Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

NICE vil ikke anbefale Mayzent mod SPMS

Det engelske prioriteringsinstitut NICE lægger an til at afvise en anbefaling af Mayzent (siponimod) til behandling af aktiv sekundær progressiv MS (SPMS).

NICE er uhyre konservative med deres anbefalinger, og derfor mener professor ved  Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg  ikke, at Medicinerrådet i Danmark nødvendigvis vil nå frem til samme anbefaling. 

Siponimod har i EXPAND-studiet vist sig at bremse sygdomsudviklingen hos patienter med aktiv SPMS og at forbedre den kognitive funktion i forhold til placebo, ligesom modelberegninger har vist, at behandlingen udsætter tiden til kørestol med op til fire år i denne patientgruppe. På den baggrund godkendte EMA i januar Mayzent til patienter med aktiv SPMS, men de engelske myndigheder ser ikke ud til at følge godkendelsen op med en anbefaling. Det fremgår af et udkast til en NICE-guideline, som netop er sendt i høring.

I udkastet anbefales siponimod ikke til behandling af voksne SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, fordi evidensen er for begrænset, og fordi der ikke foreligger data, der sammenligner effekten af siponomod med interferon beta-1b, som er den eneste anden behandlingsmulighed for patientgruppen, skriver NICE. I lyset af den manglende dokumentation er cost-benefit-analyserne for behandlingen for usikre, lyder vurderingen.

I Danmark er Medicinrådet i de indledende faser af sin vurdering af Mayzent og har foreløbig sendt protokollen for vurdering af siponimod til Novartis, som er firmaet bag behandlingen. Spørgsmålet, som den endelige ansøgning fra firmaet skal besvare, er, hvilken værdi siponimod har for patienter med SPMS i forhold til placebo.

Værdien vil blive målt på behandlingens effekt på vedvarende sygdomsforværring målt ved EDSS, alvorlige bivirkninger samt funktionsniveau målt ved 9 hole peg test, 25 fods gangtest, kognitiv funktion og livskvalitet. Og ud fra de resultater, der er vist i EXPAND-studiet, vurderer professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg, at Mayzent vil blive anbefalet i Danmark.

“NICE er på nogle punkter mere konservative end Medicinrådet. Det vil have flere sammenligninger med andre lægemidler, og det findes ikke. Der er kun dette placebokontrollerede studie. Det er svært at lave studier til progressiv MS, så når der er noget, der ser rimelig overbevisende ud, må man også anerkende det og give lov til at bruge det i stedet for at lade patienterne gå rundt på andre lægemidler, fordi der ikke er et anbefalet alternativ,” siger Finn Sellebjerg. 

Eftersom der ikke er foretaget lige så store studier med andre lægemidler til SPMS, og der ikke er foretaget en head to head sammenligning af Mayzent og andre andenlinjebehandlinger, er der ikke andet at gøre, end at se på effekten af Mayzent i sig selv, mener han.

“De data, der foreligger, viser, at der er en markant gevinst ved at komme i behandling med siponimod for patienter med SPMS, som har attakker eller MR-aktivitet eller begge dele, så jeg vil da bestemt tro, at man vil nå frem til en anbefaling om at kunne tilbyde behandlingen til de disse patienter. Ud fra hvad jeg har set af data, vil det være min forventning, at medicinrådets kriterier om en absolut gevinst på ti procent er opfyldt,” siger Finn Sellebjerg.

Sellebjerg har tidligere vurderet, at Mayzent i første omgang vil blive relevant for en mindre gruppe patienter i Danmark, da der formentlig ikke går mange SPMS-patienter med sygdomsaktivitet rundt, som ikke allerede er i behandling med enten betainterferon eller rituximab. Den lille gruppe, som ikke allerede er i behandling, vil kunne sættes i behandling med Mayzent, hvis Medicinrådet når frem til en positiv anbefaling.  

“Der hvor det giver mest mening at tale om at sætte SPMS-patienter i behandling, er i virkeligheden de patienter, der kommer fra gaden og først får diagnosticeret MS, når de er i det sekundær progressive forløb, og dem er der relativt få af, for langt de fleste vil være diagnosticerede og være i behandling i forvejen, når de overgår til den progressive fase. Derudover vil der også være MS-patienter som er i behandling med interferon eller et andet førstelinjepræparat, hvor der så kommer et attak eller noget MR-aktivitet, der viser, at der er noget underliggende progression, og det vil også være en gruppe, man kan overveje at sætte i behandling med siponimod,” siger Finn Sellebjerg.

En anden overvejelse, der melder sig, er, om man på et tidspunkt skal begynde at skifte patienter med attakvis MS, som er i andenlinjebehandling, over til Mayzent, når de begynder at vise tegn på progressiv sygdom. Det spørgsmål er ikke for alvor drøftet endnu, men hvis prisen ikke er for høj, er det en oplagt overvejelse mener Sellebjerg. 

“Det vil ikke blive en evidensdrevet beslutning, men noget, som man kan håbe, at fagudvalget eller alternativt Neurologisk Selskab vil tage stilling til, når der på et tidspunkt skal skrives behandlingsvejledning for siponimod, for hvis Mayzent er et bedre lægemiddel til progressiv MS end de andre andenlinjebehandlinger, er det en oplagt tanke, at man vil begynde at skifte patienterne over, når man får på fornemmelsen, at det går den forkerte vej med sygdommen, men det er et helt andet spørgsmål, som vi ikke har noget svar på,” siger Finn Sellebjerg.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget