Coronaepidemien trækker veksler på personaleressourcerne, og det mærker man også ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, fortæller professor Finn Sellebjerg.
Samarbejde mellem MS-eksperter i de danske klinikker og i de europæiske lande har givet et godt afsæt for håndteringen af MS under coronaepidemien, fortæller overlæge og klinikleder Peter Vestergaard.
De eksisterende værktøjer til målinger af sclerosepatients livskvalitet (HRQOL) har hidtil set bort fra behandlingsmæssige og arbejdsrelaterede aspekter af patienternes samlede livskvalitet, erklærer en gruppe tyske forskere, som derfor nu har udviklet et nyt og udvidet måleværktøj.
Tiden er kommet til at tage forskningen i MS og covid-19 et skridt videre og begynde at fokusere på re-inficering med SARS-CoV-2-smitte og sygdomsgennembrud med covid-19.
Den orale fumerat-behandling Vumerity (diroximel fumarat) stryger direkte gennem godkendelsessystemet og er skrevet direkte ind som mulig førstelinjebehandling i protokollen for den kommende behandlingsvejledning for attakvis MS.
Et omfattende amerikansk studie bekræfter sikkerhed ved immunsupprimerende behandling under covid-19-pandemien. Kun ét middel er forbundet med øget risiko for død efter indlæggelse med covid-19, og JAK-hæmmere ser ud til at reducere risikoen.
Forskere har fået øje på, at et dysreguleret mikromiljø i knoglemarven kan være centralt for forståelsen af progressiv MS. Videre forskning i dette kan muligvis føre til nye behandlingsmuligheder, mener forskerne bag et nyt studie.
Endelig ser det ud til at lysne, og vi kan forhåbentlig se en ende på pandemien. Derfor er det så umådelig vigtigt at have en overordnet politisk plan for slutfasen af coronakrisen, og hvordan vi fremover lever med corona som en mere almindelig vinterinfektion, for den er desværre kommet for at blive.
Marts 2020 var begyndelsen på et lockdown af det danske samfund ud fra et såkaldt 'ekstremt forsigtighedsprincip', hvor en lang række restriktioner for almindelig adfærd og lukning af mange kulturinstitutioner, skoler, hoteller og restauranter så dagens lys med en omdefinering af coronavirus som 'samfundskritisk' for at have lovhjemmel til disse vidtrækkende indgreb.
Indtil 2019 blev de danske offentlige hospitaler betalt efter DRG-systemet. Dvs. de udskrev en regning på grundlag af en prisliste for de behandlinger, de havde udført. Hvis politikerne ønskede en produktionsstigning, så blev der fyldt op på hylderne.
For nogle år siden udkom et dansk studie af Steding-Jessen et al., der viste regionale forskelle i overlevelse efter malignt melanom. Undersøgelsen viste signifikant forskel for mænd, men ikke for kvinder.
Foreløbige data fra Sydafrika fra sidste uge viste en hurtig stigning i nye tilfælde, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af dødsfald fordoblet fra den ene dag til den anden, og en positivitprocent, der er steget fra 2,3 til 22,4 på ni dage.
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst otte migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få behandling med de såkaldte CGRP-antistoffer (bedst kendt er Aimovig).
Målet med den tidligere regerings ’Jo før jo bedre’-plan og ”Kræftplan IV” var at stille hurtigere kræftdiagnoser ved at give de praktiserende læger direkte henvisningsmuligheder til de nødvendige undersøgelser på sygehusene.
Der bør etableres en ekstraordinær lønpulje der gælder de næste 12 måneder, som kan bruges til at løfte sygeplejerskernes løn som følge af deres store indsats under pandemien.
Vi har stor mangel på personale på sygehusene indenfor næsten alle faggrupper. Ofte er der nul ansøgere til de opslåede stillinger, og det tilbageværende personale må derfor løbe endnu stærkere, og nogle vælger desværre at forlade jobbet.
Ifølge eksperter på sundhedsområdet har Region Midtjylland overtaget Region Hovedstadens bundplacering som stedet med de mange møgsager. Det siger de i Altinget Sundheds valgpodcast.
For 10 år siden advarede Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden det store politiske flertal - Socialdemokrater, Venstre, SF og De Radikale om ikke at nedlægge de to nærhospitaler i Frederikssund og i Helsingør. Advarslerne blev ikke hørt.
Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer
Coronaepidemien trækker veksler på personaleressourcerne, og det mærker man også ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, fortæller professor Finn Sellebjerg. 
Endelig ser det ud til at lysne, og vi kan forhåbentlig se en ende på pandemien. Derfor er det så umådelig vigtigt at have en overordnet politisk plan for slutfasen af coronakrisen, og hvordan vi fremover lever med corona som en mere almindelig vinterinfektion, for den er desværre kommet for at blive.
Marts 2020 var begyndelsen på et lockdown af det danske samfund ud fra et såkaldt 'ekstremt forsigtighedsprincip', hvor en lang række restriktioner for almindelig adfærd og lukning af mange kulturinstitutioner, skoler, hoteller og restauranter så dagens lys med en omdefinering af coronavirus som 'samfundskritisk' for at have lovhjemmel til disse vidtrækkende indgreb.
Indtil 2019 blev de danske offentlige hospitaler betalt efter DRG-systemet. Dvs. de udskrev en regning på grundlag af en prisliste for de behandlinger, de havde udført. Hvis politikerne ønskede en produktionsstigning, så blev der fyldt op på hylderne.
For nogle år siden udkom et dansk studie af Steding-Jessen et al., der viste regionale forskelle i overlevelse efter malignt melanom. Undersøgelsen viste signifikant forskel for mænd, men ikke for kvinder.
Foreløbige data fra Sydafrika fra sidste uge viste en hurtig stigning i nye tilfælde, antallet af hospitalsindlæggelser og antallet af dødsfald fordoblet fra den ene dag til den anden, og en positivitprocent, der er steget fra 2,3 til 22,4 på ni dage.
Danske migrænikere med kronisk migræne (dvs. mere end 15 hovedpinedage om måneden, heraf mindst otte migrænedage), har mulighed for at stille op i ventekøen til at få behandling med de såkaldte CGRP-antistoffer (bedst kendt er Aimovig).
Målet med den tidligere regerings ’Jo før jo bedre’-plan og ”Kræftplan IV” var at stille hurtigere kræftdiagnoser ved at give de praktiserende læger direkte henvisningsmuligheder til de nødvendige undersøgelser på sygehusene.
Der bør etableres en ekstraordinær lønpulje der gælder de næste 12 måneder, som kan bruges til at løfte sygeplejerskernes løn som følge af deres store indsats under pandemien.
Vi har stor mangel på personale på sygehusene indenfor næsten alle faggrupper. Ofte er der nul ansøgere til de opslåede stillinger, og det tilbageværende personale må derfor løbe endnu stærkere, og nogle vælger desværre at forlade jobbet.
Ifølge eksperter på sundhedsområdet har Region Midtjylland overtaget Region Hovedstadens bundplacering som stedet med de mange møgsager. Det siger de i Altinget Sundheds valgpodcast.