Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Reviderede McDonald-kriterier forenkler diagnosticering

EAN: McDonald-kriterierne blev revideret i 2017, og de nye kriterier viser højere følsomhed, lavere specificitet og nøjagtighed i forhold til at forudsige udviklingen af multipel sclerose på baggrund af klinisk isoleret syndrom (CIS).

Det viser det store, europæiske multicenter studie MAGNIMS, som blev præsenteret ved EAN Virtual 2021.

De nye kriterier forenkler dermed den kliniske brug af kriterier, der muliggør en tidligere diagnose – og dét uden at gå på kompromis med nøjagtighed, viser undersøgelsen.

I 2017 undergik McDonald 2010-kriterierne for diagnosticering af MS på baggrund af klinisk isoleret syndrom (CIS) en revidering. Forskere fra ni europæiske centre har sammenlignet anvendeligheden af 2017 og 2010 McDonald-kriterierne til diagnosticering og forudsigelse af udvikling af MS. Studiet, som også har dansk deltagelse, blev præsenteret på dette års virtuelle EAN-kongres (European Academy of Neurology.)

Forskerne undersøgte 785 patienter med CIS. De undersøgte patienternes hjerne og rygmarv ved hjælp af MR-scanning og prøver fra cerebrospinal-væsken ved CIS-start og fulgte op med MR-scanning af hjernen efter 15 måneder fra debut af CIS. Målet var at sammenligne kriterierne fra 2010 og 2017 – men også at undersøge median-tiden til diagnose.

Ved opfølgning (median = 69,1 måneder), 406/785 udviklede 406 ud af 785 CIS-patienter (52 procent) MS. Ved måned 36 viste 2017-kriterierne højere følsomhed (0,86 vs 0,78), lavere specificitet (0,32 vs 0,38) og sammenlignelig forudsigelse (AUC, 0,59 vs 0,58). DIS + DIT-kriterierne for 2017 havde højere følsomhed (0,74 vs 0,66), lavere specificitet (0,54 vs 0,60), og lignende AUC (0,64 vs 0,63).

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget