Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Corona forsinker pulje til løft af kommunernes MS-indsats

Formand for Folketingets sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) rykker Sundhedsminister Magnus Heunicke for en udmøntning af midler fra sclerosehelhedsplanen.

Jane Heitmann (V) har i denne uge for anden gang i år stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke, for at få svar på, om Sundhedsministeriet eller Sundhedsstyrelsen har stillet krav til kommunernes udmøntning af den pulje på fem millioner kroner, som i 2019 blev afsat til et løft af kommunernes indsats for mennesker med MS og deres pårørende. 

Puljen blev afsat til udmøntning i 2021, men her hvor vi nærmer os årets sidste kvartal er pengene tilsyneladende ikke udmøntet endnu, og Jane Heitmann er bekymret for, at coronapandemien bliver en sovepude i forhold til initiativer fra Sundhedsministeriet.

“Det danske sundhedsvæsen går ikke i stå, fordi vi bliver ramt af en pandemi. Mennesker bliver stadig både fysisk og psykisk syge, og uanset pandemien, så skal det håndteres, og jeg bliver bekymret, når jeg igen og igen hører sundhedsministeren forklare, eller bortforklare, hvorfor der ikke er sket noget på for eksempel psykiatriområdet eller scleroseområdet med henvisning til corona, for det kan simpelthen ikke passe, at man sætter et helt sundhedsvæsen på stand by,” siger Jane Heitmann.

Helhedsplan for scleroseområdet

De fem millioner kroner blev afsat som led i den samlede helhedsplan for scleroseområdet, som den forrige regering stod i spidsen for at vedtage med støtte fra partier på tværs af Folketinget. I planen er de fem millioner øremærket til en styrket indsats for mennesker med sclerose, og den styrkede indsats skal ske med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for mennesker med sclerose.

“En god og helhedsorienteret indsats fra kommunen kan bidrage til, at mennesker med sclerose kan blive længere på arbejdsmarkedet, blive boende i eget hjem og bevare deres livskvalitet, selvom sygdommen forværres,” står der i planen. 

Som et bidrag til denne indsats vedtog Scleroseforeningen for egne midler, at udvikle og udbyde et kursusforløb, der skal give kommunalt ansatte på social-, arbejdsmarkeds- og handicapområdet et videns- og kompetenceløft i forhold til de lovgivningsmæssige muligheder, som er af særlig betydning for mennesker med sclerose og deres familier. 

Scleroseforeningen er på trapperne med deres tilbud i form af et online-kursus, som projektleder i Scleroseforeningen Chili Fredslund forventer at sende ud i slutninngen af oktober.

Men de fem millioner fra Sundhedsministeriet er altså efter alt at dømme ikke udmøntet endnu. 

Jane Heitmann stillede første gang spørgsmål til status på puljen i maj, og fik dengang det svar, at man afventede de anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som der også blev bevilget penge til i helhedsplanen. 

Sundhedsstyrelsen anbefalinger for scleroseområdet udkom imidlertid måneden efter, nemlig den 25. juni, men siden har Jane Heitmann ikke hørt mere til arbejdet med puljen, og hun har derfor i denne uge gentaget sit spørgsmål til sundhedsministeren.

MS Tidsskrift har gennem flere dage forsøgt at få svar fra Sundhedsministeriet på, om midlerne er udmøntet, men det har endnu ikke været muligt at få et svar.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget