EAN: Firmaet MedDay Pharmaceuticals meldte allerede i marts ud, at biotinbehandlingen MD1003 i SPI2-studiet hverken havde nået de primære eller sekundære endemål.
EAN: Siponimod reducerer tabet af myelin målt ved magnetic transfer ratio (MTR) med 55-98 procent alt efter typen af hjernevæv hos patienter med sekundær progressiv MS, viser et fase III substudie under EXPAND-studiet.
EMA har godkendt Mayzent (siponimod) til behandling af voksne SPMS- og RRMS-patienter med påviselig sygdomsaktivitet. Dermed kan behandlingen tages i brug i Danmark inden for det næste halve år, hvis den får medicinrådets anbefaling.
ECTRIMS: Omfattende analyser af MS-patienters personlige indtjening og omkostningerne til deres sundhedsydelser over en 18-årig periode viser, at særligt primær progressiv MS er forbundet med store socioøkonomiske omkostninger.
EAN: SPMS-patienter viser signifikant bedre resultater i SDMT-testen efter behandling med siponimod end ved baseline, i EXPAND-studiet. Behandlingen modvirker kognitiv forværring og forbedrer tilmed kognitionen signifikant bedre end placebo hos alle subgrupper af SPMS-patienter, viser nye data fra studiet.
Efter to års behandling med den orale TKI-hæmmer mastinib har patienter med PPMS og ikke-aktiv SPMS signifikant mindre EDSS forværring end patienter, som har fået placebo.
EMA’s udvalg for vurdering af medicin til mennesker (CHMP) har givet Mayzent (siponimod) en positiv opinion til behandling af SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, og dermed er vejen banet for godkendelsen af den første orale behandling af sekundær progressiv multipel sclerose i Europa.
ECTRIMS: Hvis den hidtil dokumenterede effekt af siponimod varer ved, vil behandling med det netop FDA-godkendte lægemiddel udsætte tiden til, at SPMS-patienter får behov for en kørestol, med 4,3 år.
EAN: Et højt niveau af neurofilament light chain i plasma (sNFL) vidner om øget risiko for kognitive forværringer hos patienter med sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS).
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona.
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Der blev i oktober 2018 afsat fem mio. kr. til medicinsk forskning i stofskiftet. Dette var et resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 om en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
Danmark blev lukket ned den 12.3. Så meget er sket på så kort tid. En skizofren udvikling på godt og ondt. Og det har været hektisk på alle fronter for mange af os i sundhedsvæsnet og har krævet en ekstrem tilpasning.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
Danmark blev lukket ned den 12.3. Så meget er sket på så kort tid. En skizofren udvikling på godt og ondt. Og det har været hektisk på alle fronter for mange af os i sundhedsvæsnet og har krævet en ekstrem tilpasning.