Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
| | | | |
 

Infusionsrater for Tysabri kan forlænges uden at tabe effekt

ECTRIMS: Patienter med attakvis MS kan uden at påvirke den årlige attakrate eller handicapudvikling nøjes med infusion med Tysabri (natalizumab) hver sjette uge i stedet for hver fjerde.

Det viser resultaterne af et Tysabri-observationsprogram, og undersøgelsen, der er blevet præsenteret på den virtuelle ECTRIMS-kongres, kan ikke udelukkes at føre til ændringer i praksis i Danmark, siger professor Per Soelberg Sørensen, DMSC. 

Som tidligere studier med real world-erfaringer har vist, kan Tysabri (natalizumab) nu også ifølge det såkaldte Tysabri Observational Program (TOP) doseres hver sjette uge i stedet for hver fjerde, og stadig beskytte RRMS-patienter lige godt mod attakker og fysisk forværring. 

Data fra i alt 236 matchede par med henholdsvis seks- og fire ugers infusionsrater over to år er blevet analyseret, og viser, at de to behandlingsstrategier giver næsten samme effekt på den årlige attakrate (0.146 vs 0.139; P=0.796), tid til første attak (HR [95% CI] 1.078 [0.723–1.608]; P=0.711) og tid til bekræftet sygdomsforværring (HR [95% CI] 0.749 [0.270–2.074]; P=0.578).

Længere infusionsrater er både en fordel for patienten, som får færre besøg i ambulatoriet, og for hospitalet, som sparer penge og personaleressourcer, og derfor er studier af dette interessant, fortæller Per Soelberg Sørensen.

“Man sparer jo 25 procent udgifterne til medicin, og ressourcemæssigt er det også interessant. Der er mange klinikker, hvor man har problemer med infusionskapaciteten, så derfor er det spændende, at det ser ud som om, at det stort set virker lige så godt,” siger han.

Det optimale ville dog være, at få lavet et non-inferirortity randomiseret studie, hvor halvdelen af patienterne får hver sjette uge og halvdelen hver fjerde uge, som kunne give mere solide data for effekten af de to strategier.

“Regioner kunne jo godt have en interesse i at putte penge i sådan et forsøg. Umiddelbart ville man spare 12,5 procent af medicinen, hvis man har en 1:1 randomisering, og det vil rigeligt kunne betale udgifterne til sådan et studie. Det ville være oplagt at lave, for så ville man få det endelige svar,” siger Per Soelberg Sørensen, som dog ikke udelukker at de nye TOP-data kan føre til, at praksis ændres i de danske klinikker. 

“Der er et pres på klinikkerne, og der ligger efterhånden flere studier, så det er noget må man se på i den nationale behandlingsplan, om det er noget, man generelt vil gå ind at gøre,” siger Per Soelberg Sørensen.

Anbefal denne artikel

Debat på Sundhedstinget