Lad os håbe Medicinrådet inddrager nyt studie i arbejdet med ny behandlingsvejledning

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Femårsdata: Ozanimod bremser især tab af grå substans

EAN: Nye resultater fra forlængelsesstudiet DAYGLOW understreger betydningen af tidlig, effektiv behandling af attakvis MS.

I de to fase III-studier SUNBEAM og RADIANCE fandt man, at behandling med S1P receptor-modulatoren Zeposia (ozanimod) reducerede det accelererede tab af hjernevolumen, som ellers ses hos patienter med attakvis MS bedre end interferon beta-1a. I et nyt studie har forskere evalueret langtidseffekten af Zeposia på tab af hjernevolumen både globalt og i den grå og hvide substans individuelt hos patienter fra forlængelsesstudiet DAYGLOW. 

I alt 2.257 patienter, som har fået enten interferon eller en af de to doser ozanimod i de dobbeltblindede SUNBEAM- og RADIANCE-studier, har i DAYGLOW alle fået 0,92 mg ozanimod dagligt, og de nye resultater er en opsamling af data for effekten på hjernevolumen efter tre år. 

Analyserne viser blandt andet, at behandlingen især har betydning for tab af volumen i den grå substans, for her ses en markant forskel med et meget stort dyk i volumen hos patienterne, mens de var i interferonbehandling i fase III studierne. I samme periode ser man en mere jævnt dalende kurve hos patienterne i de to doseringer af ozanimod. Ved overgangen til forlængelsesstudiet, hvor interferongruppen skifter behandling til ozanimod, sker der midlertidigt en brat afslutning af tab af volumen i den grå substans. Faktisk ses efter et år med ozanimod en let øget volumen af den grå substans, men herefter fortsætter tabet igen, men i et mindre drastisk tempo end under interferonbehandlingen. Til sammenligning følger udviklingen hos patienter, som fik en af de to ozanimoddoser en jævnt dalende kurve gennem de fem år. Efter fem år lander de tre grupper ikke langt fra hinanden, men med patienter i konstant behandling med ozanimod med et lidt mindre tab af volumen i den grå substans. 

Globalt ses også en forskel i tab af hjernevolumen omend en mindre forskel, og her ses ikke et markant skift i interferongruppen ved overgangen til ozanimod. Patienter, der fra start har fået ozanimod, oplever efter fem års behandling et lidt mindre tab af hjernevolumen (WBV) , end patienter, der fik interferon i de oprindellige fase III-studier (henholdsvis et gennemsnit på -1,59 og -1,57 procent/-1,55 og -1,69 procent hos patienter på lav/høj dosis i DAYBREAK og RADIANCE mod -1,79 og -1,78 procent for patienter som fik interferon i fase III-studierne. Ligeledes ser man i RADIANCE en mindre forskel på patienter, der fra start har fået enten 0,46 mg eller 0,92 mg ozanimod dagligt, med det mindste tab af hjernevolumen hos patienter i den høje dosis. 

På den baggrund konkluderer forskerne, at Zeposias effekt på hjernevolumen bevares ved behandling i fem år, og at et skift fra interferon til Zeposia medfører, at volumentabets hastighed reduceres for såvel hele hjernen som den grå substans og thalamus. Fundet indikerer betydningen af tidlig og effektiv behandling af MS, sagde professor Douglas Arnold, NeuroRx Research and Montréal Neurological Institute, McGill University, Montreal, Canada, da han præsenterede resultaterne ved EAN Virtual 2021.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget