne toiletbesøg og måske for lidt indtag af væske. Alt sammen noget som kan føre til øget risiko for infektioner, som så kan udvikle sig mere alvorligt for disse mennesker med en begyndende demens. Måske har de et mindre velfungerende immunforsvar og en eventuel forsinket behandling af infektionerne,” forklarer Janet Janbek, hvis studie dog også åbner mulighed for, at demens muligvis kan være trigget af infektioner:

Demens trigges af infektion

”Vi ser tegn på at demens trigges af infektion, men vi kan ikke med dette studie påvise, at infektioner gør dette. I givet fald er det især Alzheimer’s sygdom, som vi mistænker. Men der er noget, der tyder på, at det godt kan forholde sig således, - og der er forskning, der peger i den retning -, så det er vi nu i gang med at undersøge. Vi vil også gerne vide, om der måske ligefrem kan være tale om en biologisk proces, hvor infektioner går gennem blodbanerne til hjernen. Men for at kunne skabe evidens for disse hypoteser, skal vi lave nogle meget store populationsstudier, hvor vi vil gå 30 år tilbage.”

Studiets anden konklusion er, at mennesker med demens har 50 procent større risiko for at skulle på hospitalet med en infektion sammenlignet med personer uden demens. Herom forklarer Janet Janbek:

”Infektioner er farligere for mennesker med demens, fordi de har markant øget risiko for at dø af infektioner. Patienter med demens vil også hyppigere kunne udvikle hospitalskrævende konfusion og delir udløst af infektion. Resultatet af studiet viser således med al tydelighed, at det haster med at udvikle tiltag til at forebygge infektioner hos mennesker med demens.” 

De hyppigst forekommende infektioner i studiet var ifølge Janet Janbek urinvejsinfektioner, sepsis (blodforgiftning) og luftvejsinfektioner: 

”Det er de meget alvorlige infektioner, der kan blive til livstruende komplikationer, som vi især ser. Mange af dem er givetvis startet som simple infektioner, som ikke er blevet behandlet i tide, og hvor man kunne have undgået, at de havde udviklet sig i så alvorlig retning. Så det er meget vigtigt, at personer, som arbejder med mennesker med demens, får bedre redskaber til at identificere infektioner på et tidligere tidspunkt, så de ikke udvikler sig unødigt alvorligt hos disse mennesker, som er meget sårbare overfor selv de mest simple infektioner, og derfor så meget nemmere risikerer at skulle behandles på hospitalet.”

Leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Gunhild Waldemar, som tidligere har været med til at påvise, at risikoen for at dø var omkring 6½ gange forhøjet for personer med demens, der havde været på hospitalet med en infektion i forhold til baggrundsbefolkningen i samme alder, siger om det nye studie, som hun også har bidraget til:

”Denne nye viden er banebrydende, fordi det viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem demens og infektioner. Denne sammenhæng kræver ekstra opmærksomhed hos sundhedsmyndighederne, læger og hver enkelt medarbejder som arbejder med pleje og omsorg for mennesker med demens”  

Landsdækkende studie

Studiet er et landsdækkende, dansk registerstudie baseret på oplysninger om borgere i Danmark født i 1950 eller tidligere. Det svarer til mere end 1,7 mio. personer fra 65-års alderen og opefter. 

I studiet blev personer, der udviklede demens, matchet med personer uden demens. Samtidig blev forekomsten af hospitalskontakter i forbindelse med infektioner sammenlignet i de to grupper. Blandt de 1,7 mio. deltagere var der knap 130.000 personer med en demensdiagnose, der blev matchet på køn og alder med knap 300.000 personer uden en demensdiagnose. 

Herefter sammenlignede man sandsynligheden for infektionsrelaterede hospitalskontakter, også kaldet incidensraten, i de to grupper. Statistisk set udtrykkes forholdet mellem to incidensrater i form af en incidensrate-ratio (IRR).

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget