Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Effekten af siponimod markant bedre ved aktiv SPMS efter fem år

ECTRIMS: Siponimod udsætter tiden til bekræftet EDSS-forværring med 70 procent og udsætter ligeledes patienternes oplevelse af kognitiv forværring signifikant hos patienter med aktiv SPMS.

Det viser resultater efter fem år fra EXPAND-studiet, som blev præsenteret ved årets virtuelle ECTRIMS-kongres.

I den samlede population af SPMS-patienter i det randomiserede fase III-studie EXPAND reducerede siponimod tre og seks måneders bekræftet sygdomsforværring med henholdsvis 31 og 37 procent, mens kognitiv forværring blev reduceret med 27 procent. Nu viser femårsdata fra EXPAND og forlængelsesdelen af studiet, at effekten er signifikant bedre hos en subgruppe af patienter med aktiv SPMS. 

De primære endemål i analysen er tid til seks måneders bekræftet EDSS forværring og tid til seks måneders bekræftet kognitiv forværring målt ved mere end fire points forværring af SDMT-scoren. 

Hos patienter med ikke aktiv SPMS blev tiden til bekræftet EDSS-forværring forlænget med 30 procent procent, og tid til bekræftet kognitiv forværring blev forlænget med 24 procent, men i gruppen med aktiv sygdom reducerede behandlingen både tiden til EDSS-forværring og kognitiv forværring med omkring 70 procent, og forskerne konkluderer dels, at behandlingseffekten af siponimod varer ved i fem år, og at den er signifikant bedre hos patienter med aktiv SPMS. 

“Resultaterne viser, at det kan betale sig at behandle denne hidtil oversete patientgruppe på samme måde, som vi behandler patienter patienter med attakvis MS,” siger professor Gavin Giovannoni i en posterpræsentation af analysen.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget